Hvad er stress
Hvis en løber træner for meget eller forkert, øges risikoen for skader og en langvarig pause til restitution og genoptræning bagefter er påkrævet. Tilsvarende med stress. Belastes hjernen med for høje krav igennem længere tid, vil der opstå udtrætning og skader. Hjernen har nøjagtig ligesom kroppen brug for pauser til at restituere og komme sig.
Stress er altså en overbelastning af dit system. Men stress er også betegnelsen for en biologisk mekanisme i hjernen, der hjælper dig til at overleve. Hvis din krop er en bil, er stress-responsen gearstangen, der får dig op i gear, mens ro-hvile-responsen, stress-responsens tvilling, får dig tilbage i balance.
Akut stress eller kronisk stress
Når du får en kortvarig stress-reaktion, taler man om akut stress. Akut stress er godt. Når du ligger og snorker på sofaen, og din kone eller mand ringer og fortæller, at vedkommende er hjemme om fem minutter, så kan du takke stress-responsen for, at du er i stand til at komme på benene i en fart og løbe ud i køkkenet og rydde op.
Uden stress-responsen ville du hverken kunne flygte eller kæmpe. Du ville bare blive liggende på sofaen som et stort stykke dødt kød. Formentlig ville du ret hurtigt derefter blive udfordret i dit parforhold. Ganske almindelige dagligdags aktiviteter som at rejse sig op fra sofaen, løbe en tur, støvsuge eller køre bil kræver, at kroppen gør sig parat til at håndtere en udfordring.
Vidste du for eksempel, at alene det at stå ud af sengen om morgenen, klæde sig på og gøre sig klar medfører op imod en fordobling af stresshormonet kortisol i blodet? Hvis så simpel en handling stresser din krop, så forestil dig mængden af kortisol, hvis du brækker et ben, hvis din yndlingsonkel dør eller hvis dine børn bliver ramt af sygdom.
Det skaber alt sammen stress-reaktioner i kroppen. Men uanset hvad du oplever af modgang i dit liv, så behøver det ikke at være et problem så længe det kun er i kort tid. Stress-responsen er fra naturens hånd designet til at være tændt i glimt.
Undgå kronisk stress
Når du er under pres i længere tid (måneder og år) uden mentale pauser forvandles den akutte stress hos nogle mennesker til kronisk stress. Nu er stressen ikke længere situationsbestemt men en permanent tilstand i kroppen.
Ingen tager skade af at være under belastning i nogle uger. Men tænk over, at intet i denne verden er gratis. Kronisk stress kan sammenlignes med, at du har ignoreret samtlige advarselslamper i flere år og kørt din bil i smadder. Når du endelig får den på værksted, koster det en formue og tager lang tid at gøre den til bil igen.
Trussel eller udfordring - du vælger selv
Ud over varigheden af belastningen spiller typen af stressrespons også en rolle for, om du ender med kronisk stress eller ej. Det biologiske stress-system reagerer kemisk forskelligt på forskellige situationer. Nogle situationer udløser en type reaktion, der kan være skadelig på lang sigt, andre udløser en helt anden. Mennesker reagerer heller ikke ens.
Hvilken respons der udløses og hvor kraftig den er, afhænger af det enkelte menneskes opfattelse af situationen. Det er ikke stresstriggeren, altså det der udløser din stress (skæld ud af din chef, en tiger, din hamster), der bestemmer, om stressen er skadelig men din subjektive mentale vurdering, viser studier.
Nogle af os (mig) går i fuld alarm over at blive overfaldet af en edderkop i brusebadet (den var kæmpestor og firede sig ned fra loftet som en ninja). Andre kan være iskolde i en tilsvarende situation. Hvis ikke du tror på dig selv i situationen vil resultatet være en ”trusselrespons”, og hvis du tror, at du klarer det, en ”udfordringsrespons”.
Trusselsresponset er drevet af frygt. Her er stresshormonet kortisol det fremtrædende hormon. Udløses udfordringsresponset derimod, er det primære brændstof adrenalin. Forskellen på de to responstyper er, at det tager meget længere tid at restituere efter et trusselrespons og skadevirkningerne på hjernen er større over tid. Vurderingen foregår ubevidst, men ifølge forskere er det muligt lære at reagere mere hensigtsmæssigt på en stressfyldt situation – og dermed undgå de kronisk skadelige følgevirkninger.
Forskel på travlhed og stress
Når du har travlt på den gode måde, er udfordringsresponset tændt. Her er du belastet men i balance. Du er anspændt men føler lyst. Du er i flow. Du er skarp i pæren, fyldt med energi, har overblik, det hele kører i olie. Du tror på, at du kan klare ærterne. Når belastningen har stået på i længere tid uden tilstrækkelige pauser undervejs til at genoplade batterierne, begynder du at lave fejl, overblikket forsvinder, humøret daler, du bliver irritabel, træt, usikkerheden og frygten sniger sig ind.
Trusselsresponset overtager, og du reagerer frem for at agere. Det hele er ved at rasle fra hinanden. Fuldstændig ligesom din bil, hvis du ikke passer på den. Ved kronisk stress har du været under pres så længe, at du er massivt overbelastet. Her er du også anspændt, men psyken stritter imod. Du er fuld af indre modstand og ulyst.