Er det sandt, at magnesium virker beroligende på nervesystemet? Er hønsekødsuppe godt, hvis man er stresset, og hvorfor er det lige, at for meget kaffe er en dårlig idé? Læs ernæringsekspert Umahro Cadogans fif til, hvordan du kender forskel på skidt og kanel i junglen af kostråd og kosttilskud.
Kan du lide hvad du læser? Tilmeld dig Stressfars
nyhedsbrev her og få automatisk besked, når der er nye øvelser,
tips eller værdifuld viden. Del, kommenter eller like på Facebook eller LinkedIn.
Magnesium sænker stress
Magnesium er et mineral, der er med til at stabilisere nervesystemet og skabe ro. Man bliver mere robust. Der skal med andre ord et højere tryk til, før nervesystemet går i gang og løber løbsk. Magnesium fås i pille form og som olie til at smøre på huden. Epsom-badesalt indeholder Magnesium, der optages gennem huden. Findes i fuldkornsprodukter, nødder, havregryn, bønner, bulgur.
C-vitamin spiller en nøglerolle i forhold til immunforsvaret. Studier på dyr og nogle få på mennesker dokumenterer, at C-vitamin har en gavnlig virkning i forhold til at dæmpe produktionen af kortisol og adrenalin og dermed er med til at skabe ro i nervesystemet. Findes i grøntsager, frugt; solbær, grønkål, rosenkål, broccoli, kartofler.
Internettet svømmer over med kostråd til stressede mennesker, men hvad virker og hvad virker ikke, hvis man spørger eksperterne? Foto: Mig selv.
Omega 3 fedtsyrer, fiskeolier, er vigtige fedtstoffer, som kroppen ikke selv kan danne. Bidrager til normal hjerne og hjertefunktion og til at nedsætte blodtrykket. Omega-3 fedtsyren DHA udgør 20 procent af hjernens fedtstoffer og er vigtig både for hjernens opbygning og funktion, herunder for humør og hukommelse. Findes i fed fisk, skaldyr, havpattedyr. Opdrættede fisk indeholder mindre omega 3 end fritlevende fisk.
B-vitamin styrker nerverne
B-vitamin er i virkeligheden en paraply-betegnelse for flere forskellige vitaminer med hver sit nummer. Vigtige for nervesystem og kredsløb. Har blandt andet den rolle at hjælpe forskellige processer i kroppen bedre på vej. B12 bidrager til vedligeholdelsen af nervesystemet og dannelsen af nye nerver. B12-vitamin findes i lever, fisk, skaldyr, æg, mejeriprodukter.
Stress giver ballade i immunforsvaret. Der er D-vitamin virkelig vigtigt. D-vitamin har ikke indflydelse på stressresponsen direkte men indirekte. D-vitamin er vigtigt, for at kroppen kan optage mineralerne calcium og fosfor, for opbygning af knogler og tænder og for musklerne. Optages i kroppen via sollys, findes i fisk.
Sukker er skidt
Man kan ikke sige, at sukker giver stress, men det gør en forskel over tid at ændre kosten til mindre sukker. Hvis man spiser meget sukkerholdig kost oplever mange, at de får en lavere stresstærskel og kortere lunte. Det er dog ikke videnskabeligt bevist, at der er en sammenhæng mellem sukker og stress, men der er nogle ting, der peger i den retning.
Stimulanser som koffeinen i kaffe eller cola frigør stressresponsen og sætter gang i produktionen af stresshormoner, så det skal man ikke have for meget af.
Til gengæld er mættet fedt godt, viser studier på dyr. Grise der får for lidt mættet fedt bliver mere stressede og aggressive end grise, der får mættet fedt nok.
Æsteriske olier dæmper stress
Rosmarin er en planteolie, der både er et kendt krydderi og en æsterisk olie. Æsteriske olier virker gennem kroppen ved at trænge ind i huden. Visse typer af æsteriske olier siges at være gavnlige mod stress ved at påvirke det limbiske system i hjernen og virker beroligende ved at fremme det parasympatiske nervesystem, også kaldet ro-hvile-systemet. Æsteriske olier udvindes fra lægeplanter, frugtskaller, i blomster og i visse typer bark.
Flere urter anses for at have en afspændende og beroligende effekt i forhold til nervesystemet, herunder baldrian og humle. Sidstnævnte kendes også fra øl. Baldrian består af tørrede rødder af Valiriane-planten og er en af de mest anvendte urter mod uro og søvnløshed. Baldrian findes som te og i dråbeform.
Rosenrod hjælper på restitution
Urten Rosenrod er et naturlægemiddel, der benyttes i forbindelse med rekonvalens og træthed. Stofferne i urter som Rosenrod kan være med til at afbøde nogle af de skadevirkninger, der opstår efter stress. De kurerer ikke stress, men de kan være smarte at bruge, hvis man skal komme sig bagefter. Rosenrod er en såkaldt adaptogen urt. Det betyder, at urten hjælper kroppens indre biokemi med at tilpasse sig, så både immunforsvar, hormonbalance og energiproduktion styrkes og balanceres.
Tryptophan er en aminosyre, der understøtter produktionen af serotonin i hjernen. Serotonin er et vigtigt signalstof, der bl.a. er med til at regulere vores humør. Formålet med antidepressiv medicin er netop at forsøge at påvirke niveauet af serotonin. Nogle mennesker oplever, at de efter at have taget et tilskud af tryptophan sover bedre og er mere rolige. Tryptophan findes i de fleste proteinholdige fødevarer, chokolade, havre, mælk, fisk, kød.
Æg stabiliserer nerverne
Taurin er en aminosyre, der dannes i galden hos både mennesker og dyr og der har en stabiliserende effekt på nervesystemet. Æg er en af de bedste kilder til taurin.
Glycin er en aminosyre, der fungerer som transmitter (signalstof) i nervesystemet og virker som sådan hæmmende og beroligende. Flere studier peger på, at glycin fremmer både søvnen og søvnkvaliteten på en anden måde end andre søvnmidler. Gammeldags kyllingesuppe er en god kilde til glycin.
Læs også:
Tilmeld dig Stressfars nyhedsbrev og få automatisk besked, når der er nyt. Kan du lide hvad du læser? Del, kommenter eller like på Facebook eller Linkedin.
