Når ”Putins lille hjælper” går amok: Her er hvordan du undgår stress i en skør verden
- Kim Selsø
- 31. mar.
- 5 min læsning
”Putins lille hjælper” lyder slagordene på et af skiltene i demonstrationen. ”Putins bitch” og ”Greenland not for sale” står der på et par andre. Hvad gør man, når verden går bananas og skurken er ens egen ven?

Jeg valgte at gå til mit livs første demonstration en lørdag formiddag i slutningen af marts. Mere om det om lidt.
Humor og handling modvirker stress
Min personlige strategi til at navigere igennem det stormvejr, verden befinder sig i lige for tiden kan sammenfattes under overskriften humor og handling. Humor og handling er mine bedste værn imod stress, afmagt og panik, så den strategi har jeg benyttet siden lille Donalds kroning.
Tilmeld dig Stressfars nyhedsbrev og få automatisk besked,
når der er nyt. Kan du lide hvad du læser? Del, kommenter eller
like på Facebook eller LinkedIn eller send en e-mail med ris eller
ros til ks@stressfar.dk.
Som de fleste andre normale mennesker er jeg ramt af chok og frustration over Donald og Cos hærgen i USA og på verdensscenen. Det er jo helt vildt at opleve, hvordan et flertal af amerikanerne helt frivilligt har overladt ledelsen af deres land til to Beavis og Butthead-kloner, der ter sig som femårige i en iskiosk.
Mit første skridt i modstandskampen var at tilslutte mig boykotten af amerikanske varer. Det er faktisk ret svært. Både på det personlige adfærdsmæssige plan men i høj grad også, fordi amerikanerne har haft årtier til at spinde os ind i deres net. Det slipper man ikke ud af på 14 dage.

I første omgang gik jeg forbi pallerne med Coca Cola i supermarkedet og købte Faxekondi i stedet. Det holdt cirka en uge, så kom jeg til at købe Coca Cola alligevel. Jeg har også lovet mig selv, at jeg vil holde mig langt væk fra McDonalds og Burger King og lignende amerikanske fastfoodtempler. Det er jeg indtil videre lykkedes med.
Jeg har også meldt mig ind i et par Facebook-grupper: Europeans Support Greenland og Boykot varer fra USA. Mest for signalets skyld. Sidstnævnte har nu 93.000 medlemmer, hvilket betyder at i hvert fald fem mio. danskere ikke er medlemmer.
Så gør det en forskel? Måske ikke i forhold til at ændre Lille Donalds adfærd. Han holder formentlig heller ikke snitterne fra Grønland, fordi en flok danskere nægter at æde burgere fra MacDonalds. Men for mit personlige mentale helbred gør det.

De forgangne uger er der knap gået en dag, hvor Lille Donald ikke har råbt og skreget, at han vil ha et eller andet. På det seneste er det så Grønland, den orange dreng har sat sig for, at han VIL ha. Da jeg i sidste uge hørte, at nogen arrangerede en demonstration ved den amerikanske ambassade på Østerbro besluttede jeg at deltage.
Skal man selv medbringe brosten til en demo?
Jeg har ikke så meget erfaring med demonstrationer udover hvad jeg har set på Nørrebro, når de autonome er gået amok. Nu stod jeg pludselig der og en masse spørgsmål meldte sig. Må man skrive på et banner, at Donald er et røvhul? Skal man selv medbringe brosten, og hvornår tager man elefanthuen på?
Jeg ankom med tog lørdag formiddag kort før frokost. Jeg havde intet banner og ingen slagord men gedigne tømmermænd efter en munter aften i byen dagen før.
I modsætning til da jeg sidste år løb DHL-stafetten i nogenlunde samme område i København var der i lørdags ingen proppede tog eller tæt trafik omkring Østerport Station.
Ambassaden ligger få hundrede meter fra stationen og jeg kunne spadsere derhen på ti minutter. Nogle hundrede mennesker med bannere og grønlandske flag stod mast sammen overfor ambassaden på den modsatte side af vejen. En mand i gul vest gav instrukser over højtaleren. Hvis vi skulle på toilettet, måtte vi benytte det nærliggende bibliotek. Det var åbenbart ikke tilladt at skide på fortovet foran indgangen til ambassaden, noterede jeg mig.
Jeg stillede mig et diskret sted i baggrunden. Jeg så ved første øjekast ingen CIA-agenter eller hemmeligt politi med øresnegle blandt de mange almindelige mennesker. Det var en blandet forsamling af etniske danskere, mennesker med grønlandsk baggrund en enkelt guitarspillende islænding. Da klokken passerede 12, gik demonstrationen i gang.

En dårlig forklædt CIA-agent
Stemningen var munter og fredelig som kun en demonstration uden de autonome eller Brøndbyfans kan være det. Der var fællessang og kampråb på grønlandsk og engelsk, så Lille Donald også kunne forstå budskabet. »Greenland not for sale,« råbte mængden. »Donald er et røvhul,« råbte jeg. En mand, der lignende enten en hippie eller en dårlig forklædt CIA-agent, vandrede rundt mellem folk med et skilt med teksten ”Yankee go home.”
Efter halvanden times tid var den lille sluttede skare, vi startede med, udvidet betragteligt til nogle tusinde mennesker. Ifølge arrangørerne var 3.300 mødt frem denne råkolde forårsdag. Efter et par timer sluttede det hele lige så fredeligt, som det var begyndt. Jeg traskede ned til Østerport for at finde et tog hjem fast besluttet på, at det ikke var min sidste demonstration.

6 lyspunkter i en stressende tid
1. Det er forår, og til sommer er der kun tre et halvt år til, at vi slipper af med Donald. Med mindre han laver en Putin selvfølgelig og forlænger sin embedsperiode. Men det er stadig forår, og det er skønt.
2. Hvis du kigger nærmere efter vil du se, at Putin ligner en deprimeret albinofrø. Det er hårdt for ham. Bær over med manden.
3. Det er selvfølgelig irriterende at Donald skaber sig som et vrangvilligt barn. Men se det positive i det. Det der foregår lige nu er verdenshistorie, og du er så heldig, at opleve det. Om 200 år vil man kunne læse om den orange galning i historiebøgerne.
4. Ja, det er da irriterende, at McDonalds er amerikansk. Men husk, at der findes masser af fed, usund fastfood, der ikke kommer fra USA.
5. Det danske herrelandshold i fodbold vinder ind imellem en kamp over en god modstander, og det er jo fedt. Det sker også, at de spiller godt.
6. Forestil dig at Lille Donald og J. D. Vance er karakterer i South Park. Så karikerede skurke findes simpelthen ikke i virkeligheden.
Læs også:
Tilmeld dig Stressfars nyhedsbrev og få automatisk besked, når der er nyt. Kan du lide hvad du læser? Del, kommenter eller like på Facebook eller LinkedIn eller send en e-mail med ris eller ros till ks@stressfar.dk.
Elsker de 6 lyspunkter - som giver et godt grin
Tak for dagens indlæg. Det var lige dét jeg ikke vidste jeg havde brug for. Elsker humoren – og ikke mindst alvoren og brugbarheden bag den.