Internettet bugner af råd om, hvordan du kommer i zen med dig selv og opnår indre ro som en buddhist på sløvende medicin. Her får du de 10 bedste råd, jeg har samlet undervejs på min rejse.
Det vigtigste er at indse, at du ikke kan slå stress-systemet fra, og du kan heller ikke kontrollere verden omkring dig. Der vil altid være pres og stress i perioder. Sådan er livet.
Det du selv kan gøre, er at blive bevidst om dine grænser og sætte foden ned, når de overtrædes. Lad være med at bruge din tid og energi på at opfylde andre menneskers forventninger, mål og ønsker, mens du glemmer dine egne behov. Det er skidt.
Tilmeld dig Stressfars nyhedsbrev her og få automatisk besked,
når der er nyt. Kan du lide hvad du læser? Del, kommenter eller
like på Facebook eller LinkedIn.
Det er også skidt når du stiller urealistiske krav til dig selv og verden omkring dig, fordi du dybt inde i dig selv mener, at du er et misforstået geni som ingen lægger mærke til.
Meget stress bunder i, at dit oppustede ego pisker dig rundt i livets manege i en evig kamp, hvis primære drivkraft er frygt eller begær. Det bliver man ikke lykkelig af. Snarere et bittert røvhul.
Du er sandsynligvis ikke et misforstået geni men derimod et helt almindeligt menneske med en gennemsnitlig intelligens. De fleste aner ikke hvem du er, du bliver aldrig konge eller vinder en Nobelpris i kapgang. Og det er fint nok.
I det følgende får du nogle forslag til, hvad du selv kan gøre for at passe på dig selv og måske få et lidt mindre anstrengende liv.
1. Vær tro mod dig selv
Du kan ikke det hele, selvom nogen forsøger at bilde dig ind, at du kan hvad du vil. Sådan er det bare. At have en idé om, hvad der betyder noget, gør det nemmere at vælge fra og sætte grænser. Så hvad er vigtigt for dig?
Er du typen, der motiveres af penge, prestige, magt eller af andre menneskers anerkendelse? Eller er det familien, der får dit hjerte til at galopere af glæde? Vælg at bruge dine kræfter på det, der er rigtigt for dig.
Hvorfor spilde dit liv på at tilfredsstille andre menneskers drømme? Chris Macdonald, hele Danmarks sundhedsguru, har gjort op med sig selv, at lykke for ham er vigtigere end at være dygtig i andres øjne.
Chris Macdonalds far havde et krævende job som pilot. Jobbet havde givet faren en vane med at analysere sine beslutninger og handlinger ned til mindste detalje. En vane som han gav videre til sønnen, og som Chris Macdonald tog med sig i livet.
Han insisterede på altid at gøre sit bedste og aldrig give op. »Det gjorde mig dygtig at tænke sådan, men ikke lykkelig. En dag stoppede jeg op og spurgte mig selv: Hvad vil du egentlig helst være: Dygtig eller lykkelig? Den tanke sendte mig til en psykolog, som hjalp mig med at se indad og mærke efter, om jeg var der i mit liv, hvor jeg gerne ville være,« har Chris Macdonald senere fortalt i et interview.
Samme spørgsmål har jeg selv taget med mig videre efter at jeg læste artiklen og ind imellem, når jeg ræser afsted og glemmer mig selv, kommer jeg i tanke om det. Når jeg mærker efter, er det ikke svært for mig at vælge. Når jeg først har erkendt det, er det meget nemmere at slippe speederen og slappe af.
2. Lav fejl
Er du også typen, der bliver ved med at polere på en tekst til den er helt perfekt? Får du stress bare ved tanken om en stavefejl eller undlader du at holde tale af frygt for at begå fejl? Drop det. Øv dig i at være tillade, at du ikke behøver være verdensmester i alt. Du må gerne lave fejl. Jo flere jo bedre.
Kom for sent til aftaler ind imellem, drop rengøringen i weekenden selvom du synes, at det trænger, gå på arbejde uden bukser. Fejl er en del af livet. Det er kun ved at begå fejl, at du lærer noget og bliver klogere.
Spil som om du ikke har noget at tabe, sagde fodboldklubben FCK’s tidligere træner Ståle Solbakken engang til sine spillere før en vigtig kamp i Europa. Det samme råd benytter jeg selv jævnligt, når jeg skal noget, hvor nerverne er i alarmberedskab.
Det var sådan jeg klarede mig igennem rækken af eksamener på fysioterapeut-uddannelsen og derfor jeg slap nogenlunde hæderligt fra en optræden i God Aften Danmark for et par år siden.
Jeg gav slip på kontrollen og gav mig selv lov til bare at være der uden nødvendigvis at skulle præstere. Derved kunne jeg træde ind i løvens hule uden at være bange for at fejle og det gav ro.
Accepter at du ikke aner hvad du laver og tager fejl i det meste som den amerikanske blogger Mark Manson har sagt. Ikke fordi du er dum, men fordi det er sådan hjernen fungerer.
3. Find dit eget tempo
Det her råd har jeg praktiseret i mange år som motionsløber. Har man først en gang lagt for hårdt ud i et maratonløb, fordi man ville konkurrere med alle alfa-hannerne i første række, så gør man det næppe igen (jeg har gjort det mange gange siden, men jeg bliver åbenbart aldrig klogere).
Jeg husker stadig mit første af tre maratonløb, hvor jeg gik kold efter 27 kilometer og måtte krabbe mig de resterende 15 kilometer i mål med blodvabler og ildrøde inderlår. Et par år senere begik jeg samme bommert igen men dog med knap så voldsomt udfald.
I 2016 lavede jeg samme bøf, da jeg som 46-årig fysioterapeut klaskede ind i muren. Siden har jeg forsøgt at finde et tempo i mit arbejds- og privatliv, som jeg kan holde hele vejen hjem.
4. Tag en kamp ad gangen
Ifølge buddhistisk spirituel praksis kommer resultatet af sig selv, hvis bare du fokuserer på handlingen. Fodboldspillere gør det hele tiden, tager en kamp ad gangen. Mange af os andre har en tendens til at glemme at nyde processen i bare iver efter at nå målet. Når man hele til higer efter at være et andet sted, end der hvor man er, bliver man stresset.
5. Sæt realistiske mål
Vi lever i et samfund, hvor resultater er Gud, og hvor det synes som om, vinderne er dem, der er mest omstillingsparate, mest kyniske og mest villige til at smadre deres eget og andres helbred for at nå et eller andet idiotisk mål. F.eks. at løbe en god maratontid.
Det er sådan set fint nok, hvis der så afsættes ressourcer nok til at udføre jobbet. Det gør der sjældent, er mit indtryk. Her er det, at Kims Lov kommer ind i billedet. Krav = ressourcer. Loven siger ganske enkelt, at hvis ikke et krav matches af tilsvarende ressourcer er det kun et spørgsmål om tid, før lortet bryder sammen.
Sagt på en anden måde. Din bil går i stå uden benzin. Femern-forbindelsen står først klar i år 2790, hvis svejser-Bent og hans lillebror i Løsning vinder totalentreprisen. Du får forfrysninger i fødderne, hvis du vælger at gå på arbejde i otte timer i frostvejr uden sko. Det er ligegyldigt hvilken opgave, der er tale om, og hvem, der skal løse den.
Hvis ikke ressourcer og krav hænger sammen, så er der kun en til at betale regningen. Det er dig. Som en god ven plejer at sige: ”Der er noget, der skal gi` sig”. Spørgsmålet er, om det er dine fødder, firmaets økonomi, tidsplanen, svigermors forventninger, politikernes mål eller andet.
6. Små realistiske mål er bedre end forkromede årsplaner
Spis elefanten i små bidder. Det går langsommere, men du undgår forstoppelse og mavepine. At forsøge at skrive en bog, som jeg har forsøgt et par gange med svingende held, var som at spise en elefant for mig.
Ind imellem fik jeg storhedsvanvid og troede, at jeg kunne spise den hurtigere, hvis bare jeg tog nogle større bidder. Det kunne jeg ikke. Sæt realistiske mål, som du rent faktisk har en chance for at nå. Så bliver livet lige pludselig sjovt og let fremfor tungt og pinefuldt.
7. Vær åben
Skab alliancer, sagde en psykolog til mig. Du kan og skal ikke løse alt alene. Du har kun en del af ansvaret, uanset om der er tale om en situation der skal løses eller en arbejdsopgave. Spil bold med dine kollegaer, din chef eller din partner. Hvad tænker de?
8. Pres igen
Af og til mødes jeg med ovennævnte ven i Lyngby over en fadøl. Som regel får vi også lige vendt verdenssituationen ved de lejligheder.
Ikke sjældent falder snakken på stress. Han arbejder til daglig som leder i det offentlige og har her udviklet sin helt egen antistress-strategi, som jeg hermed giver videre. Strategien går ud på at presse igen, når han selv udsættes for pres.
Eksempel. Chefen sender en e-mail: ”Kan du ikke lige fixe det her?” Du har nu to muligheder, ifølge min ven. Den ene er at bruge en masse tid og energi på at fixe alt og sende den færdige løsning til chefen.
Hvis du gør det hver gang nogen beder dig om noget, så får du stress. Den anden mulighed er at svare: ”Selvfølgelig, chef. Hvad forestiller du dig mere præcist?” Når du har trykket på ”send” er opgaven ekspederet videre og din chef tvinges til selv at gøre sig nogle overvejelser.
Enten vender han aldrig tilbage, og opgaven er ude af dine hænder som havde noget strøet tryllestøv ud over den. Eller også får du en ny e-mail med et lidt mere gennemtænkt ønske.
9. Sig nej til stress
At sætte grænser og kunne sige klart og tydeligt til og fra er en af de vigtigste evner, hvis du vil undgå stress.
Mange mennesker har en tendens til at smække hælene sammen og sige ”javel” når chefen eller svigerfar kalder. De fleste af os (mig selv inklusive) vil jo gerne gøre andre tilfredse. Der skal man bare huske på, at hver gang man siger ja til andre siger man nej til sig selv.
Tag ikke ansvar for noget, der ikke er dit ansvar. Det er superduper at være firmaets mand eller kvinde ind imellem. Men hvis det er dig der skovler lorten op hver gang risikerer du at få ondt i ryggen - og stress.
At sige nej kan være svært i situationen, men man kan faktisk godt sige fra på en anerkendende måde. Ros f.eks. chefen for hans guddommelige idé, også selvom du ikke fatter, hvad han snakker om.
Sig, at det glæder du dig til at høre mere om men du har lige noget vigtigt arbejde, du er i gang med.
10. Vær doven
Dyrk pauserne. Det er pauserne der gør livet værd at leve. Hold bevidste pauser hvor du slapper af mentalt. Lav noget helt andet. Dine tanker og følelser dannes ud fra den virkelighed, du bevæger dig rundt i.
Hvis du laver det samme hele tiden, så vil din hjerne kværne rundt i den samme sump dag ud og dag ind. Hvis du læser til eksamen, så er dit hoved fyldt op med pensum og eksamenstanker.
Hvis du er typen, der tager dit arbejde med hjem, så vil dine tanker og følelser naturligt kredse om jobbet. Fra du går i seng til du står op vil hjernen arbejde på at løse problemer. ”Lav noget unyttigt,” som majestæten så fint formulerede det i sin nytårstale i 2017.
Tilmeld dig Stressfars nyhedsbrev her og få automatisk besked, når der er nyt. Kan du lide hvad du læser? Del, kommenter eller like på Facebook eller LinkedIn.
Comentarios