Derfor er stress skadeligt
Det er fedt at være supermand for en dag, en uge eller et år. Men som med alle andre vidundermidler er der en hage. Jo mere og oftere du bæller af trylledrikken jo højere bliver regningen på sigt. Det er ikke en økonomisk regning, vi taler om, som du bare kan gå på netbank og betale. Det er en af den slags regninger, som du ikke kan betale dig fra.
Når du har været stresset i længere tid, bliver hjernen fartblind. Du kan opleve noget lignende, når du kører fra motorvejen ud på en mindre indfaldsvej. Skiftet fra 120 km i timen til 60 vil i begyndelsen føles som at køre i sneglefart, og man vil uvægerligt trykke lidt mere på speederen. Der går et stykke tid før hjernen har vænnet sig til det lavere tempo, og det er det samme med stress.
Jo længere tid man kører i højt tempo desto længere tid tager det at geare ned bagefter. Det er derfor det er så svært at geare ned, selvom det er det, man har allermest brug for. Du har sikkert prøvet det. Lige så snart du ikke laver noget, pibler det frem med ubehagelig uro, tanker og sitren. Der går ikke mange minutter før man er i fuld gang med at lave et eller andet. At lave ingenting er en pine, når man er stresset.
Tager man de fysiologiske briller på, så sker der det, at du opholder dig i stadig længere tid i kamp-flugt-tilstanden og kortere tid i ro-hvile-tilstanden. Hver gang stressresponsen aktiveres, er kroppen længere tid om at falde til ro igen. Samtidig bliver stress-reaktionen stadig kraftigere.
Fartblindhed og langvarige ubehagelige fysiske og psykiske symptomer er dog ikke den eneste konsekvens. Når kroppen og hjernen er i alarmtilstand i længere tid, ændrer hjernen sig. Hjernescanninger af mennesker med alvorlig langvarig stress viser, at der sker store forandringer i hjernen.
Hjernens aktivitet består af elektriske signaler på forskellig bølgelængde. Man deler aktiviteten op i fem hovedgrupper. Alfa-aktivitet er den type hjerneaktivitet, der renser hjernen. Når du er i alfa-aktivitet,” stener” du. Det er her, du genoplader batterierne.
Din normale bevidste tankeaktivitet foregår på beta-niveau. Høj beta-aktivitet er stress og angsttanker. Følelser, kreativitet og drømme kører på theta-bølger. Delta-aktiviteten foregår på et ubevidst plan og har med overlevelse og basale kropsfunktioner at gøre. På EEG-målinger af meget stressede personer kan man se, at aktiviteten i de dele af hjernen, der har med kreativitet, afslapning og normal tankeaktivitet at gøre er nedsat, mens niveauet af stress og angsttanker omvendt øges.
Stress er gift for hjernen
Det er dog ikke kun hjernebølgerne, der ændrer karakter. Hjernen ændrer sig også fysisk. Her udpeger forskningen især stresshormonet kortisol som skurk. Mens adrenalinen hjælper dig til at komme op i gear hurtigt, er kortisol det hormon, der gør, at du kan klare at kæmpe mod en trussel i lang tid. Problemet er, at kortisol over tid har en række alvorlige skadelige virkninger. For meget kortisol for længe er gift for hjernen.
En af skadevirkningerne er, at hippocampus skrumper og amygdala forstørres. Samtidig med at amygdala vokser fysisk, bliver den også mere sensitiv. Dermed ændres magtbalancen, så du får sværere ved at håndtere stressende situationer.
En anden konsekvens af en skrumpet hippocampus er, at de kognitive funktioner i hjernen forringes. Din hukommelse, dit overblik og din evne til at problemløse bliver nedsat. Forhøjet kortisolniveau igennem længere tid fører også til forhøjet blodtryk, åreforkalkning, tab af muskelvæv og knoglemasse og nedsat immunforsvar. Som en slags bonus får du mere bugfedt i form af en ølmave, som igen øger risikoen for sukkersyge, hjerte-kar-sygdomme, og demens.
Flere studier peger desuden på en sammenhæng mellem stress og apopleksi, altså en hjerneblødning eller blodprop i hjernen. Dette skyldes formentlig det forhøjede blodtryk.
Jo mere stresset du er, jo dårligere sover du om natten. Under søvnen foregår der et stort reparationsarbejde, hvor hjernen kan skille sig af med affaldsstoffer (stresshormoner). Når du sover mindre, forringes hjernens muligheder for at komme sig.
Forskning viser, at stressede mennesker, der er midt i livet ældes hurtigere, er i dårligere fysisk form og viser tegn på ringere mentale færdigheder. En af kortisols mange virkninger er, at hormonet får blodet til at størkne hurtigere. Det er faktisk smart, hvis man står overfor en fysisk trussel og får et sår. Men hvis stressen er psykologisk, er det knap så genialt, fordi det øger risikoen for en blodprop eller en apopleksi. Langvarig stress kan også føre til den modsatte situation, at sår har sværere ved at hele.