Årsager til stress: Støj, it-bøvl, urealistiske krav og 5 andre trusler mod din mentale sundhed

Opdateret: 11. mar.

Oplever du at være stresset men aner ikke hvorfor? Du har det elendigt og spekulerer måske på, om årsagen er dit arbejde, din umulige familie eller noget helt tredje. Du kan mærke, at der er noget galt men ved ikke hvad.


Sådan er vi mange, der har det ind imellem, og det er helt normalt. Stress er en kompliceret størrelse, hvor der indgår mange forskellige faktorer, og meget foregår ubevidst. Derfor kan det være svært at sætte fingeren på, hvad der har udløst din stress. Tilmed er fagkundskaben heller ikke enige om årsagssammenhængene.

It er et vigtigt arbejdsredskab i vores moderne tidsalder men samtidig en kilde til frustration og stress, når det ikke virker.


Derfor bliver du stresset

Nogle får stress af penge-problemer, mens andre har det fint med at leve i økonomisk usikkerhed. En del af os begynder at kampsvede ved synet af den mindste edderkop, og mange vil formentlig løbe skrigende bort ved mødet med en køllesvingende neandertaler.


I det følgende vil jeg dykke ned i 8 årsager til stress og forklare, hvordan det hænger sammen.


Skjult stress og traumer

Tankernes magt

Arbejdsrelateret stress

Støj og afbrydelser

Personlighed

Psykosocial stress

Technostress

Digital afhængighed


Inden vi går videre, skal du lige klædes nødtørftigt på med en smule viden. For det første er stress en biologisk mekanisme, der gør kroppen klar til aktion. I praksis sker det ved at pumpe stresshormonerne adrenalin og kortisol ud i blodet via hormon-systemet og det sympatiske nervesystem.


Den årsag, der sætter gang i stressresponsen, kaldes en stressor. En stressor kan være hvad som helst som hjernens alarmcentral, amygdala, opfatter som en trussel.


Det biologiske stresssystem er designet til en fortid, hvor mennesker ikke lavede meget andet end at løbe rundt og slå hinanden i hovedet med trækøller, jage og parre sig. I dag er verden meget mere kompleks og truslerne har ændret karakter, men vores stresssystem er grundlæggende det samme.


Enkelte uheldige eksemplarer af os oplever i ny og næ muligvis at blive jagtet af en rocker med en pumpgun, men for flertallet er stress i dag af meget mere kompleks karakter.

Her er en fysisk trussel imod dit liv og helbred, der formentlig ville sætte dit biologiske alarmsystem i rødt.


I privatlivet handler truslerne ofte om pengeproblemer, arbejdsløshed, konflikter i parforholdet, nyt job, flytning, børneopdragelse. Nogle af de værste trusler findes på jobbet. Men hvad det præcist er, der udløser stress-responsen er der i forskerkredse som nævnt ikke enighed om.


Stress skyldes altid frygt

Er det arbejdsmængden? Er det work-lifte-balancen den er gal med? Er det i vores privatliv, årsagerne skal findes? Eller en blanding af det hele? Læge dr. med. Jørgen Folkersen har i mange år beskæftiget sig med forebyggelse og håndtering af stress og er ekspert i traumefokuseret terapi.


Jeg læste hans bog ”Forstå stress – den gode, den onde og den skjulte” i forbindelse med min research og har senere været i kontakt med ham flere gange. »Udvikling af kronisk stress kræver, at der er noget, man er bange for. Man får ikke stress af at arbejde for meget. Det bliver man bare træt af. Men stress kan trigges af forhold på ens arbejdsplads«, forklarer Jørgen Folkersen.


Der er ifølge Folkersen to hovedkilder til stress, der med tiden kan blive kronisk: En fysisk traumatisk oplevelse eller en social trussel eller konflikt. Det første er tilfældet, hvis du vælter ud foran en bus og får kørt begge ben af. Lemlæstelse vil være traumatisk for de fleste.


En social trussel eller konflikt handler om mobning, dominans, svigt, udstødelse mv. Psykosociale trusler er trusler imod vores værdi som mennesker, vores status i gruppen eller tilhørsforhold.


Det er altså ikke arbejdet i sig selv, der giver stress men frygten for at vi ikke er gode nok og risikerer at blive udelukket fra gruppen.


1. Skjult stress og traumer

Ifølge Jørgen Folkersen er traumer fra fortiden nøglen til at forstå kronisk stress. »Alle har traumer. Du behøver ikke at være offer for incest for at have et traume. Forskellen er, hvor store traumer vi hver især har,« forklarer Jørgen Folkersen.


Alle vil ifølge Folkersen være stressede i situationen, hvis de udsættes for et voldsomt traume, men ikke alle udvikler kronisk, langvarig stress efterfølgende. Om man udvikler kronisk stress eller ej afhænger af to faktorer. Hvordan dit sind vurderer situationen. Er der tale om en udfordring, du kan klare eller en trussel?


Og dernæst hvordan du håndterer traumet, når det opstår. At forstå hvordan et traume tidligt i livet kan være årsag til stress mange år senere kræver en lille omvej. Den menneskelige hjerne er bygget som en computer. Den modtager ubegribelige mængder af information fra sanserne, som så bearbejdes og lagres i din hukommelse. Det sker alt sammen helt automatisk.


For at beskytte dig fungerer dit sind som en censor, der udvælger og sorterer i dine oplevelser. Det er altså kun en brøkdel af informationerne, du er bevidst om. Resten rumsterer rundt under overfladen. Hvis du har været ude for et alvorligt traume, kan du håndtere de smertefulde oplevelser på to måder, ifølge Folkersen.


Den sunde måde er gradvist at bearbejde og acceptere oplevelsen og lære at leve med den. Den usunde måde er, hvis sindet enten bevidst eller ubevidst undertrykker erindringen.


Sker det vil traumet blive gemt væk dybt inde i dit sinds mørkeste kælder, hvor det i mange år frem vil ligge og boble og lave ballade som ”angst af ukendt oprindelse”. Her vil det skabe det, Jørgen Folkersen kalder skjult stress.


Skjult stress medfører typisk en kronisk forhøjet eller unormal regulering af stresshormoner. Det er den tilstand, der af stressforskere kaldes Bodily Distress Syndrome. Din krop og hjerne er døgnet rundt i forhøjet beredskab og du aner ikke hvorfor. Den skjulte stress medfører, at du er mindre modstandsdygtig overfor nye stressorer. Det betyder på dansk, at du bliver nemmere stresset.


2. Tankernes magt

Det siger sig selv, at det at få kappet begge ben af af en majetærsker er et voldsomt chok for kroppen. Men hvordan kan det udløse en stressreaktion, at chefen råber af dig eller dit skrivebord er ved at bryde sammen under vægten af uafsluttede arbejdsopgaver? Det sidste bliver man jo ifølge Folkersen kun træt af. Ikke stresset.


Det handler selvfølgelig om dine tanker i situationen. Den mest belastende stressor af alle er vores egen psyke. Det er nemlig ikke situationen i sig selv, der stresser dig. Det er dine tanker om situationen. Truslen behøver ikke engang at være reel. Dine tanker om, at der er en trussel er nok.


Problemet er, at hjernen ikke kan skelne mellem virkelige trusler og trusler, der bare er oppe i dit hoved. Alt hvad du tænker og bekymrer dig om registreres og bearbejdes i hjernen, og hvis hjernen opfatter tanken eller følelsen som en trussel, går hele apparatet i gang med blinkende lamper og båthorn. Det kan være en krævende arbejdsopgave næste dag, som du egentlig ikke har kompetencerne til, eller et forestående møde i Jobcentret eller din chef, som du er utryg ved.



Hvad du tænker om en situation fremkalder stress. Ikke situationen i sig selv.


Hver eneste gang slår hjernen alarm, og systemet går i gang. Din krop spænder op, pulsen stiger, du begynder at svede, sanserne skærpes. Du er klar til at møde truslen, men der er ingen trussel. Hvis du mødte en tiger, ville du brænde stress-hormonerne af, når du kæmpede eller flygtede.


Men der er ingen kamp og den opsparede energi bliver siddende i kroppen som spændinger. Tankerne kan også handle om din værdi som menneske. Enhver negativ tanke har potentiale til at sætte stressresponsen i brand. »Jeg er klam«, »jeg er forkert«, »jeg er dum.«


Eller trusler om at blive udelukket fra fællesskabet. »De andre kan ikke lide mig.« Kropslig ubehag og svære følelser kan i sig selv sætte gang i tanker om at fejle noget alvorligt, om aldrig at blive sig selv igen, om at være forkert. Nogen af os begynder endda at tænke tanker om tankerne.


Men hvorfor sætter det overhovedet stresstanker i gang, at du har for meget arbejde? Det er ifølge Jørgen Folkersen her, de skjulte og ubearbejdede traumer kommer ind i billedet. At du reagerer med stresstanker på synet af et overfyldt skrivebord i stedet for at være ligeglad skyldes, at noget fra fortiden trigges.


3. Krav på jobbet

Selvom arbejdet i sig selv ikke er kilden til stress, så er der masser af forhold på jobbet, der kan trigge stress-tankerne og sætte fut i bålet. Da jeg tog de første spæde skridt i mediebranchen som praktikant på Vejle Amts Folkeblad i 1996 eksisterede internettet knap nok.


Der var én maskine med netadgang på hele redaktionen. Interaktion med kilder foregik personligt eller over telefonen. Artiklerne udkom i aviser af papir sat op af halvfulde typografer en gang i døgnet. I dag er mediebranchen et helvede af platforme og krav om konstante opdateringer på dem alle sammen.


Der er deadline hele tiden. De konstant øgede krav om tempo og effektivitet og manglende fordybelse var en af hovedårsagerne til, at jeg skiftede spor og blev fysioterapeut. Det blev det, som du formentlig har regnet ud, ikke bedre af.


Her lærte jeg på den hårde måde, at det ikke kun er i mediebranchen tempoet er skruet grotesk op. Erhvervspsykologen Majken Matzau beskriver problemet sådan i bogen ”Rigtige mænd går også i sort”:


”Tempoet i det postmoderne arbejdsliv er samtidig så hurtigt, at virkeligheden ofte kendetegnes ved at målet ofte flytter sig eller ændres, mens ledere og medarbejdere jagter det.


Mens målet jages har topledelsen i mellemtiden lagt en ny strategi og medarbejderne oplever derfor ofte stor vilkårlighed i, hvad de måles på og anerkendes for. Dette skaber et højt stress-niveau.”


Mange moderne arbejdspladser er kendetegnet ved, at de befinder sig i et ustoppeligt udviklingslimbo, hvor topledelsen synes at få dårlig samvittighed, hvis de ikke laver mindst en organisatorisk eller strategisk forandring om dagen.


Medarbejdere og laverestående chefer må indstille sig på, at de sjældent aner, hvad de møder ind til. Kravet om konstant omstillingsparathed møder jeg i mit nuværende job som fysioterapeut, det var en grundpille i fysioterapeut-jobbet i Herlev, og det er et vilkår i mange brancher og på mange arbejdspladser.


Det gør det bare ikke bedre set ud fra et stressperspektiv. At være konstant omstillingsparat betyder, at du er i en eller anden grad af stressberedskab hele tiden. Hvad nu, tænker dit sind. Bliver jeg bedt om at tage en afløser-tjans på Lolland i næste uge? Kommer der nye procedurer, ekstra arbejdsgange, flere krav?


Din chef har stor betydning for, om du oplever stress eller trivsel på dit job. Flere undersøgelser peger på, at arbejdsrelateret stress i høj grad hænger sammen med kvaliteten af ledelsen på arbejdspladsen.


I en undersøgelse fra 2017 blev knap 800 psykologer spurgt om årsagerne til, at deres klienter oplevede stress. 64 procent svarede, at i mere end halvdelen af deres sager var forhold på jobbet. den væsentligste årsag til klienternes stress.


80 procent vurderede, at klienterne var stressede på grund af dårlig ledelse. 69 procent nævnte årsager som manglende anerkendelse, støtte og feedback samt for mange opgaver og for lidt tid.


Undersøgelser viser, at noget af det mest belastende er modstridende eller for høje krav, arbejdsopgaver, der stritter i alle retninger, manglende feedback, manglende indflydelse og kontrol, for stort ansvar, uretfærdig ledelse, utydelig ledelse, nedskæringer, samarbejdsproblemer, uforudsigelighed og manglende anerkendelse og støtte fra sin nærmeste leder.


4. Støj og afbrydelser

Støj, uro og forstyrrelser på kontoret er en snigende dræber. De på ledelsesgangene så elskede storrumskontorer er så proppede med stress-triggere, at man kunne skrive en bog om det.


Hvis din hjerne er drænet efter en arbejdsdag på et storrumskontor, er det ikke så underligt. Hjernen bruger uanede ressourcer på at filtrere uvedkommende information fra (brummen fra elektriske apparater, snakkende kollegaer, bippende e-mails, kimende telefoner).


Og jo mere du forsøger at multitaske for at indhente al den tid du har spildt jo færre pauser, får din hjerne til at lade op og jo flere fejl laver du. Du præsterer dårligere, hvilket gør dig mere ineffektiv, så du når mindre og laver endnu flere fejl, som giver dig følelsen af at være dum til dit job. Stress-spiralen er i gang.


I en Gallup måling fra 2018 angav en femtedel af de adspurgte at de spildte mere end 31 minutter på deres arbejde hver dag. Rundes tallene op svarer det til at en ud af fem arbejdende danskere spilder to en halv time om ugen på ingenting, når de er på arbejde.


Det er især afbrydelser fra kollegaerne, der ifølge målingen, tager meget tid. 43 procent oplever kollegaernes afbrydelser som spildtid. 18 procent giver støj skylden. Chefer, bureaukrati og møder angives at være et problem for næsten en ud af fem. De mange afbrydelser betyder, at det bliver sværere at koncentrere sig.


Når man fordyber sig om en krævende arbejdsopgave skal hjernen holde styr på et virvar af komplekse nervetråde. Ifølge eksperter kan det tage op til 10 minutter at få styr på nervetrådene igen og genvinde koncentrationen efter en afbrydelse.


5. Personlighed

I Anders Mattesens tegnefilm ”Terkel i knibe” begår klassens tykke pige selvmord ved at springe ud ad et vindue. Men hvorfor springer Fede Dorit? Og hvis Dorit behandles urimeligt, hvis ansvar er det så at gøre noget ved det?


Nogle arbejdsgivere bortforklarer gerne et stressende arbejdsmiljø med, at den ansatte ikke kan tåle mosten. Han eller hun er nok bare sårbar, tænker den dårlige leder som det første, når en medarbejder må give fortabt.

Vi er alle sammen forskellige som mennesker. Ham her vil formentlig ikke holde et døgn som jægersoldat, men er det fordi, han er mentalt skrøbelig? Eller handler det om et forkert match eller arbejdsvilkår, som ingen med rimelighed kan forventes at klare?


Arbejdsgivere ynder i det hele taget at benytte ord som robust og forandringsparat, når de søger efter nye medarbejdere i jobannoncer. Man kunne få den tanke, at de for alt i verden vil undgå at komme til at hænge på en Fede Dorit.


Hvis man kan få en 12-pattet ko med kæmpe yver eller en arbejdshest, der ikke har behov for søvn, mad og hvile, hvorfor så hyre en stakkel, der kun magter at arbejde 10 timer i træk og ovenikøbet kræver løn for sin indsats?


Hvorfor er arbejdsgivere så ivrige efter at hyre robuste medarbejdere, hvorfor er skrøbelige medarbejdere yt og hvilken rolle spiller personligheden i grunden i forhold til stress?


I min jagt på svar faldt jeg over en artikel på Jobindex.dk. Peter Hagedorn-Rasmussen er lektor ved RUC’s Institut for Mennesker og Teknologi, og han fortæller i artiklen, hvorfor robusthed ikke altid er en kvalitet på arbejdsmarkedet.


Robuste medarbejdere er ifølge Hagedorn-Rasmussen karakteriseret ved at være i stand til at sige pyt, når rammerne for at løse en opgave optimalt ikke er til stede. Medarbejderen vil i den situation acceptere en lavere kvalitet, og bare klø på, selvom resultatet ender med at blive noget sjask.


Den robuste medarbejders modsætning er den ”skrøbelige” medarbejder. Den skrøbelige medarbejder har svært ved at være ligeglad med kvaliteten og vil ifølge Hagedorn-Rasmussen i højere grad være tilbøjelig til ar råbe vagt i gevær, når standarden falder.


”Ikke-robuste medarbejdere, er de medarbejdere, som er sensitive over for dårlig kvalitet. Medarbejdere, der ikke kan leve med vedvarende at skulle levere en kvalitet, som er langt under deres faglige stolthed. Medarbejdere, som stiller sig op og gør opmærksom på det,” forklarer han.


Modsat vil en robust medarbejder ikke altid gøre opmærksom på, at der er problemer med kvaliteten. Under en kortvarig spidsbelastning kan det være nødvendigt at skrue ned for kvaliteten, men hvis lav kvalitet og dårlig service bliver normen, risikerer virksomheden at tabe kunder og omdømme på den lange bane.


”Det er et udtryk for en organisatorisk og ledelsesmæssig uformåen, når robuste medarbejdere i den grad bliver en mangelvare. En virksomhed bør kunne tilrettelægge løsningen af deres kerneopgaver på en sådan måde, at der er plads til en mangfoldig gruppe af medarbejdere.


Herunder også medarbejdere, der ikke som udgangspunkt falder ind under kategorien robuste medarbejdere,” mener Peter Hagedorn-Rasmussen.


Personligt har jeg aldrig set mig selv som mentalt skrøbelig, men jeg har afgjort et problem med at levere lortekvalitet. Hvis kvalitetsbevidsthed og modet til at råbe op er lig med at være skrøbelig, så er jeg faktisk lidt stolt af det.


Ideen om at koble bestemte personlighedstræk med stress har rødder i den såkaldte Type A teori, der er udviklet af de amerikanske kardiologer Friedmann og Rosenman.


Type A teorien siger, at mennesker med bestemte karaktertræk som f.eks. rastløshed, vrede, fjendtlighed, høje ambitioner eller fortravlethed har større risiko for at få en blodprop. Efterfølgende er der også udviklet en Type D adfærd, som forskere peger på giver øget risiko for udvikling af stress.


D er typen, der lægger låg på sine frustrationer og fremstår som en superhelt udadtil. Forskerne bag mener, at Type D mennesker ligesom Type A har forøget risiko for at udvikle hjerteproblemer. Endelig er der forsket i den persontype, man kan kalde flinkeskole-pigen.


Det er den perfektionistiske type, der har høje ambitioner på sine egne og andres vegne. Flinkeskole-pigen er omsorgsfuld og energisk og er vant til at stramme ballerne og klø på, når der kommer modgang.


Ifølge læge og stressforsker Bo Netterstrøm er flinkeskole-pigen vant til at kunne håndtere alle udfordringer som ung men kommer til kort, når han eller hun når op i alderen og ressourcerne ikke længere rækker.


Denne persontype har ifølge Netterstrøm svært ved at uddelegere og nedprioritere opgaver og kan derfor opleve pludselig ikke at slå til. Andre forskere afviser, at personlighed spiller en rolle i stress.


Ifølge erhvervspsykolog Majken Matzau er der ingen evidens for, at stress skyldes andet end langvarig overbelastning.


6. Psykosocial stress

Psykosocial stress er følelsesmæssige stressorer som f.eks. mobning, chikane, oplevelse af andres ulykke eller følelsen af egen utilstrækkelighed. Flere undersøgelser viser, at konflikter i parforholdet kan føre til alvorlige stress-reaktioner.


I mange jobs er det relativt nemt at hænge følelserne på knagen i entreen, inden man går på arbejde om morgenen. En skraldemand er formentlig ikke følelsesmæssigt involveret i sine ”kunder”. I andre jobs er det langt sværere ikke at blive personligt følelsesmæssigt påvirket.


Mange sundheds-arbejdere er til daglig tæt på patienter, klienter eller borgere, der har det svært. Den del af fysioterapeut-jobbet oplevede jeg selv var svært at håndtere i Herlev, og jeg er ikke i tvivl om, at det var det følelsesmæssige pres, der knækkede mig.


Som journalist arbejdede jeg fuld tid igennem mange år under skarpe deadlines dag efter dag uden at miste grebet. Jeg kunne stort set holde fri, når jeg var hjemme. Som fysioterapeut var det vanskeligt at give slip på den dårlige samvittighed over ikke at kunne passe mit job godt nok.


Især fordi min tilstrækkelighed i forhold til at få ressourcerne til at slå til havde konsekvenser for sårbare mennesker, der var overladt i min varetægt. Den var hård at sluge.


De følelsesmæssige krav kan have store konsekvenser i form af mental udbrændthed. Gentagne og set udefra ofte banale følelsesmæssige belastninger kan føre til en dybere stresstilstand, hvis problemerne ikke håndteres.


Følelsesmæssige stressorer er sværere at lægge fra sig, når man har fri. Det er ikke noget, man kan planlægge sig ud af eller få en kollega eller kæresten til at hjælpe med, og det er ofte det følelsesmæssige pres, der ødelægger nattesøvnen.


7. Technostress

Lyder jeg som en gammel bitter mand, hvis jeg skriver, at informationsteknologi er noget djævlen har skabt for at teste os mennesker? Som journalist var jeg afhængig af it i min hverdag, og det samme er jeg som fysioterapeut.


Computeren og printeren er vores vigtigste arbejdsredskab, nu da fjerpennen, runestenen og skrivemaskinen er udfaset. Vi er afhængige af it i næsten alt, hvad vi foretager os på jobbet – og ofte også i privatlivet.

It, der ikke virker. Nye software-opdateringer. Nye digitale arbejdsgange. Internet, der går ned i tide og utide. Flere software-opdateringer. Er det så underligt, at folk bliver stressede på jobbet?


Jeg er personligt aldeles bovlam, når det kommer til teknik. Jeg føler mig utilstrækkelig og hjælpeløs, når jeg er nødt til at ringe til en it-supporter for at tilslutte en trådløs printer, der står to meter væk. Følelsen af ikke at mestre sine arbejdsredskaber øger ikke ligefrem arbejdsmoralen og sænker stressniveauet.


Men selv når det virker, kan it være en stor belastning. Det er ikke noget, jeg påstår. Det er der skam forskere, der har undersøgt. Technostress hedder det med et fint ord, når forskere taler om individets evne til at håndtere it på en sund måde.


Forskningen viser at nye teknologier og implementeringen af nye teknologier øger risikoen for technostress. Technostress forringer medarbejdernes præstation, sænker produktiviteten og fører til utilfredshed og frustration.


Menneskers udfordringer med it deles op i fem typer: Techno overload handler om den syndflod af softwareopdateringer, it-beskeder på e-mail og nye informationer om it, man som medarbejder forventes at skulle forholde sig til.


Selv den mest tjekkede kan miste overblikket, når man i en travl hverdag skal forholde sig til ugens femte opdatering eller e-mail om ændrede funktionaliteter, nye GDPR-arbejdsgange eller lignende. Jeg bliver træt alene ved tanken.


Den anden type technostress kaldes for techno-kompleksitet. Den handler om at man som medarbejder ikke er klædt på til at bruge teknologien.


Du kender det måske selv. Så bruger man en halv arbejdsdag på at finde ud af, at man ikke selv kan tilslutte printeren, hvorefter man ringer til en fortravlet it-supporter, der vender tilbage to dage senere med beskeden om, at du da forresten ikke er oprettet i systemet.


Techno-utryghed er den frygt som typografen på de gamle avistrykkerier mærkede som en knude i maven, da computerne og de digitale produktionssystemer gjorde deres indtog i mediebranchen omkring årtusindskiftet. Så var det slut med bajerdrikning og pilskæve avissider.


Techno-usikkerhed henviser til at man som medarbejder kan føle et konstant pres for at tage nye kurser. Den slags pres har rødder i at den teknologiske udvikling går så stærkt, at du dårligt nok når at vænne dig til at bruge en computer før den også er udfaset og erstattet af en chip i dit hoved, som kan forbindes direkte til en printer, der ikke virker.


Den sidste type technostress kaldes techno-invasion. Ordet invasion henviser til at informationsteknologien har invaderet vores tilværelse i en grad, så vi aldrig har fri. Mange mennesker er online på den ene eller den anden gadet alle døgnets 24 timer. Selv når vi sover, har sex eller sidder og skider er vi i stand til at være på og potentielt besvare en haste e-mail fra chefen.


Noget af det, der stresser mig mest er, når skidtet ikke virker. Pudsigt nok omfatter technostress-begrebet ikke den form for stress, selvom de fleste af os oplever det hele tiden.


Skærmen går i sort uden varsel og den geniale tekst, du netop har svedt i en time for at lave, er væk. Du tager telefonen og ringer til føromtalte it-supporter. Din sikker post kryptering virker ikke.


Du ringer til din chef, der ringer til it-supporteren, der beder dig kontakte en ekstern supporter i Bangladesh, når han møder ind fra ferie i uge 47. Eller du får besked på at logge ind på en service-hjemmeside og udfylde en formular, der tager tre kvarter at afkode.


Hvis du er rigtig heldig, bliver du bedt om at oplyse et 10-cifret nummer, som du ikke aner hvad er. Så du ringer til it-supporteren, som stadig ikke tager telefonen, fordi han har skudt sig selv i hovedet med en elefantriffel af ren og skær frustration.


Flere undersøger viser at it-medarbejdere har en stor risiko for at udvikle stress på jobbet men hardcore it-nørder er ikke de eneste, der river sig selv til blods i afmagt og desperation.


I en Gallup rundspørge fra 2018 angiver 19 procent at de spilder tid hver dag på it-bøvl eller egentlige it-nedbrud. Kun afbrydelser fra kollegaer koster mere spildtid.


8. Digital afhængighed

Endnu en alvorlig stressor ifølge mange fagfolk. Smartphones og IPads har kun eksisteret i få år og allerede nu har de udkonkurreret hunden og undulaten som menneskets bedste ven. Flere milliarder mennesker har en eller flere digitale medier, og flere kommer til hver dag.


En smartphone udfylder på mange måder samme funktion i hjernen som en cigaret for en ryger, en roulade for Fede Dorit eller morgenavisen for nyhedsjunkier som mig. Den udløser belønningsstoffet Dopamin.


Det handler om at tilfredsstille hjernens behovscenter, der styrer din adfærd. Den er ikke nem at styre, når man har overladt det meste af kontrollen til sindets automatpilot, der hellere vil skovle vingummibamser ned og se Netflix end at lege dåseskjul med den femårige.


Engelske forskere undersøgte i 2015 en gruppe unges brug af mobiltelefoner. Undersøgelsen viste, at deltagerne tjekkede deres telefoner 85 gange dagligt i gennemsnit. Nyere studier har vist, at unge tjekker deres telefoner op til 185 gange om dagen.

Hvornår har du sidst tjekket dine digitale enheder?


Hvad konsekvensen af det kan være behøver man bare at kaste et blik på Sydkorea for at få en idé om. Her anslås det at 14 procent af de sydkoreanske teenagere er afhængige af elektroniske gadets, herunder smartphones.


Ifølge speciallæge og forfatter Imran Rashid er der folk der dør af sult på grund af digital afhængighed. Tænk engang at lille Song må lade livet, fordi mor skal spille World of Warcroft.


Andre, formentlig teenagere, ender med at ligne indtørrede pinde, fordi de sidder foran skærmen 24 timer i døgnet.


Problemet med digital afhængighed er, at den menneskelige hjerne ikke er konstrueret til at blive bombarderet med signaler 24 timer i døgnet. Den har behov for pauser til restitution og får den ikke det, bliver hjernen udmattet, stresset og lukker i sidste ende ned. Hvis du ikke har fornemmet pointen, så er det skidt.

Mens læger som Imran Rashid anser belønningsstoffet dopamin som den store skurk i digital stress mener andre, at det handler om vaner og adfærd. Hver gang du sender en e-mail eller poster et indlæg på de sociale medier skaber du det, adfærds psykologen Anders Colding- Jørgensen beskriver som et feedback-loop.


Et feedback-loop er ifølge Anders Colding-Jørgensen, når du sender et signal ud i verden og får svar. Et signal kan være, at du råber hej til din nabo, og naboen råber ”din idiot” tilbage. Loopet åbnes, når du råber ”hej” og lukkes, når han råber ”idiot.”


I den tid der går inden du får svar, står feedback-loopet åbent i din bevidsthed. Din hjerne bruger med andre ord energi på at vente på svar. I eksemplet med naboen går der kun få sekunder, før det lukker igen. Det kræver ikke meget energi og opmærksomhed.


Kommunikationen er afsluttet, og du kan igen rette din fulde opmærksomhed mod, hvad du end laver lige nu. Men forestil dig i stedet, at du sender en e-mail. ”Hej nabo,” skriver du og trykker send. Din nabo ser, at e-mailen er fra dig, og åbner den ikke. Måske går du i flere dage og spekulerer over, hvorfor han ikke svarer. I al den tid er feedback-loopet åbent og belaster din opmærksomhed.


Det samme er tilfældet, hver gang du poster et indlæg på Facebook, sender en elektronisk jobansøgning eller gør noget helt tredje, hvor du ikke får svar med det samme. Linjen står åben, og noget af det, der tager rigtig meget opmærksomhed og mental energi, er uafsluttet kommunikation.


Læs Også:

Kronisk stress gør hjernen mere sensitiv - men overfølsomheden kan aflæres


Hvad gør stress egentlig - og hvordan kan du lære at toppræstere uden stress


Stress er godt - afmålte doser


Her er de digitale trusler til dit mentale helbred


Kilder:


39 procent har spildtid på arbejdet hver dag. Artikel Magisterbladet nr. 11, 2018.

Robuste medarbejdere gør virksomheden skrøbelig. Artikel på Jobindex. 12. oktober 2016. https://www.jobindex.dk/cms/robuste-medarbejdere-goer-virksomheden-skroebelig?lang=da

Sluk. Kunsten at overleve i en digital verden. Imran Rashid. Lindhardt og Ringhof. 2017.

Hov, et egern! Forstå psykologien bag din digitale tjekkeadfærd. Anders Colding-Jørgensen. Gyldendal 2019.

It stresser mange danskere – mød tillidsrepræsentanten, som fik nok. Artikel i Magisterbladet nr. 2 2019.

10 years research on technostress creators and inhibitors: Synthesis and critique. A review. J. Sarabadani, M. Carter, D. Compeau. 2018.

Ny teknologi med bivirkninger. Artikel i CO Industri. 2019.

Stress og arbejde. Nyeste viden om årsager, konsekvenser, forebyggelse og behandling. Bo Netterstrøm. Hans Reitzels Forlag. 1. udgave, 2. oplag. 2014.

Rigtige mænd går også i sort. Majken Matzau og Umahro Cadogan. Forlaget Peoples Press. 1. udgave, 1. oplag. 2014.

Forstå stress – den gode, den onde og den skjulte. Læge dr. Med. Jørgen Folkersen. Forlaget Mind-education. 2017.



Tilmeld dig Stressfars nyhedsbrev her og få automatisk besked, når der er nyt. Kan du lide hvad du læser? Del, kommenter eller like på Facebook eller LinkedIn.


71 visninger0 kommentarer
Kim-selsø.png

Søger du hjælp eller ønsker du at modtage flere nyheder?

Søger du hjælp så er du velkommen til at kontakte mig til en uforpligtende snak.

Jeg kommer gerne med gode inputs og anbefalinger & viser dig gerne hvilke guides du kan læse. 

Derudover kan vi sammen finde ud af om du har brug for mere hjælp i form af mine træningsydelser eller sparring. 

Du kan også tilmelde dig vores nyhedsbrev og blive opdateret når der udgives nye blog-indlæg.