Overvejer du at melde dig syg med stress (eller kender du en der gør) men kan ikke overskue konsekvenserne? Bare rolig. Det er helt normalt. Her kan du få et overblik over, hvad du kan forvente at møde af udfordringer på din vej fra stress-sygemelding til raskmelding.
Jeg har gjort mit bedste for at skrive kort og overskueligt. Jeg beklager, hvis jeg ind imellem er lidt for lang i spyttet.
Artiklen indeholder følgende afsnit:
Tilmeld dig Stressfars nyhedsbrev her og få automatisk besked,
når der er nyt. Kan du lide hvad du læser? Del, kommenter eller like
på Facebook eller LinkedIn. Læs om medlemskab af Stressfar.dk her.
Hvis du er ramt af alvorlig stress, er din evne til at løse problemer og træffe gode beslutninger for dig selv pist væk. Hjernen ræser derudad med 130 km i timen, og du kan ikke geare ned, når du har fri. Overblikket har du for længst mistet, og din, hukommelse er hullet som en si. I den situation kan det være svært at overskue sin situation.
1. Hvordan man sygemelder sig
Jeg brugte mange ressourcer på at finde ud af, hvordan reglerne var for at melde sig syg med stress. Skulle jeg f.eks. have en lægeerklæring med det samme? Det skal du ikke. Du skal bare ringe til din arbejdsplads og melde dig syg som normalt. Fortæl, at du ikke har det godt. Du ved ikke, hvad der er galt. Punktum. Næste skridt er at få en tid hos din egen læge. Fortæl ærligt hvordan du har det. Hvis du er helt ude i tovene, vil lægen formentlig foreslå, at du sygemelder dig i en kortere periode, f.eks. 14 dage. Hvis din læge ikke siger noget og du selv oplever, at du ikke er i stand til at møde på arbejde, så sig det. Det er vigtigt at have din læges opbakning fra dag et. Det er også en god idé at få din tillidsmand og din fagforening på banen med det samme.
2. Udredning
Ud fra dine symptomer og din sygehistorie vil din læge stille en diagnose. Måske er det tydeligt, at du er stress-ramt. Måske er symptomerne tvetydige, og lægen vil så få dig nærmere udredt. Svimmelhed kan både være relatere til stress men også til virus på balancenerven, medicin-bivirkninger, blodtryk og meget andet. Lægen vil tage dit blodtryk og måske sende dig til ørelæge. Blodprøver er også en del af lægens værktøjskasse i den situation. Det kan være, at du ligesom jeg ryger på sygehuset, fordi der er mistanke om en apopleksi, altså hjerneblødning eller blodprop i hjernen. Eller noget helt tredje. Lægens opgave er her at udelukke alvorlige sygdomme.
3. Diagnose og forlænget sygemelding
Når lægen er nogenlunde sikker på, hvad du fejler, får du diagnosen stress. Det kan også være, at han i stedet for stress kalder det en belastningsreaktion. Alt efter graden af dine symptomer vil han sygemelde dig i en periode. En deltidssygemelding kan også komme på tale. Hvis du deltidssygemeldes, er det vigtigt, at du har din chefs opbakning til at blive fritaget for stress-belastende arbejdsopgaver i en periode indtil du er ovenpå. Tal med din læge og din chef. Orienter din chef om, hvad lægen har sagt.
4. Sygesamtale
Arbejdsgiveren har ifølge Sygedagpengelovens § 7a pligt til at indkalde en sygemeldt lønmodtager til en personlig samtale om, hvordan og hvornår lønmodtageren kan vende tilbage til arbejdet. Samtalen skal holdes senest 4 uger efter den første sygedag. Hvis ikke du kan gennemføre samtalen personligt kan den holdes over telefonen. Bemærk, at det ikke har konsekvenser for din ret til sygedagpenge, hvis du ikke medvirker til samtalen.
5. Fastholdelsesplan
Du kan ifølge Sygedagpengelovens § 7b anmode om at få udarbejdet en fastholdelsesplan, hvis du ikke forventes at vende tilbage til arbejdet inden 8 uger regnet fra første sygedag. Planen laves af dig og din arbejdsgiver i fællesskab. Planen beskriver, hvordan du hurtigst muligt kan vende helt eller delvis tilbage til arbejdspladsen. Du kan når som helst i sygeforløbet anmode om, at der udarbejdes en fastholdelsesplan, men din arbejdsgiver er ikke forpligtet til at lave en.
6. Friattest
Din arbejdsgiver kan under sygeforløbet bede om en friattest, som din læge skal lave. Formålet med en friattest er at arbejdsgiveren kan få lægelig dokumentation for, at du ikke snyder. En friattest kan også indeholde lægens vurdering af, hvornår du er helt eller delvis klar til at begynde arbejdet igen. Friattesten afløser den tidligere lægeerklæring.
7. Raskmelding
Min vigtigste pointe i forhold til raskmelding er, at du aldrig må melde dig rask, før du er klar til det. Hvis stressen er udløst af et problematisk job, og problemerne ikke er løst, kan en for tidlig raskmelding få store konsekvenser fremadrettet. At raskmelde dig uden at være klar er den dårligste løsning, du kan vælge.
Det kan jeg sige med stor overbevisning, for det var det, jeg selv gjorde. Problemet med at melde sig rask for tidligt er, at du 100 procent sikkert ikke kan honorere de krav, der stilles til dig. Som jobsøgende på dagpenge forventes det, at du er 100 procent klar. Det er du ikke.
Jeg kan selvfølgelig ikke dokumentere det, men min fornemmelse er, at jeg ville have afkortet min samlede sygeperiode på 11 måneder med tre-fire måneder, hvis jeg havde ventet nogle uger med at starte op. Jeg ville formentlig også have undgået nogle af de følgevirkninger, der stadig plager mig ind imellem her fem år senere. Hvornår du er rask afhænger af, hvem man spørger.
At kommunen har en manual hvor der står, at stress varer 22 uger er ikke det samme som, at du er rask efter 22 uger. Det er meget forskelligt, hvor lang tid det tager at komme sig. Nogle er klar til at begynde i job 10 timer om ugen efter tre måneders sygemelding. Andre er først klar til at tage det første spæde skridt tilbage i job efter flere år.
Det handler igen om, hvor hårdt du er ramt og hvor længe det har varet. De konstante fysiske og psykiske symptomer skal være væk, du sover nogenlunde om natten og har mere energi. Du er frisk i hovedet og har en følelse af, at du er klar og har lyst til at komme i gang igen.
Det er ikke det samme som, at dit nervesystem er helet helt op, for det er det ikke. Det kan godt tage flere måneder endnu. Ligesom med enhver anden skade er du ikke 100 procent klar bare fordi du ikke længere har symptomer. Af samme årsag er det en dårlig idé at begynde på fuld tid efter en stress-sygemelding.
8. Tilbage til job
På et tidspunkt er det tid til at begynde arbejdet igen. I en periode mens du langsomt trapper din arbejdstid op vil du være deltidssygemeldt. Mens du har gået sygemeldt, har du været til regelmæssige sygesamtaler med din chef. Her har I forhåbentlig talt om årsagerne til, at du måtte sygemelde dig med stress, og I har sammen drøftet, hvordan du undgår at ende i samme situation fremover.
Din chef har været lydhør, og I har haft en fornuftig dialog. Du er tryg ved at vende tilbage. Du har også været forbi din læge og rådført dig med ham eller hende. Aftal med din chef, hvordan du konkret vender tilbage. Lav en plan for de næste tre måneder, hvor I trapper timer og arbejdsopgaver langsomt op. Læs mere detaljeret om opstart af job her. Hvis alt går fint, bliver du raskmeldt. Klap dig selv på skulderen. Du er fri af systemet.
9. Fyring eller opsigelse
Mange stress-sygemeldte ender desværre med en fyreseddel. Andre vælger som jeg selv gjorde at sige op.
10. Sygedagpenge
Når du forlader din arbejdsplads og stadig ikke er rask har du ret til at søge om sygedagpenge. Du skal selv søge din hjemkommune om sygedagpenge. Det kan du gøre på borger.dk.
11.Din sagsbehandler
På et tidspunkt i din sygemelding vil du blive indkaldt til et møde i din hjemkommune. Her vil du møde en sagsbehandler, hvis fornemmeste opgave er at medvirke til, at du genvinder arbejdsevnen og kommer ud af klappen så hurtigt som muligt.
Enten i job eller videre i et afklaringsforløb. I begyndelsen af din sygemelding vil kommunen typisk holde sig på sidelinjen, men jo længere tid du er sygemeldt desto mere vil du opleve, at kommunen presser på. Når du har forladt din arbejdsplads, enten fordi de har fyret dig eller fordi du har sagt op, vil kommunen intensivere indsatsen.
Hvis du ikke har tillid til din sagsbehandler, så bed om at få en anden. Tillid er afgørende, hvis I sammen skal få dig ud på den anden side. Jeg samarbejder i mit daglige arbejde med sagsbehandlere og min erfaring er, at de fleste er professionelle og vil dig det godt. Deres udfordring er, at de har pligt til at sikre, at loven overholdes samtidig med, at de skal varetage dine interesser. Den balancegang er ikke altid nem.
12.Kommunens indsats
Reglerne for sagsbehandlerens kontakt med dig er nedfældet i Lov om sygedagpenge. Både sagsbehandleren og din arbejdsgiver er forpligtet til at følge loven. Den er temmelig omfattende og stiller en masse krav.
Det er et krav i loven, at kommunen skal følge op på din situation. Din sagsbehandler skal tilrettelægge og gennemføre et individuelt og fleksibelt opfølgningsforløb under hensyn til sygdommens karakter og dine behov og forudsætninger. Kommunen skal inddrage dig i opfølgningen.
Det hedder i loven at ”indsatsen skal være sammenhængende og helhedsorienteret, og kommunen skal koordinere den kommunale indsats med indsatsen fra andre.” Kommunen skal som led i opfølgningsforløbet, uanset om der er tale om en hel eller delvis sygemelding, indhente oplysningsskema, visitere, holde samtale og foretage en samlet vurdering af behov for indsats og iværksætte den relevante indsats, herunder fremme gradvis tilbagevenden til arbejde.
Det fremgår også af loven, at sagsbehandleren har pligt til løbende at vurdere om betingelserne for at modtage sygedagpenge er til stede samt om der foreligger hel eller delvis uarbejdsdygtighed på grund af sygdom. Du kan forvente at blive indkaldt til løbende samtaler og tæppebombet med breve på e-Boks med indkaldelser til møder, orienteringer mv.
Du kan også få besked på at møde op hos en såkaldt anden-aktør, som er en privat virksomhed kommunen samarbejder med. Anden-aktøren kan være en udbyder af træningsforløb, mindfulness eller lignende. Hvis din sagsbehandler mener, at der er behov for en funktionsafklaring vil du i mange tilfælde også blive visiteret til en anden-aktør, hvor du vil møde en fysioterapeut.
Ovenstående kan være meget stressende og bidrager ikke til helbredelsen, men der er intet, du kan gøre ved det. Det bedste du kan gøre for dig selv i den situation er, at du er i tæt dialog med din læge og har en rådgiver, der ved noget om stress, med på råd.
13.Forlængelse af sygedagpenge
På et tidspunkt, og det går lynhurtigt, når du frem til revurderingstidspunktet. Det er det tidspunkt, hvor kommunen mener, at du bør være rask. Det er du temmelig sikkert ikke. Af § 24 i Lov om sygedagpenge fremgår, at din ret til sygedagpenge efter 22 uger.
Forinden skal din sagsbehandler have lavet en revurdering af din situation. Typisk vil han eller hun bede din læge om en attest. Kommunen kan godt stoppe dine sygedagpenge før de 22 uger, hvis de vurderer, at du er helt eller delvis arbejdsdygtig.
Det gælder uanset om du genoptager arbejdet eller raskmelder dig. Sygedagpengene kan også ophøre tidligere, hvis din helbredstilstand vurderes som stationær, dvs. at man ikke forventer yderligere bedring, og kommunen efter en individuel, konkret vurdering af din arbejdsevne skønner, at du ikke er berettiget til revalidering, ressourceforløb eller visitation til fleksjob eller førtidspension. Du kan få forlænget dine sygedagpenge, hvis du opfylder et eller flere krav. Læs nærmere i Sygedagpengelovens §27.
14.Jobafklaringsforløb
Hvis du stadig ikke er rask og kommunen afslår at forlænge dine sygedagpenge kan du overgå til et jobafklaringsforløb. Forløbet er kendetegnet ved ”en individuelt tilpasset, tværfaglig og helhedsorienteret indsats”, som det så fint hedder.
Det er rehabiliteringsteamet i din kommune, der indstiller, hvilken tværfaglig indsats du skal tilbydes under jobafklaringsforløbet. F.eks. kan du blive tilbudt en mentor eller blive sendt i virksomhedspraktik eller i løntilskudsjob. Under forløbet modtager du det der hedder ressourceforløbsydelse. Du kan maksimalt være i jobafklaring i to år ad gangen.
15. Arbejdsskadeanmeldelse
På et tidspunkt i løbet af din sygemelding vil du støde ind i spørgsmålet om, hvorvidt du skal anmelde din stress som en arbejdsskade (hvis den er arbejdsrelateret). Din læge har pligt til at anmelde arbejdsskader til Arbejdsmarkedets erhvervssikring, det tidligere Arbejdsskadestyrelsen.
Her skal du vide to ting. Den ene er, at processen med at besvare spørgsmål medvirke til afdækning af din sag kan være meget bureaukratisk og energikrævende. Den anden ting er, at du med stor sandsynlighed får afslag på erstatning med mindre, du har diagnosen PTSD. Almindelig arbejdsrelateret stress står ikke på AES´ liste og tilkendes sjældent erstatning.
Læs også:
Find sygedagpengeloven her.
Savner du at få svar på noget i ovenstående guide eller er der noget, du ikke forstår, så skriv til mig på ks@stressfar.dk.
Tilmeld dig Stressfars nyhedsbrev her og få automatisk besked, når der er nyt. Kan du lide hvad du læser? Del, kommenter eller like på Facebook eller LinkedIn.
