Er du ramt af stress og i tvivl om en psykolog kan hjælpe dig? Nogle mennesker, især mænd vil jeg tro, har så mange fordomme om psykologer, at de aldrig i livet kunne finde på at søge hjælp, hvis de har det dårligt mentalt. Det er skidt, synes jeg.
Især fordi selvmord, druk, utroskab, ludomani eller vold er rigtig dårlige strategier til at håndtere stress og mentalt ubehag.
At gemme sig i garagen og bygge en ny carport er en my bedre men kun lidt. Der er rigeligt med grimme carporte og endnu en rædsel vil bare øge stressniveauet hos dine naboer.
Tilmeld dig Stressfars nyhedsbrev og få automatisk besked, når der er nyt.
Eller bliv medlem og få adgang til at stille spørgsmål om stress. Det er gratis.
Nej, en samtale med en psykolog – eller anden relevant fagperson – kan faktisk være en god investering. Især hvis du finder en, der kan sit shit, ved noget om stress og indynder i det mindste en smule tillid. Her taler jeg af bitter erfaring.
At opsøge en psykolog, der ikke ved noget om stress svarer til at aflevere din bil hos grønthandleren, når den skal have skiftet dæk. Ikke godt.
Men hvorfor opsøge en psykolog? tænker du. Psykologhjælp er da til for folk, der er bims i kasketten. Psykologhjælp er første skridt til en fremtid som venneløs førtidspensionist eller frivillig på et beskyttet værksted.
Kvinder er bedre til at opsøge hjælp i tide, når de har psykiske udfordringer. Mænd klarer den selv - eller også gør de ikke, og så går det typisk helt galt.
Måske. Men det kan også være den håndsrækning på rette tid og sted der gør, at du slipper igennem krisen uden psykiske mén eller en fængselsdom.
Her er 4 konkrete argumenter for at kontakte en psykolog:
1. Fyrtårn og redningskrans
Et stresskollaps kan være en ensom og rædselsvækkende oplevelse. Rædselsvækkende fordi du føler, at du er ved at drukne. Ensom fordi du tror, at du er den eneste i hele verden, der har det ad helvede til. Du sidder isoleret derhjemme med din kat og glor ind i væggen, mens festen fortsætter for alle andre.
Sådan er det naturligvis ikke, men det kan du ikke selv se midt i alt kaosset. Især i den første tid som stresssygemeldt er det vigtigt at have en, man har tillid til, en at dele sine tanker med, spørge til råds og læne sig op ad når det er svært.
Nære venner eller en partner kan udfylde den rolle. Men hvis du ikke har nogen, du kan betro dig til, kan det være rigtig godt at have en psykolog på sidelinjen. En mental redningskrans, der kan holde dig oppe lige nu og guide dig ind på land.
En der kan fortælle dig, at dine reaktioner er normale mentale reaktioner på en krise, en der kan fortælle dig, at det nok skal blive bedre, en der kan give dig råd om, hvordan og hvornår du er klar til at genoptage dit arbejde og hvad du evt. skal prøve at ændre.
En du kan bruge som et fast holdepunkt på din vej tilbage. Hvilken professionel tilgang psykologen har (metakognitiv, kognitiv adfærdsterapi mv.) er underordnet. Det vigtigste er kemi, tillid og at vedkommende ved noget om stress.
2. Få mentale redskaber
Enhver psykolog med respekt for sig selv har en værktøjskasse med praktiske redskaber, der kan hjælpe dig med at håndtere alle de svære og ubehagelige følelser, tanker og kropslige fornemmelser, der følger med stress.
Alle redskaber handler i bund og grund om at flytte fokus væk fra tankerne men metoderne er forskellige.
Nogle psykologer sværger til mindfulness, der handler om at være i nuet og fokusere på sine fysiske sanser: At mærke, se, føle, smage og lugte og samtidig acceptere fuldt og helt, hvad der kommer til en ad indtryk uanset hvor ubehageligt det er. Det kan være øvelser som kropsscanninger, åndedrætsøvelser, meditation eller ydre sanseøvelser.
De psykologer der bekender sig til metakognitiv terapi vil typisk give dig øvelser, der øger dit ydre fokus. Metakognitive psykologer mener nemlig, at et for stort indre fokus er med til at forværre symptomerne. Mange af de mentale redskaber virker her og nu men også på den lange bane. Du opnår helt bestemt symptomlindring men kun så længe du laver øvelserne. Årsagen til din stress fjernes ikke, hvis du har noget, der ligger og gnaver.
3. Bearbejd dine oplevelser
Et stresskollaps er en voldsom ting og hvis ikke du får taget hånd om dig selv på en god måde risikerer du at stressen sætter sig som angst, der vil poppe op igen og igen i fremtiden.
Skjult stress er stress fra psykiske traumer, der ikke er blevet bearbejdet og ligger og generer i psyken som en irriterende sten i skoen. Det kan også være i form af kropslig stress, hvor kroppen fortsætter med at være i permanent alarmberedskab selvom truslen for længst er væk. Det jeg prøver at sige er: Det er en rigtig god idé at få talt oplevelserne igennem med en professionel. Det dummeste du kan gøre er at lægge låg på og lade som ingenting.
4. Bliv klogere på dig selv
Når du er ved at komme ovenpå, får du måske lyst til at dykke ned i årsagerne til, at du mistede fodfæstet og røg ned med stress. Det kan en psykolog også hjælpe dig med.
Ikke nødvendigvis fordi I skal sidde og vende og dreje din triste barndom, men mere for at kigge på dine overordnede handlemønstre i livet.
Ofte bunder stress i nogle uhensigtsmæssige adfærdsmønstre, vi har indlært i vores tidligste år. Det er adfærdsmønstre der handler om, hvordan vi tackler de store og små bump i livet, som vi alle udsættes for ind imellem.
Er du sådan en, der bider livet i dig og ikke får sagt fra? Er din løsning på psykisk ubehag at arbejde endnu mere, at isolere dig socialt, gruble over problemerne, spille hasard eller være utro? Alle oplever at livet er svært ind imellem, men vi har alle forskellige strategier og de er ikke alle sammen lige smarte. Psykologen kan hjælpe dig med at fjerne stenen i skoen.
Hvad koster en psykolog
Desværre er konsultationer hos en psykolog ikke gratis. Du skal regne med at en time hos en psykolog udenfor sygesikringen koster i omegnen af 1.000 – 1.200 kr. Hvis du ”kun” er stresset, er der ingen støtte fra den offentlige sygesikring. Det er der til gengæld ved depression og angst. Her skal du have en henvisning fra din læge.
Selvom stress i sig selv ikke berettiger til tilskud til psykolog, er der dog en bagdør. Det er sådan, at stress forekommer i mange former, der også involverer depressive symptomer eller angst-symptomer – uden at du nødvendigvis lever op til diagnoserne depression eller angst. Har du en stor grad af angst eller depressive symptomer er der mulighed for at din læge alligevel kan lave en henvisning.
Læs også:
Metakognitiv terapi eller kognitiv adfærdsterapi? Hvad er forskellen og hvad virker bedst på stress?
Tilmeld dig Stressfars nyhedsbrev og få automatisk besked, når der er nyt. Eller bliv medlem og få adgang til at stille spørgsmål om stress. Det er gratis.
