De 6 stressfaser
Man kan dele et stressforløb op på mange måder. For mig giver det mening at dele processen op i seks faser:
-
Optakt til stresskollaps
-
Stresskollaps
-
Kaos-fasen
-
Accept-fasen
-
Genopbygning
-
Raskmelding efter stress
Optakt til stresskollaps - alvorlige stresssymptomer
Optakten består af forløbet op til kollapset, og det kan godt ulme i lang tid, inden det hele eksploderer. Det kan i nogle tilfælde tage flere år at nå dertil, alt efter hvor stort et pres du er udsat for, hvor robust du er, og hvor meget du er parat til at overskride dine egne grænser. Mænd venter typisk længere med at reagere på signalerne, mens kvinder er hurtigere til at søge hjælp.
I denne fase kan det være svært overhovedet at indse, at du er stresset. Det er en del af stressens dynamik, at du selv er den sidste til at opdage det. Du er igennem lang tid blevet vant til at køre i et for højt gear, og dit sind kæmper for at bekæmpe alle de trusler, der popper op rundt omkring. Hvis du har det, som jeg havde det, så er stress ikke noget, du skænker en tanke på det her tidspunkt. Det eneste du er optaget af, er at slukke den næste ildebrand eller nå det næste mål, så du kan slappe af. Problemet er, at den næste ildebrand altid afløses af en ny. Du bliver aldrig færdig. Det kan man slippe afsted med i forbavsende lang tid, inden kroppen siger fra for alvor.
Stresskollaps
På et tidspunkt vælter læsset. Alle de symptomer, du har gået og undertrykt i måneder og år flammer op som et bål. Jo længere tid du har gået med stressen uden at reagere, jo flere symptomer vil du sandsynligvis have.
Sammenbruddet kan i nogen tilfælde synes at opstå ud af det blå. Måske har du endelig ferie eller der er faldet ro på jobbet og familien. Derfor falder det dig ikke ind, at der kan være tale om stress. Men at det hele braser sammen netop, når du har fri, er præcis et tegn på, at det er stress. Kroppen har det med at holde sammen på sig selv, indtil truslen er væk, og det er den, når du har fri.
Formentlig er du i chok. Det er normalt. Sådan vil de fleste have det, hvis de fra den ene dag til den næste får halveret deres ressourcer. I går var du en højt skattet medarbejder, der kunne arbejde som en hest og løse de mest utrolige problemer. I dag føler du dig som en mental krøbling, der sidder og græder i et hjørne.
Hvis du er ramt af skyldfølelse over ikke at kunne opfylde dine pligter, er det ikke unormalt. Det er heller ikke unormalt, at du er meget bekymret over, hvad der sker med dig, og ikke aner, hvordan du fixer det.
Forhåbentlig indser du, at du er nødt til at gå til lægen. Herefter følger en periode, hvor du bliver udredt. Mange stresssymptomer er at finde ved en række sygdomme, og lægen vil derfor undersøge dig og tale med dig for at udelukke, at der er noget alvorligt galt. Måske vil du blive sendt til scanning, og der tages forskellige prøver.
Du er forvirret og regner stadig med, at du er tilbage på jobbet om senest et par uger. På et tidspunkt når lægen frem til, at det er stress.
Kaos-fasen
Du har fået din diagnose, og din læge har i første omgang sygemeldt dig en måneds tid. Erkendelsen af, at det her kommer til at tage tid – og også meget længere tid end din chef ønsker og du selv er parat til at acceptere – er benhård.
I kaos-fasen er du sprængfyldt med det, jeg kalder ”gør noget-impulser”, og det fortsætter noget tid ind i sygemeldingen. Du vil opleve, at det er vanvittig svært at finde ro. Du er rastløs og frustreret. Det er helt normalt. Hvis du er vant til at træne, så vil du typisk træne endnu hårdere.
Andre vil omgående gå i gang med at søge på Dr. Google efter tips til at få ubehaget til at gå væk, tjekke mails hver halve time, nyheder, arbejde eller drikke spandevis af kaffe. Du har det aldeles rædselsfuldt med ikke at lave noget, og derfor er du parat til at gøre hvad som helst.
Prøv ikke at give efter for impulserne, selvom det kan være meget fristende. Jo mere du giver efter for lysten til at gøre alt muligt jo længere tid tager det for kroppen og hjernen at geare ned.
Tip: Kuren her de første uger af er at lave så lidt belastende som muligt. Dette gælder både fysisk og mentalt. Så længe det hele stadig sitrer på dig, og du føler dig i krise, har du behov for at tage den med ro. Prøv at acceptere, at du ikke føler fred. Gå en tur. Prøv at holde et roligt tempo, selvom det er svært. Ophold i det fri er rigtig godt.
Forskningen peger på, at især tre typer af natur i kombination har en stressdæmpende virkning. Naturen skal være artsrig, vild og opfattes som et fristed. Undersøgelser viser, at du ikke engang behøver at opholde dig ude i den rigtige natur. Planter og grønne vægge indendørs har også en positiv effekt, men at være ude i naturen er mest optimalt. Afspændingsøvelser og åndedrætsøvelser er gode redskaber i den her fase, fordi de giver dig ro her og nu. Giv dig selv lov til at lave det, du har lyst til.
Find nydelse i de små glæder og dyrk dem.
Accept-fasen
Kaos-fasen slutter i det øjeblik, du indser, at det ikke kan være anderledes. Du indgår med andre ord en våbenhvile med dig selv. Det kan tage kort tid at nå dertil, og det kan tage adskillige uger, som det gjorde for mig. I accept-fasen giver du slip og stopper med at lede efter quickfix-løsninger.
Når du har været under pres længe, kan du ikke regne med, at sindet og kroppen falder til ro med det samme. Forestil dig et fly, der skal lande på en landingsbane. En jumbojet skal bruge meget mere plads end et lille privatfly, og i forhold til stress er din krop nærmere en jumbojet end en Cesna.
Det tager tid at lære kroppen, at truslen er væk. Selvom der er gået nogen tid, vil du i denne her fase typisk stadig opleve, at du har et højt indre tempo og kroppen føles anspændt.
Hvor lang tid din krop skal bruge på at falde ned afhænger af flere ting. Hvor længe har du været stresset op til sammenbruddet? Hvor presset har du været? Det har også stor betydning hvor meget eller lidt støtte, du får fra dine omgivelser; din læge, chef, HR-afdelingen på din arbejdsplads, dine venner og familie, fagforening, a-kasse, Jobcenter osv.
Hvis du oplever en god støtte fra dag et, får du tillid til, at det nok skal gå, og så går det ofte sjovt nok. Oplever du det modsatte, nemlig pres, mistillid, modstand fra omgivelserne, så kan det tage lang tid at nå videre. Så længe du er under pres, vil stressreaktionerne fortsætte.
Tip: Fortsæt med rolige aktiviteter og gåture, tag ud i naturen. Det værste kaos er overstået, og du kan begynde at sætte lidt struktur på din dagligdag. Gå en tur dagligt men ikke for langt. Daglige afspændingsøvelser, åndedrætsøvelser, meditation eller yoga er også godt. Egentlig træning skal du stadig vente med. Nu hvor du har accepteret situationen, vil du formentlig opleve øget træthed. Giv efter for trætheden og sov så meget, du kan.
Genopbygning efter stress
Du har været rystet i din grundvold, men i takt med at stressen forlader kroppen og dit system falder til ro, er der overskud til genopbygning. Kroppens håndværkere går i gang med at reparere alt det, der er gået i stykker eller slidt ned og fylder energidepoterne op.
Du er på det tidspunkt faldet til ro indeni og oplever kun stressreaktioner i specifikke situationer. Det er nu, du så småt kan begynde at udfordre dig selv fysisk og mentalt. Du føler dig formentlig meget træt men er begyndt at sove bedre. De fysiske symptomer er væk og psykisk får du det bedre uge for uge. De kognitive funktioner, dvs. hukommelse, overblik, koncentration, er længst tid om at komme i omdrejninger, og der går noget tid endnu, før du er skarp i hovedet igen.
Raskmelding efter stress
Du er godt på vej. Du har det godt og er glad og fortrøstningsfuld det meste af tiden men oplever stadig, at du er sensitiv og du bliver hurtigt træt. Det er helt normalt. At du raskmelder dig helt eller delvist er ikke det samme som, at du er tilbage for fuld styrke. Du er klar til at tage de første skridt tilbage på job eller til at søge et nyt job, men du skal stadig igennem en langsom opstigning. Regn med at det tager tid at få kræfterne igen og vænne dig til dit gamle liv.
Hvornår du er rask og hvor længe det kan forventes at vare, kan du læse mere om her.