Informationsoverload og krav om konstant omstillingsparathed i en digital verden under hastig forandring truer vores liv, som vi kender det.
Skærme, gadgets og avancerede it-systemer udgør en stadig større del af hverdagen – både på jobbet og privat – og den teknologiske udvikling er aldrig gået så stærkt som i dag.
Som den svenske psykiater Anders Hansen skriver i sin bog ”Hjernestærk”: ”Hvis man betragter menneskehedens historie som et døgn, så var vi jægere og samlere frem til kl. 23.40. Industrialiserede blev vi først kl. 23.59.40, 20 sekunder før midnat. Digitaliserede, altså koblet til internettet, blev vi kl. 23.59.59, et sekund før midnat.”
Her er to mennesker, der lider af alvorlig informationsoverload.
Den teknologiske udvikling har groft sat været i gang siden vores forfædre udskilte sig fra aberne i en fjern fortid. På et tidspunkt var der en klog fyr, der lærte at lave ild. Andre opfandt flitsbuen, uldtøjet og mjød, og siden er det gået slag i slag.
Tilmeld dig Stressfars nyhedsbrev her og få automatisk besked, når der
er nyt. Kan du lide hvad du læser? Del, kommenter eller like på Facebook
eller LinkedIn. Få adgang til eksklusivt materiale og artikler:
I 1837 fik amerikaneren Samuel Morse patent på den første telegraf, nogle år senere kom den første primitive telefon, computeren og mobiltelefonen. I 2016 kunne internettet fejre 25-års jubilæum med over tre milliarder brugere verden over.
Sutteklud og multiværktøj
Facebook blev stiftet i 2004 og i 2007 tog den teknologiske udvikling endnu et kvantespring med opfindelsen af Apples Iphone, verdens første smartphone, der i dag har erstattet den gammeldags sutteklud af stof for mange mennesker.
Ud over funktionen som sutteklud agerer smartphonen multiværktøj. Her kan vi spille spil, sende e-mails til en kunde, se porno, være lækker på sociale medier, skrue op – og ned – for varmen i sommerhuset.
Vi kan kommunikere med køleskabet, slå op med kæresten, tage fotos af os selv eller vores kat, opbevare dokumenter, bestille tid hos lægen, lytte til musik... Mulighederne er nærmest uendelige.
Replikken ”beam me up, Scotty” er stadig det rene science fiction, men det er vel kun et spørgsmål om tid før det også bliver en feature på smartphonen.
Når forskere taler om informationsteknologi i sammenhæng med skrantende mentalt helbred, bruger de ord som digital afhængighed, informationsoverload og technostress.
Oversat til dansk betyder technostress noget i retning af individets evne til at håndtere it på en sund måde. Både på job og privat.
Syndflod af it-opdateringer
Man taler om fem typer technostress: Techno overload handler om den syndflod af softwareopdateringer, it-beskeder på e-mail og nye informationer om it, man som medarbejder på en arbejdsplads forventes at skulle forholde sig til.
Selv den mest tjekkede kan miste overblikket, når man i en travl hverdag skal tage stilling til ugens femte opdatering eller e-mail om ændrede funktionaliteter, nye GDPR-arbejdsgange eller lignende.
Techno-kompleksitet handler om, at man som medarbejder ikke er klædt på til at bruge teknologien. Du kender det måske selv.
Så bruger man en halv arbejdsdag på at finde ud af, at man ikke selv kan tilslutte printeren, hvorefter man ringer til en fortravlet it-supporter, der ikke svarer, fordi han i ren og skær desperation har skudt sig selv i hovedet med en elefant-riffel.
Men der er mere endnu. Techno-utryghed er den frygt som typografen på de gamle avistrykkerier mærkede som en knude i maven, da computerne og de digitale produktionssystemer gjorde deres indtog i mediebranchen omkring årtusindskiftet. Så var det slut med bajerdrikning og pilskæve avissider.
En chip i hjernen
Techno-usikkerhed henviser til at man som medarbejder kan føle et konstant pres for at tage nye kurser.
Den slags pres har rødder i, at den teknologiske udvikling går så stærkt, at du dårligt nok når at vænne dig til at bruge en computer før den også er udfaset og erstattet af en chip i dit hoved, som kan forbindes direkte til en printer, der ikke virker.
Alle ovennævnte stressfaktorer kan samles under en overskrift: Informationsoverload. Vores hjerner bombarderes med information.
Det kan være svært at forholde sig til, men it-virksomheden IBM har på et tidspunkt vurderet, at 90 procent af al den information, der nogensinde er skabt i hele menneskehedens historie helt tilbage fra hulemalerierne, er produceret indenfor de seneste to år.
Heldigvis bestemmer vi selv, hvor meget af al den information, vi vil forholde os til. Eller hvad?
Teknologisk invasion
Her kommer den sidste type technostress ind i billedet: Techno-invasion. Ordet invasion henviser til at informationsteknologien har invaderet vores tilværelse i en grad, så vi aldrig har fri.
Den digitale udvikling har simpelthen ændret vores måde at være i verden på. Her er smartphonen skurken over alle skurke. Med smartphonens ankomst er det blevet endnu nemmere at proppe hjernen med stimulanser og information – og sværere at få ro.
Selv når vi sover, har sex eller sidder på lokum og hører finsk rock på smartphonen er vi i stand til at være på og potentielt besvare en haste e-mail fra chefen.
Sandsynligvis har du din telefon tæt på dig lige nu. Hvis ikke du ikke ligefrem læser artiklen på den lille skærm, så ligger den formentlig på bordet ved siden af eller i din lomme.
Det kunne jo være, at der dukkede noget spændende op. Måske sidder du endda og surfer eller skriver en e-mail på smartphonen, mens du læser artiklen på IPad.
Læs om de mentale og psykiske konsekvenser af digitaliseringen i artiklen Det digitale zombieliv stresser din hjerne.
Kilder:
Sluk. Kunsten at overleve i en digital verden. Imran Rashid. Lindhardt og Ringhof. 2017.
Hjernestærk – sådan styrker du din hjerne med motion og træning. Anders Hansen. Politikens Forlag. 2016.
10 years research on technostress creators and inhibitors: Synthesis and critique. A review. J. Sarabadani, M. Carter, D. Compeau. 2018.
Læs også:
Tilmeld dig Stressfars nyhedsbrev her og få automatisk besked, når der er nyt. Kan du lide hvad du læser? Del, kommenter eller like på Facebook eller LinkedIn.
