Motion forebygger stress
Inden du begiver dig videre ned på siden vil jeg lige give dig en smule viden. Fysisk aktivitet holder din hjerne og krop toptrimmet og forebygger alvorlig stress.
Motion styrker stressbremserne i din hjerne, herunder pandelappen, der varetager den logiske tænkning. Jo stærkere de neurale forbindelser til pandelappen er, jo bedre kan du håndtere stressede følelser og tanker.
Hvis du ikke rører dig i hverdagen, bliver du lasket, slap og træt. Når du er træt, har du færre fysiske og mentale ressourcer at stå imod med, når det brænder på. Derfor bliver du nemmere stresset.
Motion får dig tilbage i kroppen. Du mærker dig selv tydeligere, når du er fysisk aktiv, kroppen falder til ro og dermed er det nemmere at undslippe tankemylderet i hovedet. Er du presset i hverdagen, er det ekstra vigtigt at holde dig i gang fysisk.
Har du brug for træning af hukommelse og koncentration? Læs mere om mentaltræning.
Doser din træning rigtigt
Fysisk aktivitet er godt ved alvorlige stresssymptomer, såfremt træningen doseres rigtigt. Ellers risikerer du, at motionen gør mere skade end gavn og forværrer stress-symptomerne. Man skelner mellem bevægelse og motion.
Bevægelse er kendetegnet ved lav intensitet som fx yoga eller rolige gåture. Motion er fysisk aktivitet, hvor pulsen kommer op – men uden at du overanstrenger dig.
Udfordringen er, at det kan være særdeles svært at mærke sin krop og sine grænser, når stresshormonerne pumper rundt i kroppen og tankemylderet er ved at drive en til vanvid.
Træner du for ofte, med for høj intensitet eller for stor belastning i forhold til, hvad du kan holde til lige nu, opnår du den stik modsatte effekt af det du ønsker. Overtræning fører kun til skader og tilbagefald.
Det var de vigtigste pointer. Så er du klar til at gå videre.
E-bogen "Motion med stress"
Her bliver du klædt på med den nyeste evidensbaserede viden og gode råd om motion og stress.
I lækker grafisk indpakning. Lær at lægge din egen træningsplan fra bunden. Bliv klogere på kroppens signaler, så du ikke overbelaster dig selv.
Læs om forskellen på bevægelse og træning og om hvordan motion kan hjælpe dit nervesystem tilbage i balance.
Lær hvornår du er klar til motion og hvornår du bør vente lidt.
Træningsplaner
Søg hjælp i motionstesten her eller benyt e-mail sparringen, hvis du er i tvivl. Det er derfor, den er der. Tag udgangspunkt i en af de færdige planer nedenfor eller lav din egen.
Træningsprogram:
Når du har det bedre fysisk og psykisk kan du begynde at eksperimentere med at være mere fysisk aktiv.
Lav din egen træningsplan
Du kan benytte de færdige træningsplaner på Stressfar.dk eller lave din egen. Hvis du laver din egen og ikke er vant til at dyrke motion, så vil jeg anbefale dig at læse e-bogen om motion med stress ovenfor.
Jeg har ført træningsdagbog i mange år, og det gjorde jeg også under min 11 måneder lange stress-sygemelding.
Jeg skrev også dagbog i månederne op til stress-sygemeldingen og i den efterfølgende genoptræningsperiode.
Er du usikker på de symptomer, du oplever, når du er fysisk aktiv med stress? Læs her hvordan jeg oplevede det. Måske kan du blive klogere på dig selv?
Min træningsdagbog
