Om at hvile i sig selv – og træffe bedre beslutninger

Din kærestes onkel Alban har inviteret på middag – igen – og du har – igen – sagt ja til at tage med selvom du ikke gider. Så sidder du der med tandsmil og kunstigt grin og padler gennem aftenen, der synes uendelig lang.


Ugen efter fejrer tante Ebba 80-års fødselsdag, og der skal du naturligvis også deltage, selvom du egentlig hellere ville stene alene derhjemme med en fodboldkamp på tv. Godt nok plejer Ebba at tabe gebisset, når hun bliver fuld og hendes revisor-venner er tørre som sandpapir, men du vil jo ikke gøre den gamle hejre ked af det.



Tilmeld dig Stressfars nyhedsbrev her og få automatisk

besked, når der er nyt. Kan du lide hvad du læser? Del, kommenter eller

like på Facebook eller LinkedIn. Læs om medlemskab af Stressfar.dk her.



Kan du genkende dig selv i ovenstående? Så er du ikke alene. Mange af os, mig selv inklusive, har det med at sige ja til alt muligt, selvom vi inderst inde har mere behov for at sige nej. Ofte opdager du ikke engang fejlen, før du har sagt ja og sidder i suppedasen. Ja til familie-sammenkomster. Ja til urimelige arbejdsopgaver. Ja til Lillesøster, som i et halvt år har plaget om at få en hund.

Er du typen, der siger ja til alt, andre mennesker beder dig om uden at tænke på, hvad du vil? Eller har du måske svært ved at træffe beslutninger, fordi du ikke aner, hvad du har behov for og lyst til?


Og så fylder du 50 og opdager, at du er gnaven og træt og ligner en indtørret rosin i ansigtet. Og det er dumt. For hvis du spæner afsted som en artig hundehvalp, hver gang nogen kaster en pind, så har du et problem. Hent pinden-impulsen,” kalder jeg det. Hvis du altid henter pinden, altid siger ja til det ene og det andet og det tredje, så vil andre forvente, at du også gør det fremover. Måske får du endda ros og et lille niv i kinden. God hund. Skal vovse have en godbid?


En anden måde at sige det samme på er, at lort løber derhen, hvor det bliver skovlet op. Hvis du siger ja til at løse en møgopgave på arbejde, så er der en stor risiko for, at den ender hos dig igen næste gang. Hvis du siger ja hver gang onkel Alban kalder til hof, så vænner du ham til, at du kommer, når han kalder.


Du er styret af dit sind

Men hvorfor siger du ja til ting, der ikke føles rigtige for dig? Ikke bare i ny og næ men gang efter gang. Det er der flere forklaringer på. Den grundlæggende forklaring handler om, at vi alle har en automatpilot indkodet i sindet. Denne automatpilot er bygget op af programmer (vaner, adfærdsmønstre, leveregler), som stammer helt tilbage fra vores tidlige barndom.


Som barn lærte du, hvad der er rigtigt og forkert, og den læring sidder dybt i dig i dag og styrer alt, hvad du gør. Med mindre altså, at du er bevidst om, hvad der foregår. Det kan meget vel være her, du skal finde årsagen til, at du uden at tænke over det gør alt for at gøre onkel Alban tilfreds.


Næste gang du føler trang til at løbe efter en pind en eller anden person i dit liv kaster/ deltage i en kedelig middag/ arbejde over for tredje gang denne uge, så tænk over det her: Er det dit behov at hente den skide pind eller føler du bare, at du bør gøre det? Hvis interesse varetager du?


Siger du ja, fordi tante Ebba truer med at græde sig i søvn hver nat det næste års tid, hvis du ikke deltager? Du er ikke ansvarlig for tante Ebbas følelser. Du er ansvarlig for dig selv, for dine behov, dine handlinger og dine egne følelser. Andre mennesker, inklusive tante Ebba, er ansvarlige for dem selv.


Nogle gange bliver man nødt til at sige ja, selvom man ikke har lyst. Indimellem er det endda en god idé at gøre det. Opvaskemaskinen tømmer jo ikke sig selv, og uanset hvor lidt du gider, så er motion og fysisk aktivitet faktisk rigtig godt for dig. Du tager ikke skade af at gøre noget, du ikke har lyst til, selvom dit sind protesterer voldsomt.


At du har en fobi for duer og føler, at du skal dø, hver gang en due nærmer sig, betyder jo ikke, at du rent faktisk dør. På samme måde dør du heller ikke af at løse en arbejdsopgave, du hader som pesten, selvom dit hjerte græder blod, bare du tænker på det. Uanset om du vælger at sige ja eller nej gør du dig selv en tjeneste ved at være bevidst om dine egne behov i situationen, så du ikke bare løber efter pinden, hver gang nogen kaster den.


Du kan ikke tænke dig til svar

Men hvordan træffer man så gode valg i praksis? Nogle af os (mig for eksempel) har en tendens til at vi sætter os i den dybe lænestol og spekulerer som gale i håbet om, at vi kan regne os frem til en løsning. Skal jeg blive i jobbet en måned mere eller skal jeg sige op nu? Virker konkylieessens mod hårtab eller skal jeg klippe mig skaldet? Det virker ikke (hverken konkylieessens på hårtab eller grubleri).


Du kan ikke gruble dig til svar. Hvorfor ikke? Fordi sådan fungerer hjernen ikke. Det eneste man kan tænke sig til er en depression. Den mest hensigtsmæssige og energibesparende strategi, når du har behov for en løsning på et problem eller et svar (uanset om problemet er, at du er trist, utilfreds eller ikke kan huske, hvem der vandt Europamesterskabet i undulat-stafet i 1929), at lade sindet passe sit job i fred, mens du blander dig udenom. Men hvad gør du så?


Heldigvis er vi sådan indrettet, at krop og psyke er tæt forbundne. Kroppen er et spejl af sindet som det populært formuleres og derfor kan du ofte mærke fysisk, hvordan du har det med noget. Sindet lyver konstant og fortæller historier, diskuterer og plaprer løs, men kroppen lyver aldrig om, hvordan du har det indeni. Det føles godt indeni at være tro imod sig selv. Hvis du kører over dig selv og dine basale behov, føles det skidt.


Hvis du gerne vil være bedre til at træffe gode, bevidste beslutninger for dig selv, er første skridt altså, at du lærer at træde ud af sindet automatpilot og mærke efter i dig selv. Hvordan gør man så det? Det fortæller jeg dig her.


Sådan centrerer du dig selv

Centrering betyder, at dit fokus er rettet mod kroppens tyngdepunkt, der sidder i området lige under navlen. At kunne centrere sig selv betyder groft sagt, at du bevidst kan tænde for ro-hvile-systemet og træde ud af sindets turbulens.


Det er et vigtigt redskab at have i rygsækken, fordi det sætter dig i stand til at tage magten over dig selv tilbage. Du mestrer evnen til at genetablere kontakten til din kerne når som helst du ønsker det. De fleste mennesker befinder sig oppe i hovedet meget af tiden og er slet ikke bevidste om, at de kører på sindets automatpilot.