De seneste par måneder har jeg knoklet med at udvikle Stressfar.dk til mere end bare en blog. Resultatet er en funklende ny hjemmeside med nyudviklet, gratis stresstest, tilbud om sparring med fysioterapeut og masser af viden om stress og i særdeleshed motion og stress.
Nogle af ydelserne koster penge, andet er gratis. Resultatet kan du se på www.stressfar.dk.
Udover de nye tiltag, der er gået i luften i dag, vil Stressfar.dk naturligvis stadig tilbyde viden i form af blogindlæg med erfaringer og personlige historier fra stresshelvedets skyttegrave, uden at det koster noget.
Ovenstående er resultatet af flere måneders arbejde med assistance fra dygtige folk hos Webdesignerne og en mindst ligeså dygtig fotograf, Maiken Kestner. Tak til jer for godt arbejde og fornøjeligt samarbejde.
Da ældre blogindlæg skal overføres manuelt, hvilket er faldet i mit lod at gøre, da jeg er eneste medarbejder i foretagenet, kan der gå lidt tid før samtlige indlæg er opdateret og læsbare.
Det er til oktober to år siden, Stressfar.dk så dagens lys. Jeg etablerede siden i et forsøg på at skabe mere opmærksomhed om mænd og stress. Siden er målgruppen udvidet, så sitet nu er for alle.
Kom gerne med input, kommentarer, ros og ris på ks@stressfar.dk.
En digital Guide om hvad der sker i den stressede hjerne og en Guide om motion og bevægelse med stress er undervejs og kommer formentlig sidst på året – når jeg har hvilet min hjerne.
Hvis du er nysgerrig så gå direkte videre til stresstesten.
Hvis du syntes, at artiklen var interessant så tilmeld dig Stressfars nyhedsbrev. Du er også velkommen til at dele eller like på Facebook eller LinkedIn eller sende en mail med kommentarer og forslag til ks@stressfar.dk.
Comments