Danskernes mentale helbred er i frit fald: Hvorfor gør politikerne ikke mere?

Siden Trump og Netanyahu 28. februar blæste til angreb på Iran og sendte ayatollahen til himmels i en sky af støv og krudt, har danskernes fokus forståeligt nok været rettet imod ildebrandene i Mellemøsten.

Folketingsvalget og Putins uhyrligheder i Ukraine har også taget en del opmærksomhed. Jeg har selv siddet klistret til skærmen og fulgt nyhederne – og måske derfor har jeg overset en ellers vigtig nyhed midt i al larmen.

I begyndelsen af marts i år tikkede der en pressemeddelelse ind i de danske mediers elektroniske indbakker. Afsenderen var Statens Institut for Folkesundhed, og emnet var Den Nationale Sundhedsprofil 2025.

Mental trivsel i flammer

Det går den forkerte vej på mange områder, lød overskriften, og det er bestemt ikke en overdrivelse. Faktisk kan man uden at overdrive konkludere, at det går decideret skidt med i hvert fald den mentale trivsel blandt os alle sammen.

Det er ikke fordi, der ikke har været nogen advarsler. Alarmerne om stress-krise og nedadgående mentalt helbred blandt danskerne har bimlet højlydt i årevis. Der er bare ikke blevet lyttet.

Donald Trumps raseren i Det Hvide Hus og mandens konstante trang til opmærksomhed hjælper ikke på vores mentale velbefindende, og det gør Putin heller ikke, men faktisk har det set skidt ud længe.

Tilmeld dig Stressfars nyhedsbrev og få automatisk besked, når

der er nyt. Kan du lide hvad du læser? Del, kommenter eller like

på Facebook eller LinkedIn eller send en e-mail med ris eller

ros til ks@stressfar.dk.

Bjerge af undersøgelser og studier igennem årene dokumenterer, at det står bedrøveligt til med både stress-niveau og mental trivsel.

I 2010 scorede 21 procent højt på stressskalaen i det års undersøgelse fra Sundhedsmyndighederne i Danmark. I 2025 var tallet vokset til 29,5 procent. Stressskalaen er et mål for, hvor nervøs eller stresset en person har været indenfor den seneste måned, og stigningen omfatter alle aldersgrupper på nær de ældste.

I gruppen af udsatte danskere, herunder førtidspensionister og ledige, er tallene endnu mere grelle.

Rustning med huller

Den mentale sundhed er et andet mål for trivsel. Mental sundhed udvikles under opvæksten og kan sammenlignes med en rustning, der beskytter mod psykisk belastning senere i livet.

Mennesker med en god opvækst i stabile rammer har med stor sandsynlighed en velfungerende rustning. Er du derimod en af de uheldige, der har været parkeret foran en skærm otte timer om dagen og har fået dit selvværd fra Instagram er du måske knap så robust.

Ifølge undersøgelsen Danskernes sundhed 2023 scorede ti procent af danskerne lavt i mental sundhed i 2010. I 2023 var tallet 18,3 procent. Blandt de 16-24-årige kvinder havde 35 procent i 2023 en lav score på den mentale helbredsskala. Det er skidt.

Konsekvenserne af ovenstående har længe været synlige. Børne og ungepsykiatrien, private psykiatere og psykologer er i årevis blevet bestormet af desperate danskere der har efterspurgt hjælp, men er blevet afvist – eller er syltet på alenlange ventelister.

Tårnhøjt sygefravær

Mange arbejdspladser, især i det offentlige, lider af kronisk højt sygefravær. Ansatte i kommunerne havde i 2024 et sygefravær på 15,23 dage imod 7,81 dage hos de private. Forskning peger på en sammenhæng mellem rapporteret stress-niveau og sygefravær. Hvis man tager et kig på, hvilke brancher og jobgrupper, der er hårdest ramt af stress, ligger de offentlige velfærdsbrancher ikke overraskende i top.

Arbejdsrelateret stress koster hvert år samfundet og arbejdspladserne milliarder af kroner og har store menneskelige omkostninger. Stress-barometeret har været stigende i årevis.

Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljø har regnet ud at fravær grundet stress koster danske arbejdspladser mindst 16,4 mia. kr. årligt. Eller hvad der svarer til 61,9 mio. tabte arbejdstimer. Det er dyrt.

Nytilkendelser af førtidspensioner fordelt på hoveddiagnosen psykiske lidelser lå i 2016 på 3.560. I 2024 var tallet steget til 10.767. Det koster også.

Vi står altså i en situation med et stigende stress-niveau og et faldende mentalt sundhedsniveau, hvor færre er modstandsdygtige overfor stress. Samtidig tyder prognoser på, at vi i fremtiden kommer til at mangle hænder til at drive velfærdsdanmark. Det hænger ikke sammen.

Det er ikke fordi, der ingenting er gjort. Men indsatsen synes at være helt utilstrækkelig og ind imellem faktisk direkte kontraproduktiv: De dovne danskere skulle lægge flere timer ved samlebåndet, arbejde flere år, være mere effektive, de studerende skulle hurtigere igennem systemet, de ledige skulle piskes og de syge arbejdsprøves om de så kun havde en halv time om ugen i sig.

Nu er politikerne heldigvis vågnet fra deres tornerosesøvn, men det går langsomt og indsatsen er utilstrækkelig. 10-årsplanen for psykiatrien er en start, men den slukker i bedste fald blot de alvorligste ildebrande og først om flere år. Årsagen til brandene, vores børns opvækst og den generelle samfundsstress, ændrer den ikke på.

Det Nationale Stresspanel fra 2019 mundede ud i en række forslag. Efter at projektørerne fra pressemødet slukkede, har de skiftende ansvarlige været påfaldende tavse, og det er svært at gennemskue effekten.

Arbejdsmiljøloven har fået mere fokus på psykisk arbejdsmiljø, der har i årenes løb været nedsat flere fine ekspertudvalg om arbejdsmiljø, og der er udgivet snesevis af rapporter, men det rykker ikke rigtigt.

Hovsa-løsninger og brandslukning

I den netop overståede valgkamp kom der i sidste øjeblik et forslag om at sætte arbejdstiden for småbørnsforældre ned. Med andre ord endnu en hovsa-løsning.

At slukke en ildebrand med en alt for lille brandslange hist og pist er ikke godt nok. Der er brug for en sammenhængende løsning, der binder enderne sammen: En national handlingsplan med konkrete mål og midler til at føre den ud i livet. 

Et oplagt sted at sætte ind er på de arbejdspladser, der producerer stress-sygemeldinger på samlebånd men ikke gør noget ved det. Man kunne f.eks. kaste et blik på de data over arbejdsgivernes prioritering af arbejdsmiljø, som er indsamlet i 2023 i undersøgelsen ”National overvågning af arbejdsmiljøet blandt lønmodtagere.”

Arbejdspladser med utilstrækkelig eller ligefrem uduelig ledelse synes at have carte blanche til at forpeste trivsel og arbejdsglæde til skade for både medarbejdere og samfundet, der skal betale regningen bagefter.

Prioriterer din arbejdsplads forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer? Lyder et af spørgsmålene. Tre fjerdele svarer i gennemsnit i høj grad eller i nogen grad men en fjerdel af arbejdspladserne gør ikke, hvis man spørger medarbejderne.

Da tallet er et gennemsnit betyder det, at arbejdsgiverne i nogle brancher – ifølge lønmodtagerne –  er betydeligt mere ligeglade med arbejdsmiljøet. Ikke overraskende ligger døgninstitutioner og hjemmepleje i bund. Det er også her, der er størst udfordringer med stress. 

Der er tydeligvis behov for at gøre noget mere. Her er nogle forslag til politiske arbejdspunkter, der kan supplere de allerede igangsatte indsatser:

• Gør op med den stress-kultur i samfundet, I som politikere selv har antændt med konstante krav om effektivitet, omstillingsparathed og øget tempo.

• Sæt ind overfor SoMe og perfekthedskulturen hos de unge.

• Lad være med at forvente en herregård, når I kun afsætter midler til et bondehus.

• Lug ud i dårlig ledelse og støt op om gode ledere (det offentlige).

• Beløn arbejdspladser med godt arbejdsmiljø og lavt sygefravær.

• Stil højere krav til arbejdspladser med højt sygefravær og lav trivsel. Indfør evt. en smiley-ordning.

En national handlingsplan for bedre trivsel bør stå øverst på politikernes to do-liste, når de i disse dage sætter sig ned og forhandler regeringsgrundlag. Der skal lægges en bæredygtig og langsigtet strategi for, hvordan vi indretter vores samfund og arbejdsmarked, så flest muligt trives og kan følge med.

Jeg tænker ikke, at det er nemt. Men det er nødvendigt, og det er en investering, der tjener sig selv ind på sigt: Gladere børn og unge, arbejdsglæde, højere produktivitet, færre danskere på mental førtidspension, lavere sygefravær, flere hænder.

Hvad venter vi på?

Læs også:

Karrierecoachens opskrift på arbejdsglæde og trivsel

De fede – og de lede – jobs målt på arbejdsrelateret stress og trivsel

Her er de 8 værste stressorer, der truer dit mentale helbred

Tilmeld dig Stressfars nyhedsbrev og få automatisk besked, når der er nyt. Kan du lide hvad du læser? Del, kommenter eller like på Facebook eller LinkedIn eller send en e-mail med ris eller ros til ks@stressfar.dk.