Skjult stress, tænker du. Hvad fabler han om? Jeg har faktisk skrevet om det før men med lidt andre ord. Hvis du læste artiklen om Bodily Distress Syndrome (BDS), så ved du, hvad jeg taler om.
Bodily Distress Syndrome er en forskningsdiagnose, der handler om kropslig stress. Truslen er overstået men det filter i hjernen, der sorterer informationer, er beskadiget. Konsekvensen er, at hjernens alarmcentral, amygdala, er blevet mere sensitiv. Selv om den oprindelige trussel er væk fortsætter amygdala med at slå alarm. De kroniske stresssymptomer er populært sagt blevet en sygdom i sig selv. Det er noget mange stressramte kæmper med, så hvis du undrer dig over, at du stadig er træt, urolig og anspændt flere år efter din raskmelding kan det være derfor.
Læge dr. med. Jørgen Folkersen er en af de danske eksperter, der ved mest om langtidsvirkningerne af alvorlig stress – eller toksisk stress, som han benævner det. Han har behandlet klienter med svær kronisk stress i mange år og udgav for et par år eller tre siden bogen ”Forstå stress – den gode, den onde, den skjulte.”
Skjult stress er stress, som stammer fra traumer i fortiden, som sindet forsøger at undertrykke. Når traumet er glemt ligger der en angst tilbage og ulmer men du kan ikke længere huske hvorfor du er bange og kan derfor ikke gøre noget ved det.
Statistikkerne viser, at danskerne føler sig stadig mere stressede. Men hvad det præcist er, der stresser os, er forskerne ikke enige om. Er det arbejdsmængden? Er det work-lifte-balancen den er gal med? Er det i vores privatliv, årsagerne skal findes? Eller en blanding af det hele?
Ifølge Jørgen Folkersen kræver udvikling af kronisk stress, at der er noget, man er bange for. »Man får ikke stress af at arbejde for meget. Det bliver man bare træt af. Men stress kan trigges af forhold på ens arbejdsplads«, forklarer Jørgen Folkersen. Der er ifølge Folkersen to hovedkilder til stress, der med tiden kan blive kronisk: En fysisk traumatisk oplevelse eller en social trussel eller konflikt. Det første er tilfældet, hvis du vælter ud foran en bus og får kørt begge ben af. Lemlæstelse vil være traumatisk for de fleste. En social trussel eller konflikt handler om mobning, dominans, svigt, udstødelse mv. Psykosociale trusler er trusler imod vores værdi som mennesker, vores status i gruppen eller tilhørsforhold. Det er altså ikke arbejdet i sig selv, der giver stress men frygten for at vi ikke er gode nok og risikerer at blive udelukket fra gruppen.
Ifølge Jørgen Folkersen er traumer fra fortiden nøglen til at forstå kronisk stress. Traumer er nemlig noget, de fleste af os render rundt med uden at være klar over det. »Alle har traumer. Du behøver ikke at være offer for incest for at have et traume. Forskellen er, hvor store traumer vi hver især har,« forklarer Jørgen Folkersen.
Skjult stress er uforløst angst
At forstå hvordan et traume tidligt i livet kan være årsag til stress mange år senere kræver en lille omvej. Den menneskelige hjerne er bygget som en computer. Den modtager ubegribelige mængder af information fra sanserne, som så bearbejdes og lagres i din hukommelse. Det sker alt sammen helt automatisk. For at beskytte dig fungerer dit sind som en censor, der udvælger og sorterer i dine oplevelser. Det er altså kun en brøkdel af informationerne, du er bevidst om. Resten rumsterer rundt under overfladen.
Hvis du har været ude for et alvorligt traume, kan du ifølge Folkersen håndtere de smertefulde oplevelser på to måder. Den sunde måde er gradvist at bearbejde og acceptere oplevelsen og lære at leve med den. Den usunde måde er, hvis sindet enten bevidst eller ubevidst undertrykker erindringen. Sker det vil traumet blive gemt væk dybt inde i dit sinds mørkeste kælder, hvor det i mange år frem vil ligge og boble og lave ballade som ”angst af ukendt oprindelse”. Her vil det skabe det, Jørgen Folkersen kalder skjult stress.
Skjult stress medfører typisk en kronisk forhøjet eller unormal regulering af stresshormoner. Din krop og hjerne er døgnet rundt i forhøjet beredskab og du aner ikke hvorfor. Udover rastløshed, spændinger og kropsligt ubehag medfører den skjulte stress også, at du er mindre modstandsdygtig overfor nye stressorer. Når du nogle år senere kommer under pres på jobbet eller i privatlivet, bryder traumet frem igen.
Kronisk stress, PTSD og C-PTSD
Hvis man tager udgangspunkt i forklaringen om, at kroniske stresssymptomer bunder i uforløste traumer vil de fleste formentlig tænke på Post Traumatisk Stress Syndrom, PTSD og den nye diagnose kompleks PTSD også kaldet C-PTSD.
PTSD dukkede op som diagnose i 1980 i kølvandet på Vietnamkrigen og udløses af fysisk skade eller frygt for fysisk skade. Dvs. at få kørt benet over af en majetærsker eller sprængt det af af en landmine. Frygten for, at komme fysisk til skade kan også udløse PTSD. C-PTSD adskiller sig fra PTSD ved at være udløst af psykosociale traumer. Et psykosocialt traume er mobning, social udstødelse mv. Både PTSD og C-PTSD kendetegnes ved flashbacks, natlige mareridt og konstant uro og vagtsomhed. De følelsesmæssige symptomer ved C-PTSD er dog lidt anderledes. Ved C-PTSD vil følelser og tanker typisk kredse om skyld, skam, mindreværd.
Ifølge Folkersen er der flere lighedspunkter mellem kroniske stresssymptomer og ovenstående diagnoser. F.eks anspændthed, kronisk forhøjet eller unormal regulering af stresshormoner samt trangen til social isolation. En anden lighed er, at symptomerne er kroniske, de kan hænge ved i årevis, hvis ikke der bliver gjort noget ved dem. Selvom der er lighedspunkter er der en afgørende forskel. I modsætning til PTSD er kronisk stress ikke anerkendt som en sygdom og giver derfor ingen erstatning hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (det tidligere Arbejdsskadestyrelsen).
Behandling af skjult stress
Der findes ifølge Folkersen flere metoder til at identificere og behandle skjult stress, herunder kognitiv samtaleterapi, hypnotisk regressionsterapi og psykodynamisk terapi. Alle metoderne har som mål at bringe ubevidste problematiske tankemønstre op til overfladen, hvor de kan bearbejdes bevidst. Heling af traumet kræver, at det kommer tilbage i bevidstheden.
Hypnotisk regressionsterapi handler om at arbejde med sin fortid og lære at give slip på gamle mønstre og oplevelser. Psykodynamisk terapi er psykoanalytisk inspireret psykoterapi, der igen handler om at arbejde med at rydde op i fortrægte oplevelser, der ligger og gnaver i det ubevidste sind. En anden metode er holotropiske åndedrætsøvelser, der er inspireret af oldgamle indfødte kulturer og senere videreudviklet af den tjekkiske psykiater Stanislav Grof i halvfjerserne i en moderne vestlig udgave.
Effekten af de enkelte metoder afhænger af traumets sværhedsgrad. Hvis traumet ligger lige under underfladen i bevidstheden kan kognitiv samtaleterapi være nok til at identificere og bearbejde de problematiske tanker. Ved voldsomme traumer er det ikke ualmindeligt at psyken forsøger at beskytte sig selv ved at blokere for adgangen til de traumatiske erindringer. Det sker ved hjælp af forskellige forsvarsmekanismer, f.eks. benægtelse. »Jeg er overhovedet ikke stresset! Hvad fabler du om? Jeg har det fantastisk.« Andre forsvarsreaktioner er projektion, efterrationalisering og selektiv opmærksomhed.
Der forskes for tiden intenstivt i brugen af psykoaktive stoffer i behandling af PTSD i kombination med terapi. Et af de førende forskningsprojekter på området er det amerikanske MAPS-projekt. Multidisciplinary Association for Psychedelic Studies er en non-profit forsknings og uddannelsesorganisation, der blev grundlagt i 1986 med det formål at forske i brugen af psykoaktive stoffer til legal medicinsk brug, herunder LSD og marijuana og MDMA.
Hvis du vil vide mere om skjult stress og hvordan man behandler det er Jørgen Folkersens bog ”Forstå stress – den gode, den onde, den skjulte” et godt sted at finde viden. Lad dig ikke afskrække af, at den ved første øjekast er lidt svær at gå til. Der er masser af guld gemt rundt omkring på siderne.
Læs også:
Tilmeld dig Stressfars nyhedsbrev og få automatisk besked, når der er nyt. Kan du lide hvad du læser? Del, kommenter eller like på Facebook eller Linkedin.
