Stress er lidt ligesom kønssygdomme. Det er nemt at få og helvedes svært at slippe af med, når det først har bidt sig fast. Et af de livsområder, hvor rigtig mange sygemeldes med stress, er på arbejdet.
En del sygemeldes efter belastninger, der både er relateret til job og privatliv, mens det er et mindretal, der kun belastes af privatlivet.
Den nemmeste måde at undgå stress på jobbet er at have en rig onkel, der finansierer dit driverliv på Costa Del Sol.
Kun psykopater får aldrig stress
Det har de færreste af os. Den næstbedste måde er at kende mekanismerne, der fører til stress, så du kan navigere udenom. Stressorer, kaldes de, og det er mekanismerne bag stress og mistrivsel på jobbet, jeg vil fortælle lidt om her.
Tilmeld dig Stressfars nyhedsbrev og få automatisk besked, når der
er nyt. Kan du lide hvad du læser? Del, kommenter eller like på
Facebook eller LinkedIn eller send en e-mail med ris eller
ros til ks@stressfar.dk.
Men jeg er da mentalt robust, tænker du. Jeg er supermand. Jeg behøver ikke at vide noget om stress.
Tillykke med det, Peter Lundin. Der er et navn for mennesker uden empati og følelser. De kaldes psykopater. Psykopater er super duper robuste. De er nemlig ligeglade.
Din arbejdsplads har været igennem en fyringsrunde, og lidt senere en til. Opgaverne er de samme, og du arbejder over hver uge. Det meste af dit arbejde går med møder og løsning af opgaver, du ikke kan se meningen med.
Hvis du er ligeglad, kan du overleve hvad som helst men de færreste af os kan holde ud at lægge mange timer om ugen i et job, de er ligeglade med. De fleste mennesker er udstyret med følelser. Når man har følelser, er man sårbar ind imellem, og når man er sårbar, er man i øget risiko for stress.
Vi har alle sammen grænser for, hvad vi kan klare. Og vi er sårbare overfor forskellige ting afhængigt af, hvordan vores liv har udformet sig indtil nu.
Kend dine stressorer
Forskningen har identificeret en række faktorer, føromtalte stressorer, der øger risikoen for arbejdsrelateret stress.
Her er nogle af de værste:
Uklare roller, krav og forventninger.
Nedskæringer.
Organisationsændringer.
Lang arbejdstid.
Lav grad af indflydelse på egen arbejdssituation.
Manglende anerkendelse for egen indsats i arbejdet.
Job-usikkerhed.
Uforudsigelighed.
Kompleksitet og forandringer.
Modstridende krav og mål.
Hastige skift, komplekse opgaver, afbrydelser.
Følelsesmæssige belastninger.
Hvis du gerne vil undgå at brænde tidligt ud eller at gå ned med stress på jobbet, er det en god idé at finde et job, hvor der er færrest mulige af ovenstående benspænd.
Indflydelse er det vigtigste
Ifølge arbejdslivsforsker og psykolog Malene Friis Andersen er en af hovedårsagerne til, at danskerne for tiden fantaserer om at flygte skrigende bort fra det moderne arbejdsmarked, at de mangler indflydelse på jobbet.
”Indflydelse er et af de vigtigste parametre at have i arbejdsøjemed, hvis vi hver især skal trives. Vi ved, at danskerne er bekymrede for, at beslutninger bliver truffet hen over hovedet på dem, og at deres faglighed og kompetencer sættes ud af spil, og det er netop den oplevelse, mange efterhånden sidder tilbage med,” sagde Malene Friis Andersen til Berlingske for nylig.
”En af de tungtvejende forklaringer på, at vi begynder at svare ja, når vi bliver spurgt, om vi drømmer om at gå ned i tid eller sige op er således, at vi ikke længere oplever at have et manøvrerum på jobbet. At det i bund og grund er ligegyldigt om jeg selv, min sidemakker eller en robot løser en given opgave, fordi alt er lige godt, så længe det lever op til nogle fastsatte målkrav.”
Kontrolsamfundet er løbet løbsk
Trangen til kontrol, viden og sikkerhed er løbet løbsk, forklarer arbejdslivsforskeren. ”Lige nu forplanter det sig som en benhård – næsten perverteret – målstyring og standardisering af arbejdsopgaverne,” siger hun til Berlingskes artikel, der kom i
kølvandet på debatten om Udlændinge og Integrationsminister Kaare Dybvads (S) bog ”Arbejdets land” tidligere på efteråret.
Af og til kan man føle sig som en lille bitte dims i et kæmpe maskineri, der rager én en papand, men man må bare blive i det, for terminen skal betales og ungerne kræver at få den nyeste Iphone 85 Pro, der har en funktion, der kan beame dem i skole.
Mange af stressfaktorerne på arbejdet er udenfor almindelige medarbejderes kontrol. Du har ikke en kinamands chance for at forhindre nedskæringer eller andre udefrakommende forandringer, og det er også tæt på umuligt at ændre på andre menneskers adfærd, herunder din chefs.
Det du kan gøre, er at være åben, kommunikere dine behov klart og tydeligt og sige fra, hvis grænserne overtrædes.
Nedenfor får du 3 råd hentet fra stresseksperten Bjarne Toftegårds bog ”Stress eller ikke stress”:
1. Du har altid tid nok
Jeg har ikke for lidt tid. Jeg har for meget, jeg vil, lyder et mantra i Bjarne Toftegårds bog. Pointen er, at tid aldrig er et problem. Problemet er at prioritere det, du vil. Tid er ikke noget, der går. Tid er noget, der kommer. Det er en uanet ressource, der bliver ved med at vælte frem lige til din dødsdag.
2. Hvad er vigtigst lige nu
Afbrydelser er et helvede, når man forsøger at koncentrere sig om noget. En måde at håndtere afbrydelser på er at spørge sig selv, hvad der er vigtigst lige nu. Er det vigtigt at spille Frost på mobiltelefonen eller tage telefonen, når den ringer? Skal du læse e-mails eller lave et skriv?
3. To-do listen
Sæt dig ned inden du går hjem og skriv ned, hvad du skal nå på jobbet næste dag. Få det ud af hovedet. Del større opgaver op i mindre dele, så ingen opgaver er på mere end en time. Prioriter listen.
Du kan også mindske risikoen for arbejdsrelateret stress ved at passe på dig selv. Få din nattesøvn, spis nogenlunde varieret og sundt, dyrk motion og hold mentale pauser over dagen. En anden mulighed er at skride fra jobbet. Det løser problemet. I hvert fald indtil du sidder i saksen næste gang.
Kilder:
Drømmer du også om at sige op, sylte rødbeder og hente børn tidligt? Så mangler dit job formentlig dette. Artikel, Berlingske.dk 14/11-23.
Stress eller ikke stress. Bjarne Toftegård. Forlaget Go Bog. 2006.
Stress og arbejde – nyeste viden om årsager, konsekvenser, forebyggelse og behandling. Bo Netterstrøm. Hans Reitzels Forlag. 2014.
Rigtige mænd går også i sort. Majken Matzau og Umahro Cadogan. Peoples Press. 2014.
Læs også:
Tilmeld dig Stressfars nyhedsbrev og få automatisk besked, når der er nyt. Kan du lide hvad du læser? Del, kommenter eller like på Facebook eller LinkedIn eller send en e-mail med ris eller ros til ks@stressfar.dk.
