Bliver du helt dig selv igen bagefter? Det ærlige svar er, at det er ikke sikkert. Det kommer an på, hvor hårdt du er ramt, hvor lang tid det har varet og hvor mange gange, du har været stress-sygemeldt. Nogle kommer sig helt, mens andre oplever forskellige kognitive vanskeligheder, fx hukommelsesbesvær, i lang tid bagefter. Mange fortæller også, at de bliver hurtigere trætte i hovedet.
En svensk undersøgelse fra Karolinska Instituttet, som er omtalt i Djøf Bladet i 2010, nåede frem til, at 86 procent kom sig efter stresskollaps og sygemelding på 3-6 måneder. Nogle kom sig først efter tre år. Fem procent fik livsvarige følgeskader i form af nedsatte kognitive funktioner, koncentrations- og hukommelsesbesvær og lav stresstærskel. 14 procent kom aldrig i job igen.
Selvom mange bliver sig selv igen oplever en del stressramte senfølger som angst, træthed og koncentrationsbesvær i årevis efter raskmeldingen. Tilstanden kaldes på engelsk for Bodily Distress Syndrome (BDS). BDS er en kropslig stresstilstand, der medfører sygdomssymptomer men uden, at der er en underliggende sygdom.
Senfølger efter stress
Ved kronisk stress er kroppen og især hjernen i alarmberedskab i alt for lang tid, i nogle tilfælde i årevis, uden at den har mulighed for at restituere og genopbygge sig selv. Når hjerne og nervesystem bombarderes med stress-hormonet kortisol igennem lang tid ødelægges balancen mellem amygdala, der er hjernens alarmcentral, og hippocampus og pandelapperne, der bl.a. fungerer som stressbremser i den raske hjerne.
Du bliver altså dårligere til at håndtere stress jo længere tid du er under pres. Mennesker reagerer forskelligt på lang tids stress. For nogle vender kroppen relativt hurtigt tilbage til normaltilstand, når først stressbelastningen er ophørt. De oplever kun ganske få eller ingen følgevirkninger af stressen. Andre udvikler psykiske diagnoser som angst eller depression i kølvandet på stress-forløbet.
Atter andre oplever, at de kognitive og fysiske symptomer hænger ved længe efter at de burde være raske – eller i nogen tilfælde endda forværres. De går til lægen og udredes i lange forløb men alle undersøgelser, scanninger mv. er negative. De har udviklet Bodily Distress Syndrome.
BDS - Bodily Distress Syndrome
Kendetegnende for Bodily Distress Syndrome er at stress-symptomerne er blevet en sygdom i sig selv. Indtil videre tyder forskningen på, at hjernen hos de ramte er blevet dårligere til at håndtere og bearbejde de mange tusinde kropslige sansninger og impulser, den modtager dagligt.
For at beskytte hjernen mod at blive overbelastet er den indrettet med et filter, der sorterer i de mange informationer så kun de mest vigtige når frem til bevidstheden. Filteret sorterer også i vores tanker, så tidligere erindringer om ubehagelige hændelser i vores liv skjules. Formålet med at skjule traume-relaterede tanker er at beskytte os. Læs mere i artiklen ”Kronisk stress gør hjernen mere sensitiv – men overfølsomheden kan aflæres.”
Forskningen tyder på, at dette filter er beskadiget hos mennesker, der har været udsat for langvarig stress. Filteret har ikke nogen eksakt fysisk placering i hjernen og kan derfor ikke ”repareres”. Man ved dog, at det har forbindelse til rygmarven. Da filteret ikke er lokaliseret fysisk, er der heller ikke tale om en hjerneskade. En hjerneskade er uoprettelig, men ved BDS er der tale om forandringer, der kan normaliseres igen med den rette behandling.
Det vigtigste ved behandlingen af BDS er sygdomsforståelse. Det er super vigtigt at tænke realistisk om sin situation, da katastrofetanker øger stressniveauet. Men bare rolig. Det kan du lære.
Læs hele artiklen "Kronisk stress gør hjernen mere sensitiv men overfølsomheden kan aflæres."
Hvad er udbrændthed og burnout
Udbrændthed er en tilstand af emotionel nedslidning, der opstår over tid. Hvor stress både kan være relateret til dit privatliv og jobbet så er udbrændthed eller burnout tilstande, der hænger sammen med arbejdsrelateret stress. Der er også tit et overlap til depression.
