Støt på 10er
top of page
  • Kim Selsø

Støt Stressfar.dk på 10er.com - tegn et frivilligt abonnement

Opdateret: 12. jun.

Det er længe siden, jeg har skrevet en status om Stressfars udvikling her, så det vil jeg lige bruge lidt tid på.


Som trofaste læsere vil vide, har jeg i årenes løb eksperimenteret med forskellige måder at få bare en smule økonomi i foretagenet, så jeg som minimum ikke skal hive penge ud af lommen i alt for store mængder (så bliver min kone sur, nemlig).


Kim Selsø


Mit talent - eller manglen på samme - for forretning har dog hidtil sat en effektiv stopper for enhver økonomisk fremdrift. Jeg har forsøgt med et betalt medlemsområde, hvilket øjeblikkeligt medførte en dramatisk nedgang i trafikken.



Tilmeld dig Stressfars nyhedsbrev og få automatisk besked, når der er nyt.

Kan du lide hvad du læser? Del, kommenter eller like på Facebook eller

LinkedIn eller send en e-mail med ris eller ros til ks@stressfar.dk.



Siden fiaskoen med medlemsområdet traf jeg en principbeslutning om, at Stressfar.dk skal være gratis at bruge. Næste skridt var et forsøg med bannerannoncer fra Google Adsense, hvilket jeg droppede igen, da det så forfærdeligt ud.


Ved den lejlighed gjorde jeg den erfaring, at der skal store mængder trafik til, før der kommer mere end håndører i kassen. Jeg nåede aldrig op på minimumsbeløbet på 60 kr., hvilket siger en del.


Nu er mit hoved imidlertid indrettet sådan, at jeg hellere vil fejle 87 gange og dø med støvlerne på end ikke at prøve, så jeg giver selvfølgelig ikke op.


Et meningsfuldt job

Stressfar.dk er det nærmeste jeg har været på et meningsfuldt arbejde, siden jeg som ung arbejdede på Daells Varehus` Postordrelager i Sydhavnen, hvor jeg havde ansvar for at finde ragelse på hylder og proppe det i kasser på et transportbånd.


Jeg siger ikke, at journalistik, fysioterapi i det offentlige eller psykiatri ikke kan være meningsfuldt. Jeg siger bare, at et job på det moderne arbejdsmarked er ligesom et glas billigt syltetøj. Der er fanme langt mellem frugtstykkerne.


Her (på Stressfar, ikke på postordrelageret) kan jeg bruge hele paletten af talent, faglige kompetencer og erfaring fra både journalistikken og min sundhedsfaglige ballast, og så er mental sundhed tilmed super vigtigt at kæmpe for. Det opgiver jeg ikke bare.


Nu til sagen. Jeg kan hermed med stolthed præsentere nyheden om, at Stressfar har fået en side på fan-siden 10er.com.


10er er et sted, hvor folk og fans helt frivilligt kan tegne et abonnement på deres favorit-projekter, hvad enten det er podcasts, nyhedsbreve, video eller noget helt fjerde.


Det betyder, at hvis du synes, at Stressfar er værd at støtte, så kan du tegne et abonnement på fx 10 kr. pr. publiceret indlæg.


Du skal regne med mellem 1-3 publicerede artikler eller indlæg pr. måned. Hvis jeg skulle få et anfald af forhøjet energi og inspiration og producere mere, så er det uden for beregning.


Hvis du tænker, at det gider du sgu da ikke bruge dine penge på (eller arven fra din yndlingstante), så er du stadig velkommen til at bruge siden og læse med.


Er du interesseret kan du læse mere om vilkårene på siden Støt Stressfar eller på 10er.com.


Tilmeld dig Stressfars nyhedsbrev og få automatisk besked, når der er nyt. Kan du lide hvad du læser? Del, kommenter eller like på Facebook eller LinkedIn eller send en e-mail med ris eller ros til ks@stressfar.dk.

47 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Commentaires

Noté 0 étoile sur 5.
Pas encore de note

Ajouter une note
Kim Selsø med hænderne i siden

Tilmeld nyhedsbrev

- og få en gratis e-bog med 3 træningsprogrammer

Træn klogt med stress e-bog
bottom of page