Åndedrætsdetox for begyndere: Min krop ryster og dirrer men sjælen er i zen
- Kim Selsø
- for 1 time siden
- 5 min læsning
Mine arme og ben ryster og sitrer, men indeni er jeg rolig som en ninja. Jeg er ved at afprøve en åndedrætspraksis kaldet ”Breathwork Detox.” Metoden kan angiveligt heale stress, gamle traumer, depression og meget andet.
Som du måske har gættet er jeg skeptisk af natur. Når nogen hævder, at de har fundet den hellige gral, så tror jeg som udgangspunkt ikke på det.
Eksperimentet foregår på mit hjemmekontor. Jeg ligger på ryggen på sengen. Sengetæppet er krøllet og nusset. Solen sender en smal sprække lys ind under det nedrullede gardin. Der er helt stille i huset.
Tilmeld dig Stressfars nyhedsbrev og få automatisk besked, når der
er nyt. Kan du lide hvad du læser? Del, kommenter eller like på Facebook
eller LinkedIn eller send en e-mail med ris eller ros til ks@stressfar.dk.
Det er et par timer siden, jeg har spist, hvilket er et af rådene i bogen. Der står også, at det er klogt at have et tæppe klar, fordi man kommer til at fryse. Det råd har jeg blæst en hatfuld, men jeg burde have lyttet.
Der er gået cirka 15 minutter, og ud over at minde hænder, arme og ben summer som et hvepsebo, fryser jeg også.
Jeg har planlagt at ligge der i 25 minutter i alt, hvilket er et par minutter kortere end foreskrevet. Ifølge forfatteren, den amerikanske åndedrætsguru Kurtis Lee Thomas, renser metoden ud i kroppens og sindets hengemte traumer og uforløste spændinger i en sådan grad, at mange oplever at bryde hulkende sammen.
Det gjorde han selv, fortæller han, men indtil videre hulker jeg ikke. Hvad der sker for mig her i min debut med en åndedrætsdetox, får du svar på om lidt. Først lidt om åndedrættet og mine erfaringer med åndedrætstræning.
Det med at trække vejret bevidst er relativt nyt for mig. Som de fleste andre har jeg vænnet mig til, at vejrtrækningen passer sig selv. Det er sådan set hele ideen med, at det er en autonom funktion. Men, og det er vigtigt.
Som noget unikt er vi mennesker i stand til at påvirke vores vejrtrækning bevidst. Simpelthen hacke vejrtrækningscentret og overtage kontrollen. Det er smart.
Fidusen er, at åndedrættet hænger tæt sammen med vores autonome nervesystem, altså det system, der bestemmer, om vi er i ro/ hvile-tilstand – eller hopper rundt som en hidsig hoppebold. Det sidste kaldes også kamp-flugt-frys-tilstand.
Åndedrætsdetox renser kroppen
På sin vis kan man sige, at åndedrættet er en kontakt, som kan regulere op og ned for vores nervesystem som en termostat på en radiator. Det påvirker vores humør her og nu og tilfører energi og renser ud i gamle spændinger og affaldsstoffer.
Det er netop den rensende virkning, der er filosofien bag åndedrætsdetox. Hvem har ikke en masse gammelt, psykisk lort ophobet i kroppens væv, det kunne være dejligt at slippe af med?
Det er tre år siden, jeg for alvor begyndte at få øjnene op for vejrtrækning som terapeutisk redskab. Indtil 2023 var min fysioterapeutiske værktøjskasse med beroligende kropslige metoder fortrinsvis fyldt med fysiske og mentale afspændings-teknikker, mindfulness-øvelser og yoga-inspirerede strækøvelser.
Alt sammen evidensbaserede metoder, som beviseligt har en effekt på det beroligende nervesystem. Som fysioterapeut havde jeg selvfølgelig også kendskab til åndedrætstræning, og vidste, at åndedrættet var vigtigt i forhold til at balancere nervesystemet, men kontrollerede vejrtrækningsøvelser havde ikke haft min store interesse.
Det ændrede sig omkring det tidspunkt. På mit arbejde som fysioterapeut i psykiatrien havde vi en dag besøg af fysioterapeut Lotte Paarup, der er en af de fagpersoner herhjemme, der ved mest om åndedrætstræning.
Jeg læste hendes bog ”Når kroppen siger fra – tag kontakten igen,” der handler om, hvordan man bruger åndedrættet til at regulere nervesystemet. Jeg læste også bogen ”Breath – en opdagelsesrejse ind i den glemte kunst at trække vejret,” af den amerikanske videnskabsjournalist James Nestor. Min nysgerrighed var vakt.
Det fysiologiske suk
Siden har jeg kun gravet mig dybere ned i emnet. Åndedrætsøvelsen ”Det fysiologiske suk,” som jeg skrev om på bloggen for et par år siden, er en del af min daglige praksis. Hver dag laver jeg langsomme, dybe maveindåndinger og lange, rolige udåndinger i fem minutter, og effekten har været god på både humør og ro.
Præcis som forskerne konkluderer i et studie om effekten af kontrolleret åndedrætstræning versus mindfulness vejrtrækning, som jeg skrev om i artiklen ”Ny forskning: Her er den mest effektive afslapningsøvelse til stress.” Hvis du ikke fik læst den, så burde du gøre det, for det er guld, siger jeg bare.
For nylig blev jeg så gjort opmærksom på bogen Breathwork Detox af den amerikanske åndedrætsguru Kurtis Lee Thomas. Lige nu er det den, der optager min fritid.
Metoden bag ”Breathwork Detox” adskiller sig fra andre åndedrætsøvelser, jeg har prøvet, på flere måder. Øvelserne varer betydeligt længere tid, og så foregår både indånding og udånding gennem munden, hvilket ellers ikke er det, man anbefaler. Ideen bag er, at oversvømme kroppens celler med ilt og rense så meget kuldioxid ud som muligt, derfor mundånding.
Min sjæl er i zen men kroppen sitrer
Men virker det så? Jeg ligger på ryggen på sengen. Der er gået 25 minutter og øvelsen er forbi. Jeg er vendt tilbage til mit spontane åndedræt. Indånding gennem næsen og udånding gennem munden.
Jeg fryser stadig og kroppen summer af liv. Humøret er fint og jeg føler mig godt tilpas. Det føles som om min sjæl er i zen, mens kroppen sitrer og dirrer. Det er lidt samme følelse, som når man går sukkerkold. En lidt spøjs fornemmelse. Øjnene løber i vand, men ingen højlydt hulken.
Ti minutter senere løber øjnene stadig og kroppen sitrer. Den kropslige uro, som ikke føles ubehagelig, rinder af stille og roligt derefter. Oplevelsen har været fin, og jeg ved allerede nu, at det ikke er sidste gang, jeg forsøger mig med en åndedrætsdetox.
Følg med på bloggen.
Breathwork Detox: Sådan gør du:
Til dig, der gerne vil prøve at fryse og ryste kan jeg oplyse, at Kurtis Lee Thomas anbefaler, at man prøver sin første detox under vejledning af en instruktør - eventuelt virtuelt.
Ifølge Kurtis Lee Thomas får man de største effekter ved at udføre øvelsen dagligt. En fuld session er på 27-30 minutter. En forkortet session er på 7-10 minutter. Lav evt. den korte version nogle dage og den lange andre.
Sådan gør du:
Læg dig på ryggen et roligt sted.
Hav et tæppe lige ved hånden.
Drik masser af vand dagen før og lige efter øvelsen.
Spis ikke lige før øvelsen.
Slap af i kæberne, så munden står let åben.
Slap af i kroppen og ansigtet.
Træk vejret ind gennem munden.
Del indåndingen op i to, fyldt først maven og dernæst brystet.
Giv slip på udåndingen og ånd naturligt ud, press ikke.
Fortsæt uden pause mellem indåndingerne og udånding.
Du styrer tempoet og hvor længe du bliver ved.
Stop hvis du mærker ubehag.
Kilder:
Afspænding, ro og berøring – om oxytocins helbredende virkning i kroppen. Kerstin Uvnäs Moberg. Akademisk Forlag. 2018.
Breathwork Detox. How to thrive in the age of anxiety. Kurtis Lee Thomas. Blastoff Publiching. 2020.
Når kroppen siger fra – tag kontakten igen. Om belastninger og stress. Lotte Pårup. Content Publishing. 2023.
Breath. En opdagelsesrejse ind i den glemte kunst at trække vejret. James Nestor. Wiboltts Forlag. 2023.
Studie: Brief structured respiration practices enhance mood and reduce physiological araousal. Andrew D. Huubermann m.fl. Januar 2017. Stanford University, California.
Læs også:
Tilmeld dig Stressfars nyhedsbrev og få automatisk besked, når der er nyt. Kan du lide hvad du læser? Del, kommenter eller like på Facebook eller LinkedIn eller send en e-mail med ris eller ros til ks@stressfar.dk.
Kommentarer