Om at hvile i sig selv – og træffe bedre beslutninger

Opdateret: 11. mar.

Din kærestes onkel Alban har inviteret på middag – igen – og du har – igen – sagt ja til at tage med selvom du ikke gider. Så sidder du der med tandsmil og kunstigt grin og padler gennem aftenen, der synes uendelig lang.


Ugen efter fejrer tante Ebba 80-års fødselsdag, og der skal du naturligvis også deltage, selvom du egentlig hellere ville stene alene derhjemme med en fodboldkamp på tv. Godt nok plejer Ebba at tabe gebisset, når hun bliver fuld og hendes revisor-venner er tørre som sandpapir, men du vil jo ikke gøre den gamle hejre ked af det.



Tilmeld dig Stressfars nyhedsbrev her og få automatisk

besked, når der er nyt. Kan du lide hvad du læser? Del, kommenter eller

like på Facebook eller LinkedIn.



Kan du genkende dig selv i ovenstående? Så er du ikke alene. Mange af os, mig selv inklusive, har det med at sige ja til alt muligt, selvom vi inderst inde har mere behov for at sige nej. Ofte opdager du ikke engang fejlen, før du har sagt ja og sidder i suppedasen. Ja til familie-sammenkomster. Ja til urimelige arbejdsopgaver. Ja til Lillesøster, som i et halvt år har plaget om at få en hund.

Er du typen, der siger ja til alt, andre mennesker beder dig om uden at tænke på, hvad du vil? Eller har du måske svært ved at træffe beslutninger, fordi du ikke aner, hvad du har behov for og lyst til?


Og så fylder du 50 og opdager, at du er gnaven og træt og ligner en indtørret rosin i ansigtet. Og det er dumt. For hvis du spæner afsted som en artig hundehvalp, hver gang nogen kaster en pind, så har du et problem. Hent pinden-impulsen,” kalder jeg det. Hvis du altid henter pinden, altid siger ja til det ene og det andet og det tredje, så vil andre forvente, at du også gør det fremover. Måske får du endda ros og et lille niv i kinden. God hund. Skal vovse have en godbid?


En anden måde at sige det samme på er, at lort løber derhen, hvor det bliver skovlet op. Hvis du siger ja til at løse en møgopgave på arbejde, så er der en stor risiko for, at den ender hos dig igen næste gang. Hvis du siger ja hver gang onkel Alban kalder til hof, så vænner du ham til, at du kommer, når han kalder.


Du er styret af dit sind

Men hvorfor siger du ja til ting, der ikke føles rigtige for dig? Ikke bare i ny og næ men gang efter gang. Det er der flere forklaringer på. Den grundlæggende forklaring handler om, at vi alle har en automatpilot indkodet i sindet. Denne automatpilot er bygget op af programmer (vaner, adfærdsmønstre, leveregler), som stammer helt tilbage fra vores tidlige barndom.


Som barn lærte du, hvad der er rigtigt og forkert, og den læring sidder dybt i dig i dag og styrer alt, hvad du gør. Med mindre altså, at du er bevidst om, hvad der foregår. Det kan meget vel være her, du skal finde årsagen til, at du uden at tænke over det gør alt for at gøre onkel Alban tilfreds.


Næste gang du føler trang til at løbe efter en pind en eller anden person i dit liv kaster/ deltage i en kedelig middag/ arbejde over for tredje gang denne uge, så tænk over det her: Er det dit behov at hente den skide pind eller føler du bare, at du bør gøre det? Hvis interesse varetager du?


Siger du ja, fordi tante Ebba truer med at græde sig i søvn hver nat det næste års tid, hvis du ikke deltager? Du er ikke ansvarlig for tante Ebbas følelser. Du er ansvarlig for dig selv, for dine behov, dine handlinger og dine egne følelser. Andre mennesker, inklusive tante Ebba, er ansvarlige for dem selv.


Nogle gange bliver man nødt til at sige ja, selvom man ikke har lyst. Indimellem er det endda en god idé at gøre det. Opvaskemaskinen tømmer jo ikke sig selv, og uanset hvor lidt du gider, så er motion og fysisk aktivitet faktisk rigtig godt for dig. Du tager ikke skade af at gøre noget, du ikke har lyst til, selvom dit sind protesterer voldsomt.


At du har en fobi for duer og føler, at du skal dø, hver gang en due nærmer sig, betyder jo ikke, at du rent faktisk dør. På samme måde dør du heller ikke af at løse en arbejdsopgave, du hader som pesten, selvom dit hjerte græder blod, bare du tænker på det. Uanset om du vælger at sige ja eller nej gør du dig selv en tjeneste ved at være bevidst om dine egne behov i situationen, så du ikke bare løber efter pinden, hver gang nogen kaster den.


Du kan ikke tænke dig til svar

Men hvordan træffer man så gode valg i praksis? Nogle af os (mig for eksempel) har en tendens til at vi sætter os i den dybe lænestol og spekulerer som gale i håbet om, at vi kan regne os frem til en løsning. Skal jeg blive i jobbet en måned mere eller skal jeg sige op nu? Virker konkylieessens mod hårtab eller skal jeg klippe mig skaldet? Det virker ikke (hverken konkylieessens på hårtab eller grubleri).


Du kan ikke gruble dig til svar. Hvorfor ikke? Fordi sådan fungerer hjernen ikke. Det eneste man kan tænke sig til er en depression. Den mest hensigtsmæssige og energibesparende strategi, når du har behov for en løsning på et problem eller et svar (uanset om problemet er, at du er trist, utilfreds eller ikke kan huske, hvem der vandt Europamesterskabet i undulat-stafet i 1929), at lade sindet passe sit job i fred, mens du blander dig udenom. Men hvad gør du så?


Heldigvis er vi sådan indrettet, at krop og psyke er tæt forbundne. Kroppen er et spejl af sindet som det populært formuleres og derfor kan du ofte mærke fysisk, hvordan du har det med noget. Sindet lyver konstant og fortæller historier, diskuterer og plaprer løs, men kroppen lyver aldrig om, hvordan du har det indeni. Det føles godt indeni at være tro imod sig selv. Hvis du kører over dig selv og dine basale behov, føles det skidt.


Hvis du gerne vil være bedre til at træffe gode, bevidste beslutninger for dig selv, er første skridt altså, at du lærer at træde ud af sindet automatpilot og mærke efter i dig selv. Hvordan gør man så det? Det fortæller jeg dig her.


Sådan centrerer du dig selv

Centrering betyder, at dit fokus er rettet mod kroppens tyngdepunkt, der sidder i området lige under navlen. At kunne centrere sig selv betyder groft sagt, at du bevidst kan tænde for ro-hvile-systemet og træde ud af sindets turbulens.


Det er et vigtigt redskab at have i rygsækken, fordi det sætter dig i stand til at tage magten over dig selv tilbage. Du mestrer evnen til at genetablere kontakten til din kerne når som helst du ønsker det. De fleste mennesker befinder sig oppe i hovedet meget af tiden og er slet ikke bevidste om, at de kører på sindets automatpilot.

Sådan her føles det at være centreret. Opmærksomheden er fæstnet i kroppen, du føler ro og velvære indeni og tanker og følelser er blot små krusninger på overfladen.


Men hvordan mærker man, at det er automatpiloten der har styringen? Det er nemmere at mærke sine fysiske grænser end de psykiske. Hvis du løber en tur og ikke kan få vejret til sidst, så sætter du tempoet ned. Også selvom dit ego mener, at du skal gennemføre koste hvad det vil. Benene syrer til, kroppen gør ondt. Du kan ikke andet end at sagtne farten.


Du kan mærke, at du er mentalt belastet, hvis livet føles anstrengende. Kæmper du indeni, så er du ude af kontakt med dit center og egoet har overtaget kontrollen. Hvis livet føles legende og let, så er du nærværende og centreret. Hvis du er i tvivl, så mærk efter i kroppen lige nu. Hvis sindet er presset, kan du mærke det i kroppen ved at musklerne spænder, op uden at du er bevidst om det.


Prøv at flytte din opmærksomhed til skuldrene. Hvordan føles de? Er de afslappede eller sidder de oppe under ørerne? Er der ro, glæde og lethed i det du gør? Spørger Eckhart Tolle i sin bog "Nuets Kraft. Hvis ja, så er det et tegn på, at du gør det rigtige. Hvis nej, så er det ikke sikkert, at du skal gøre noget andet men måske bare gøre det på en anden måde. Anstrenge dig mindre med andre ord.


Skridt nr. et er altså, at træde ud af sindets automatismer. Nu er du klar til at træffe de vigtige beslutninger i dit liv. Her får du en håndfuld tips, der kan hjælpe dig.


1. Tvivl betyder ofte nej

Ofte er vi i tvivl, når vi skal træffe valg. Jeg forsøger personligt at håndhæve den regel, at hvis jeg er i tvivl, så er det nej. Pudsigt nok er det sådan, at hvis noget føles rigtigt, så er jeg aldrig i tvivl. Heller ikke selvom jeg er nervøs eller bange for det. Reglen kan bruges, hvis du skal træffe et valg. Den kan også bruges, hvis der er noget, du er bange for. Efter en langvarig omgang kronisk stress skal der ikke så meget til, før bekymringstankerne stikker af. Fejler jeg noget alvorligt? Er jeg ved at få et tilbagefald? Hvis du er i tvivl, så betyder det nej. Hvis der er noget alvorligt galt, er du ikke i tvivl.


2. Smile-testen

Sæt dig et roligt sted. Luk øjnene. Prøv at lægge mærke til hvad der sker i dit ansigt når du først tænker på noget ubehageligt og bagefter på noget godt. Hvis du er indrettet ligesom mig, så vil dine mundvige pege opad, når du tænker på noget rart. Og nedad hvis noget er skidt. Det kan du bruge aktivt, når du skal træffe gode beslutninger for dig selv. Det kan godt være at dit sind fortæller dig, at du sandelig skal sige ja til at deltage i den familiefest på lørdag, men hvis dine kæber samtidig er sammenbidte og du kan mærke en knude i maven alene ved tanken, så betyder det nej.


3. Fokus på opgaven

Det kan være svært at træffe gode beslutninger, når sindet buldrer derud af med støjende følelser og tanker. At adskille handlingen fra dine følelser kan være en hjælp til at se en situation mere klart. Mærk dine følelser. De må gerne være der. Og fokuser så al din opmærksomhed på det, du skal. På den måde træder du ud af stormen og kan fokusere på fakta.


4. Slet ordene bør og skal

Mange af os er ubevidst styret af, hvad andre forventer af os. Jeg burde, tænker vi. Eller jeg skulle. Den amerikanske selvhjælpsguru Louise L. Hay anbefaler i sin bog ”Helbred dit liv” i stedet at bruge ordet kunne. Spørgsmålet ”hvis jeg virkelig gerne vil, så kan jeg…” åbner op for lyst og glæde. Hvis du ikke har lyst, så kan du mærke det i maven med det samme. Prøv selv lige nu. En anden metode til at finde ud af, hvad du egentlig har lyst til, er at spørge dig selv, hvad du ville vælge, hvis dit valg ikke havde nogen konsekvenser. Du ved det jo godt.


5. Brug din indre GPS

Erhvervspsykologen Majken Matzau introducerer i bogen ”Rigtige mænd går også i sort” begrebet Beslutningsværktøjet, som hun kalder det. Beslutningsværktøjet er din indre GPS, I lighed med smile-testen får du kontakt til din indre GPS ved at mærke efter i kroppen. Kroppen er et spejl af sindet, og når du tænker på noget godt, vil du mærke det i kroppen som noget positivt. Omvendt vil en negativ tanke få din krop til at trække sig sammen. Hvis du føler lettelse og glæde ved tanken om, at du skal til middag hos onkel Alban på lørdag, så er det et ja. Hvis du føler dig tynget og irriteret, så er det nej. Princippet er, at det der føles godt, er godt og det der føles skidt, er skidt. Stol på det du mærker og lyt ikke til sindets pladder og indre monologer.


6. Gør noget

Uanset hvor meget du grubler og spekulerer over et problem, så kan du ikke tænke dig til en løsning. Løsningen dukker op af sig selv, når du slapper af i sindet. Det er sådan, sindet fungerer. Hvis løsningen ikke dukker op af sig selv, og du er i tvivl om, hvad du skal gøre, så er det en langt bedre strategi at springe ud i det og prøve det af. Tag jobbet og sig op, hvis det viser sig at være en fejl. Tag med til fødselsdagen og tag tidligt hjem. Gør et eller andet. Indimellem slår man sig, og det gør ondt. Så rejser man sig op, børster støvet af knæene og glæder sig over en ny erfaring, som man kan tage med videre.


7. Følg glæden og energien

Ovenstående råd er at finde i Lisbeth Ejlertsens bog ”Flow.” Det handler om, at hver gang frygten krydser din vej, skal du bevidst have tillid til, at det nok skal gå. Og så løser det sig som regel også. Lisbeth Ejlertsens budskab er grundlæggende, at du får, hvad du sender ud. Det er lidt i samme tråd som Louise L. Hay også prædiker. Hvis din adfærd og dine tanker er styret af frygt og mistro, så er det, hvad du møder på din vej igennem livet. Går du derimod ud i verden med et åbent og tillidsfuldt sind, så åbner dørene sig for dig.


Du er ansvarlig for dit helbred og velbefindende. Noget af det vigtigste i livet er at være tro imod sig selv. At træffe beslutninger, der harmonerer med ens værdier og de drømme, man brænder efter at leve ud. At sige ja til de beslutninger, der gør dig glad i låget og giver energi og nej til dem, der dræner dig. Hvis du fylder dit liv med indhold, du hader som pesten, tapper du dig selv for energi og ender med at blive udbrændt.


Pointen er at træffe bevidste valg, så du ikke udelukkende er styret af sur pligt. Du vælger måske at sige ja til onkel Albans middagsinvitation, fordi du gerne vil gøre ham glad. Det er fint nok. Hvis du ikke har lyst til at bruge første lørdag aften hver måned på at gøre onkel Alban tilfreds, så skal du derimod sige nej.


Læs mere her:


”Nuets kraft – nøgle til personlig frigørelse”. Eckhart Tolle. Borgen. 2017.


”Rigtige mænd går også i sort”. Majken Matzau og Umahro Cadogan. Peoples Press. 2014.


”Lev mere – tænk mindre”. Pia Callesen. Politikens Forlag 2017.


”Helbred dit liv”. Louise L. Hay. Strubes Forlag. København 1991.


Læs også:


Forstå dit sind på 4 minutter


Hvorfor stress gør dig til et usikkert røvhul - og hvad du gør ved det


Tilmeld dig Stressfars nyhedsbrev her og få automatisk besked, når der er nyt. Kan du lide hvad du læser? Del, kommenter eller like på Facebook eller LinkedIn.



142 visninger0 kommentarer
Kim-selsø.png

Søger du hjælp eller ønsker du at modtage flere nyheder?

Søger du hjælp så er du velkommen til at kontakte mig til en uforpligtende snak.

Jeg kommer gerne med gode inputs og anbefalinger & viser dig gerne hvilke guides du kan læse. 

Derudover kan vi sammen finde ud af om du har brug for mere hjælp i form af mine træningsydelser eller sparring. 

Du kan også tilmelde dig vores nyhedsbrev og blive opdateret når der udgives nye blog-indlæg.