Jeg havde min tv-debut i aftes. På Go´Aften Danmark, hvor jeg var inde for at fortælle min historie om stress. Det var en både sjov og lærerig oplevelse. Hvis nogen skulle have interesse for at se de seks minutter, interviewet varede, kan det findes på TV2 Play. Dog kræves et abonnement.
Et stille øjeblik i solen udenfor studiet i Tivoli. Foto: Go´Aften Danmark-ansat.
Henvendelsen fra Go´ Aften Danmark bippede ind om formiddagen i form af en SMS, da jeg var på vej på kontoret. De havde set mig i en artikel på Jyllands-Posten samme morgen og ville høre, om jeg havde lyst til at komme i studiet til en snak om mænd og stress.
Efter at have tænkt mig om, besluttede jeg mig for at sige ja. Det var en god anledning til at få sat endnu mere fokus på en sag, jeg synes er meget vigtig. Vi aftalte i telefonen, at jeg ville få en mail med nærmere informationer.
Jeg cyklede ind til Tivoli ud på eftermiddagen og blev lukket ind via en bagindgang. De næste par timer gik med styling i et lille sminkerum og en kort snak med Jes Dorph Petersen om, hvordan interviewet ville forløbe. Jeg havde på forhånd fået at vide, at vi havde seks minutter, og at der ville være et indslag med psykolog Svend Aage Madsen midtvejs.
Ud over mig var der tre andre gæster. Vi sad i et trangt køkken i stueetagen under studiet og kunne følge med på en fladskærm på væggen. Nogle minutter før det blev min tur blev jeg hentet og fulgt op i studiet.
Du må ikke bande
Den første SMS tikkede ind på mobilen få minutter efter, at jeg havde forladt Go´Aften Danmarks studie og var på vej mod udgangen. Vejret var pragtfuldt og den gamle have myldrede med glade mennesker. SMS`en var fra min far. "Husk, du må ikke bande," stod der. Jeg gik ud fra, at det var brugen af ordet "skide-irriterende" på live-tv i bedste sendetid, der blev refereret til.
Det var egentlig forløbet okay, syntes jeg selv, og nu trængte jeg til at komme hjem og slappe af. Jeg var ualmindelig træt i hovedet, da jeg satte mig op på cyklen og begav mig hjemad efter en af de mere hektiske dage i lang tid.
Vel tilbage på Nørrebro blev jeg modtaget af min kone og ungerne. Lillesøster fløj rundt som et løbsk heksehyl, mens hun begejstret råbte, at far havde været i fjernsynet. Storesøster var mere afdæmpet. Hendes lange, lyse hår var dekoreret med røde striber.
En tur på skadestuen
Mens jeg havde været optaget af mine egne sager hele dagen, havde ungerne benyttet mit fravær til at bruge mors og fars seng som trampolin. Dette var forløbet ganske udramatisk, indtil storesøsters hoved med stor kraft balrede ind i radiatoren. Efterfølgende måtte svigermor drøne til skadestuen i en taxa med begge piger.
Her nogle timer senere var der ikke noget at bemærke på dem. Hovedet var vist nogenlunde intakt, lød meldingen, borset fra en masse blod altså.
I det store og hele lød dommen fra familien, at det var gået godt.
"Men du så lidt tyk ud i den trøje," mente min kone og lillesøster stemte i: "ja og den lugter."
Begge dele var sådan set rigtig nok. Jeg takkede i mit stille sind for, at de først sagde det bagefter og ikke før. For så var jeg for alvor blevet stresset.
Få automatisk besked, når der kommer nyt på stressfar.dk. Tilmeld dig nyhedsbrevet nederst på siden. Du er også mere end velkommen til at dele indlæg og like på Facebook og Linkedin, hvis du kan lide hvad du læser.
