Din hjerne kan fantasere om sex - men også om indre ro og glæde. Sådan virker visualisering mod stress

Forestil dig en lækker mand eller kvinde uden tøj på. Mærk de kropslige reaktioner, der omgående sættes i gang inden i dig. Visualisering kaldes det, og det er en af de hjernefunktioner, der er helt unik for mennesket.

Det fede ved visualisering er, at det også kan bruges til andet end frække sexfantasier - og hvad du ellers går og roder med af bizarre forestillinger dybt inde i dit hoved. Visualisering kan bruges til at dæmpe stress og skabe behagelige følelser indeni.

Visualisering er en vigtig del af self compassion-træning og handler om at forestille sig eller fantasere. Det virker, fordi hjernen ikke kan kende forskel på fantasi og virkelighed.

Visualisering er et grundelement i det, der på engelsk hedder self compassion og som handler om at stimulere den del af vores beroligende nervesystem, der har at gøre med trøst, medfølelse og omsorg. Jeg har tidligere skrevet om det i artiklen ”Derfor er selvkærlighed guf for dit mentale helbred”, men her får du lige et ekstra lag på.

Tre følelsesregulerende systemer

Hvis du ikke aner, hvad jeg taler om, så læs artiklerne i bunden af teksten. Hvis du ikke gider det, får du lige en ultra kort opsummering: Du er fra naturens side udstyret med tre følelsesregulerende systemer.

Tilmeld dig Stressfars nyhedsbrev og få automatisk besked, når

der er nyt. Kan du lide hvad du læser? Del, kommenter eller

like på Facebook eller LinkedIn eller send en e-mail med ris

eller ros til ks@stressfar.dk.

Det ene er et trusselssystem, der er bygget til at hjælpe dig med at overleve. Det kaldes også kamp-flugt-systemet og er forbundet med det sympatiske nervesystem. Det er her, al din stress og ubehagelige følelser rumsterer rundt.

Det andet system er et drive system. Det er det system, der driver dig frem imod ting, du gerne vil opnå. Det tredje system er ro-hvile-systemet, der er knyttet til det parasympatiske nervesystem.

De fleste mænd vil uden problemer være i stand til at forestille sig en hel masse slibrige ting, der sætter gang i kropslige reaktioner - udelukkende ved at glo på det her billede og lade fantasien løbe.

Når vi er stressede er vi alt for meget i de to første systemer og for lidt i ro-hvile-systemet. Konsekvensen er, at vi slider os selv op mentalt. Selvkærlighed er en måde hvor man bevidst aktiverer ro-hvile-systemet. Okay?

Jeg har tidligere fortalt om, at du bevidst kan aktivere ro-hvile-systemet via de fysiske sanser og dermed udløse det beroligende hormon oxytocin.

Det fede er, at du ifølge speciallæge i psykiatri Helle Lisle også kan udløse oxytocin og lykkestoffer udelukkende ved tankens kraft. Du behøver med andre ord ikke at spise en lækker jordbærkage eller dyrke sex med en lækker fotomodel. Det er nok bare at tænke på det.

Visualisering modvirker stress

Visualisering er, når du forestiller dig noget eller fantaserer om noget, der kun er inde i dit hoved. Det er faktisk hele ideen bag konceptet selvkærlighed, og det er egentlig ikke så overraskende.

Forklaringen er ifølge Helle Lisles bog ”Mindfulness & Compassion – en vej til mere nærvær og livsglæde” at vores hjerner ikke kan kende forskel på virkelighed og fantasi.

De fleste mennesker er med på, at negative tanker skaber stress og ubehag indeni. Det gør de, fordi negative tanker sender et signal til hjernens alarmcentral amygdala om en trussel og alarmcentralen reagerer prompte med at udspy en kaskade af stresshormoner. Det er derfor, at du kan vågne op badet i frygtens klamme sved efter at have drømt, at du har vinger og flyver ind i en mur.

Et mareridt er ikke virkeligt men udløser alligevel stress og angst i kroppen.

Din hjerne tror på, at du har vinger og flyver ind i den satans mur og derfor bliver den bange. Men det modsatte er altså også tilfældet. Det er nok, at du tænker på det. Virkningen er den samme.

En tanke om at tage en bid af en lækker kage er også kun en tanke - men den udløser det beroligende hormon oxytocin alligevel.

Prøv selv lige nu.

Forestil dig at du trøster Lille dig, der er ked af det.

Forestil dig, at du er glad, smiler eller griner.

Forestil dig, at du får et kram af en, du holder af.

Forestil dig, at du spiser et stykke af den lækre lagkage på billedet.

Forestil dig, at nogen siger noget pænt om dig.

Forestil dig et dejligt sted, du godt kan lide at være.

Forestil dig, at du opnår et fedt mål.

Hvad mærker du indeni? Hvad gør det ved dig?

Prøv nu at tænke en tanke, der er ubehagelig og presser dig. Hvad mærker du så?

Pointen er, at hvis du skælder dig selv ud og presser dig selv, så bliver du ked af det, vred eller stresset. Hvis du i tankerne behandler dig selv godt, kan du opnå det modsatte. Du bestemmer helt selv.

Kilder:

Mindfulness & Compassion – en vej til mere nærvær og livsglæde. Helle Lisle. Heardbased Life. 2020.

Læs også:

Derfor er selvkærlighed guf for dit mentale helbred

Oxitocin er hjernens helt egen medicin mod stress

Sex, kram og gab: Sådan udløser du hjernens egen medicin mod stress

Tilmeld dig Stressfars nyhedsbrev og få automatisk besked, når der er nyt. Kan du lide hvad du læser? Del, kommenter eller like på Facebook eller LinkedIn eller send en e-mail med ris eller ros til ks@stressfar.dk.