Historien om et stresskollaps: Det begyndte med mistanke om en blodprop og endte med stress
En aften i februar 2016 legede jeg Slåskamp og Kildeleg med mine to piger, der på det tidspunkt var fem og otte år. Slåskamp og Kildeleg...
top of page
Sygemelding og proces
Hvordan melder man sig syg, når man ikke ved, hvad der er galt, og man ikke føler sig fysisk syg? Skal man bede sin læge om en lægeerklæring, og hvad siger man når chefen spørger, hvad man fejler, når man ikke aner det? De spørgsmål og flere til nåede jeg at stille mig selv en del gange, da jeg i 2016 måtte sygemelde mig med stress. Jeg søgte panisk efter svar på arbejdspladsens intranet, på min fagforenings hjemmeside og hvad jeg ellers kunne komme i tanke om i min forvirrede tilstand.
Det gjorde jeg vel at mærke først tre uger efter, at de første alvorlige symptomer dukkede op. I tre uger gik jeg loyalt på arbejde med tågesyn, halvdøv og så svimmel, at jeg var ved at vælte. Det var først, da min krop sagde fra for alvor, at jeg tog det alvorligt.
Svaret på det indledende spørgsmål er meget mere enkelt, end jeg gjorde det til. Når du mærker mentalt, at læsset er tæt på at vælte, så ringer du til jobbet og melder dig syg. Du behøver ikke at sige, hvad der er galt eller hvornår du forventer at være tilbage. Derefter får du en tid hos din læge.
Udredning for stress
Fortæl din læge, hvordan du har det, hvor længe det har varet og hvad du tænker. Han eller hun vil forsøge at spørge ind til din tilstand for at finde ud af, om der er noget alvorligt galt. Måske vil du blive sendt forbi en speciallæge, der tjekker f.eks. din balancesans, som jeg blev det. Måske skal du ovenikøbet en tur forbi hospitalet og have undersøgt kredsløb, scannet hjernen og meget andet, som jeg også fik. Når lægen har udelukket, at der er andet galt, får du diagnosen stress.
Angst, depression eller stress
På lægesprog kaldes det tilpasningsreaktion eller belastningsreaktion. Det er det samme som du og jeg kalder stress. Også selvom der måske er elementer af angst eller depression oveni.
Når diagnosen er på plads, bliver du formentlig sygemeldt. Nogle læger vil vælge at deltidssygemelde dig. Det betyder at du fortætter med at passe dit job på nedsat tid. Det kan være en god løsning, hvis du ikke er for hårdt ramt og din arbejdsplads kan håndtere at passe på dig. Jo længere tid du er væk fra jobbet, jo sværere er det at vende tilbage. Jeg vil kun anbefale en deltidssygemelding, hvis du er tryg ved din nærmeste leder og din arbejdsplads tager situationen alvorligt. Hvis ikke vil det være en god idé, at du fuldtidssygemeldes.
Find en stressrådgiver
Hvis du har et problemfyldt forhold til din leder, så råder jeg dig til at finde en rådgiver udefra så hurtigt som muligt. At kollapse med stress er som at blive begravet levende under et vognlæs gødning. Du er omgivet af lort, og du er ikke i stand til at grave dig selv fri. Du har brug for en væbner ved din side, du har tillid til.
Alvorligt stressede mennesker har en meget dårlig dømmekraft og evnen til at løse selv de mindste problemer er ikkeeksisterende. Samtidig kan dine omgivelser måske ikke se på dig, at du er helt ude i tovene. De mest tonedøve vil fortsætte med at stille krav til dig og samtidig er der masser af ting, du er nødt til at handle på her og nu.
Du vil også opleve, at du selv har svært ved at sætte grænser og bare fortsætter med at tonse derudaf. At gå ned med stress kræver et skarpt hoved, masser af energi og evnen til at kunne navigere i kaos. Du har ingen af delene. Derfor har du seriøst brug for en sparringspartner, der kan vejlede dig i processen.
Din chef (heller ikke den gode), din mormor eller din bedste veninde er ikke en hensigtsmæssig rådgiver. Du har brug for en, der ved noget om håndtering af stress, om proces, prognose, symptomer, regler, krav og rettigheder. En der kan fortælle dig, hvorfor du har det som du har det. En der kan overbevise dig om, at det er alvor, og at du skal give slip på alle dine planer og pligter og slappe af. En du kan sparre med om sygesamtale, sygemelding, opstart på job.
Gør dig selv den tjeneste at få fat i en så hurtigt som muligt. Hvis ikke fagforeningen eller a-kassen er i stand til at hjælpe, så findes der masser af stresscoaches og psykologer, der kan løse opgaven. Mange arbejdspladser har en sundhedsordning hos f.eks. Falck Healthcare. Spørg din leder eller tillidsmand. Fordelen ved en psykolog er, at du også kan få noget samtaleterapi, hvis du har brug for det. Det vigtigste er, at vedkommende har erfaring med at vejlede om stress og at du har tillid til personen. Det er muligt, at du selv må punge ud, men det kan i længden koste dig dyrt ikke at gøre det.
Sygesamtale med stress
Når du har været sygemeldt i nogle uger, indkaldes du til en lovpligtig fraværssamtale også kaldet en omsorgssamtale eller sygesamtale. Hvordan du skal håndtere samtalen, afhænger af, hvilket forhold du har til din leder.
Uanset hvad er det en god idé at tage en bisidder med, da du formentlig vil være helt rundt på gulvet. Din tillidsmand er et godt bud på en bisidder. Lad os tage den positive version først. Du har en god kemi med din chef og arbejder et sted, hvor man går op i et godt arbejdsmiljø. Tag din læge og stressrådgiver med på råd om, hvornår du er klar til at snakke arbejde igen.
Når du er klar til det, så tag en dialog med chefen om, hvordan I justerer jobbet fremover, så du kan løse opgaverne uden at gå ned på det. Det giver ro i sindet at vide, at der er styr på tingene, når du en dag skal tilbage. Så kan du koncentrere dig om at blive rask.
Hvis du ikke er klar til snakken ved den første samtale, så gør det næste gang. Hvad end årsagerne til din stress er, så er det supervigtigt at få svesken på disken, som man siger og få talt ud om, hvad problemet er, og hvordan I løser det.
Det kan være at den fælles afdelingstelefon kan udskiftes med personlige telefoner, så telefonen ikke kimer dagen lang. Det kan være, at du kan flyttes til et mindre kontor med mere ro, hvor du kan koncentrere dig bedre om din opgave. Det kan være at sagsgangene skal præciseres, at din jobbeskrivelse må justeres, det kan være alt muligt. Der er mange knapper at dreje på.
I mange tilfælde er du ikke alene med problemet. Dine kollegaer har bare ikke sagt noget. Det kan også være, at I sammen ender med at finde ud af, at jobfunktionen ikke matcher dig. Så kan I tale om, hvor dine personlige og faglige kvalifikationer kunne gøre bedre fyldest. Når I har haft den snak, kan du med ro i sindet koncentrere dig om at blive helt rask.
Den gode arbejdsplads ved godt, at det er dårligt for økonomien at skifte alt for hyppigt ud i medarbejderstaben. Det koster penge i rekruttering og oplæring og giver ridser i omdømmet. Derfor har I en fælles interesse i, at du kommer hurtigt og godt tilbage.
Den dårlige chef giver stress
Har du en mindre god chef, står du med en lidt større udfordring. Så har du per definition ikke tillid til den person, der skal hjælpe dig tilbage i jobbet. Det er ikke godt. Problemet er, at du ikke kan gøre en pind ved det. I den situation skal du kun tænke på dine egne interesser. Hvis du oplever, at din chef er ligeglad med at løse problemerne i dit job og ikke vil gå i dialog, så skal du ikke sige ja til at genoptage arbejdet. Det vil aldrig gå godt.
En lang sygemelding og en fyring er bedre end et nyt kollaps. Bare husk at få opbakning fra din læge. At sige op selv er en efter min mening en urimelig og dårlig løsning, da du så ender med at stå med hele ansvaret for din situation alene, mens din arbejdsgiver bare kan gå ud og ansætte en ny dig. Derudover er en opsigelse ikke en garanti for, at du får det bedre her og nu.
Kontakten til jobcentret
Jeg kan lige så godt være ærlig. Som sygemeldt er du i det kommunale Jobcenters vold. Mange sygemeldte frygter mødet med Jobcentret og sygedagpengesystemet. Det kan være både grænseoverskridende, angstprovokerende og ubehageligt at overlade sin skæbne til andre mennesker, så hvis du er nervøs, er der ikke noget at sige til det. Her skal du huske dig selv på, at sagsbehandlere også er mennesker og at langt de fleste vil dig det godt. Hvis du er ledigt medlem af en a-kasse, selvstændig eller lønmodtager kan du søge kommunen om sygedagpenge, hvis du bliver uarbejdsdygtig.
Når du er godkendt til sygedagpenge, bliver du udstyret med en sagsbehandler, hvis fornemmeste opgave er at medvirke til, at du genvinder arbejdsevnen og kommer ud af klappen så hurtigt som muligt. Enten i job eller videre i et afklaringsforløb. Hvis du ikke har tillid til din sagsbehandler, så bed om at få en anden. Tillid er afgørende, hvis I sammen skal få dig ud på den anden side. Reglerne for sagsbehandlerens kontakt med dig er nedfældet i Lov om sygedagpenge. Både sagsbehandleren og din arbejdsgiver er forpligtet til at følge loven. Den er temmelig omfattende og stiller en masse krav men giver dig også nogle rettigheder. Find en opdateret version af Sygedagpengeloven her.
Det fremgår også af loven, at sagsbehandleren har pligt til løbende at vurdere om betingelserne for at modtage sygedagpenge er til stede samt om der foreligger hel eller delvis uarbejdsdygtighed på grund af sygdom. De gør det med andre ord ikke for at genere dig, men fordi de skal. Du kan forvente at blive indkaldt til løbende samtaler og tæppebombet med breve på e-Boks med indkaldelser til møder, orienteringer mv.
Alle breve afsluttes med en guirlande af trusler om, hvad der sker, hvis du ikke gør, hvad du skal. Ovenstående kan være meget stressende for nogen og bidrager ikke til helbredelsen, men der er intet, du kan gøre ved det. Det bedste du kan gøre for dig selv i den situation er, at du er i tæt dialog med din læge og har en rådgiver, der ved noget om stress-rehabilitering, med på råd. På et tidspunkt, og det går lynhurtigt, når du frem til revurderingstidspunktet. Det er det tidspunkt, hvor kommunen mener, at du bør være rask. Det er du temmelig sikkert ikke.
Ophør af sygedagpenge ved stress
Af § 24 i Lov om sygedagpenge fremgår, at udbetalingen af sygedagpenge ophører efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder. Forinden skal kommunen have foretaget en revurdering af din situation. Kommunen kan godt stoppe dine sygedagpenge før, hvis de vurderer, at du er helt eller delvis arbejdsdygtig. Det gælder uanset om du genoptager arbejdet eller raskmelder dig.
Sygedagpengene kan også ophøre tidligere, hvis din helbredstilstand vurderes som stationær, dvs. at man ikke forventer yderligere bedring, og kommunen efter en individuel, konkret vurdering af din arbejdsevne skønner, at du ikke er berettiget til revalidering, ressourceforløb eller visitation til fleksjob eller førtidspension. Hvis du ved ophøret af sygedagpenge ikke er klar til at begynde job igen har du to muligheder.
Den ene, som jeg benyttede mig af, er at få en (kortvarig) forlængelse af sygedagpengene efter reglerne i §27. Den anden mulighed består i at fortsætte i et jobafklaringsforløb. Et sådant forløb har du ret til, hvis du ikke er omfattet af reglerne for forlængelse af sygedagpengene, men stadig er uarbejdsdygtig på grund af din stress.
Fokus for et jobafklaringsforløb er, at du får en tværfaglig og sammenhængende indsats, som bidrager til at bringe dig tættere på arbejde eller i gang med en uddannelse. Forløbet kan bestå af tilbud efter beskæftigelseslovgivningen (vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud og mentor) samt indsats efter anden lovgivning, herunder efter sundhedsloven og serviceloven.
bottom of page