Løb har været en integreret del af mit liv i mange år. Derfor var det naturligt at fortsætte træningen efter, at jeg blev sygemeldt med alvorlig stress. Det skulle vise sig at være en ualmindelig uklog beslutning. Men betyder det så, at man skal holde sig helt fra træning?
Absolut ikke.
Som de fleste ved, er fysisk aktivitet vigtigt, hvis man ønsker at holde sig sund og rask.
Fysisk aktivitet på et passende niveau kan hjælpe kroppen med at genopbygge sig selv efter stress. Men øger du træningen for hurtigt risikerer du tilbagefald. Foto: Maiken Kestner.
De sundhedsmæssige fordele er indiskutable: Øget kondition, udholdenhed, stærkere knogler og muskler, herunder hjertet, nedsat dødelighed, bedre humør. Der er altså rigeligt med grunde til at fortsætte den aktive livsstil. Tilmed tyder forskningen også på, at hjernen har rigtig godt af fysisk aktivitet. Vi bliver bedre til at huske og tolerencen overfor stress øges. Det er altsammen godt.
Da jeg gik ned med stress vidste jeg ikke alt det, jeg gør idag. Selvom jeg var uddannet fysioterapeut og havde trænet i mange år, gik jeg lige på hovedet i fælden. Motion er fantastisk, tænkte jeg, og derfor lå det lige til højrebenet at pruste videre på Nørrebro og omegn, hvor jeg i reglen lagde mine træningsture.
Fast i troen på, at jeg gjorde det rigtige, kløede jeg på, selvom jeg ikke havde det godt hverken fysisk eller psykisk. Jeg blev opmuntret i beslutningen af min daværende læge, og Sundhedsstyrelsens anbefalinger bekræftede mig yderligere i, at det var den rigtige vej at gå:
Jeg trænede tre gange om ugen i månederne op til stresssygemeldingen og det fortsatte jeg med. To løbeture på 8 km og en på 13 km i snakke-tempo, altså et tempo, så jeg kunne føre en samtale undervejs. Før hver løbetur gennemførte jeg en halv times øvelsesprogram med blandede styrke-udholdenheds-øvelser som f.eks. armstrækninger. Derudover stabilitetstræning.
Men - og det var jeg ikke tilstrækkeligt opmærksom på dengang - en stresset krop er sårbar. Når jeg i dag bladrer tilbage i min træningskalender kan jeg se, at min krop allerede få uger inde i sygemeldingen i foråret 2016 begyndte at respondere negativt på træning, og det blev kun værre som månederne gik.
Influenza-symptomer efter løb
En måneds tid inde i sygemeldingen begyndte jeg at få influenzasymptomer flere timer efter, at jeg var færdig med træningen. Det var ikke hver gang, og jeg følte mig fysisk frisk under træningen, hvilket gjorde at jeg slog advarselssignalerne hen. Jeg tillagde symptomerne, at jeg stadig led under eftervirkningerne af mit stresskollaps, der havde været temmelig voldsomt.
Som ugerne gik dukkede faresignalerne op i stadig hurtigere tempo. Selvom kroppen responderede fint under træningen, blev jeg ramt af feberfølelse og kraftig udmattelse i timerne bagefter.
I løbet af foråret og sommeren nedjusterede jeg træningen gradvist. Først satte jeg intensiteten ned, så alle træningspas foregik i roligt tempo. For løbeturenes vedkommende betød det en gennemsnitspuls på under 70 procent af min maksimale puls, hvor jeg indtil da havde ligget på omkring 80 procent.
Da symptomerne fortsatte med at blive værre, nedjusterede jeg herefter løbeturenes længde, så jeg maksimalt løb 8 km og ofte væsentligt kortere.
Ovenstående foto er fra efteråret 2016. Ligner jeg en, der har godt af lidt hård træning? Nej, vel? Foto: Mig selv.
I sensommeren 2016, seks måneder inde i sygemeldingen, var jeg ude at jogge en stille og rolig tur i det smukke bakkede terræn omkring Høve Strand nær Assens på Vestsjælland.
Kraftig hjertebanken og svimmelhed
Den dag i august løb jeg 8 kilometer ad små veje mellem blomstrende sennepsmarker og frodig skov. Turen forløb egentlig fint bortset fra, at jeg oplevede, at jeg fik kraftig hjertebanken og blev svimmel, da jeg begav mig op ad bakken ved møllen. Min krop sitrede, som om jeg havde rørt ved et strømførende hegn.
Jeg var drænet for energi som efter et maratonløb. Hovedet magtede end ikke at lægge et puslespil eller læse avis. Jeg rystede indvendigt og havde en følelse, der mindede om influenza uden dog at have feber. Hele mit system føltes, som om det var brændt sammen.
Der gik et halvt år, før jeg kunne træne igen.
I de efterfølgende måneder gravede jeg videre i spørgsmålet om motion og stress. Jeg fandt ud af, at ikke alle er enige i, at motion er den rigtige kur mod stress.
Blandt de mere kritiske røster er erhvervspsykolog Majken Matzau og ernæringsekspert Umahro Cadogan. I deres bog ”Rigtige mænd går også i sort,” argumenterer de for, at motion kan sidestilles med kraftig overtræning, hvis man er alvorlig stressramt.
Langsomt blev jeg klogere på, hvordan tingene hænger sammen og hvorfor min krop reagerede så voldsomt.
Derfor er motion ikke en mirakelkur
Når du skal yde en præstation hjælper stress-hormonerne adrenalin og kortisol dig til at geare op, så du er klar til at møde udfordringen. Når situationen igen er under kontrol, slapper systemet af, og batterierne genoplades.
Det kaldes stressrespons-systemet eller kamp-flugt-systemet alt efter temperament.
Det korte af det lange er, at stressen hjælper dig til at være klar. Minusset er, at det slider på hjernen og kroppen at være badet i kortisol og adrenalin. Jo længere tid, du har været i alarmberedskab jo mere overbelastet bliver systemet.
Når du løber en tur eller spiller en hektisk håndboldkamp gør du også brug af stress-hormonerne til at komme op i omdrejninger. Hvis systemet i forvejen er overbelastet, kan motionen forværre situationen, fordi der tilføres endnu mere adrenalin og kortisol i en situation hvor der faktisk er brug for det modsatte. Nemlig ro og hvile.
Af ovenstående årsag er det vigtigt at træne på det rigtige niveau, hvis man er ramt af stress, så overbelastningen ikke forværres.
Gratis e-bøger og træningsskemaer målrettet stress
Betyder det, at man skal droppe al motion og lægge sig under dynen dagen lang, når man er stressramt? Nej, selvfølgelig ikke. Men lyt til din krops signaler. Alt afhængig af, hvor hårdt belastet din krop, er kan motion være fint – i rette doser og intensitet.
Jeg har lavet en special side til dig, der har brug for hjælp og tips til at være fysisk aktiv under stress-sygemelding eller er på vej tilbage efter stress. Find gratis materiale, e-bøger og få inspiration til træningsprogrammer i Motionsrummet på Stressfar.dk.
Læs også:
Tilmeld dig Stressfars nyhedsbrev og få besked, når der er nyt. Kunne du lide artiklen? Del eller like på Facebook eller Linkedin.
