Det er fedt at være supermand for en dag, en uge eller et år. Men som med alle andre vidundermidler er der en hage. Jo mere og oftere du bæller af trylledrikken jo højere bliver regningen på sigt.
Det er ikke en økonomisk regning, vi taler om, som du bare kan gå på netbank og betale. Det er en af den slags regninger, som du ikke kan betale dig fra.
Lidt ligesom når du fortsætter med at køre videre i din bil, selvom det ryger fra kølerhjelmen og alle lamperne i instrumentbrættet blinker rødt. Før eller siden brænder skidtet sammen, og det er det samme, der sker med din krop.
Jo længere tid du kører videre på flade dæk og tom tank jo længere tid tager det at få kroppen på ret køl igen. Er det først nået dertil, taler vi ikke om uger men om måneder eller år.
Kroppens kamp-flugt-system er beregnet til at håndtere akutte farer. Det er fra naturens hånd ment som en mekanisme, der hjælper dig her og nu og lukker ned igen, når truslen er væk, hvorefter systemet i ro og mag kan restituere.
Hvis du er under konstant pres, er der ikke tid til at genoplade batterierne og dermed bliver kroppen og hjernen mere og mere overbelastet som tiden går. Og så har vi balladen.
Hjernen bliver fartblind
En af konsekvenserne af langvarig stress er, at hjernen bliver fartblind. Det kan sammenlignes med det man oplever, når man kører fra motorvejen ud på en mindre indfaldsvej.
Skiftet fra 120 km i timen til 60 vil i begyndelsen føles som at køre i snegletempo, og man vil uværgeligt trykke lidt mere på speederen. Der går et stykke tid før hjernen har vænnet sig til det lavere tempo, og det er det samme med stress. Jo længere tid man kører i højt tempo desto længere tid tager det at geare ned bagefter.
Når man er fartblind, så er det svært at slappe af. Lige så snart du ikke laver noget, pipler det frem med ubehagelig uro, rastløse tanker og sitren.
I mit tilfælde gik der adskillige måneder, før krop og sind var i balance igen.
Fartblindhed og langvarige ubehagelige fysiske og psykiske symptomer er dog ikke den eneste konsekvens. Når kroppen og hjernen befinder sig i en stresstilstand i længere tid, ændrer hjernen sig. Den tager skade.
Hjernebølger ændrer sig
Hjernescanninger af mennesker med alvorlig langvarig stress viser, at der sker store forandringer i hjernen, når vi udsættes for mentalt pres over lang tid.
Stresscoach Bjarne Toftegård beskriver i sin bog ”Stress eller ikke stress” hvad der sker med hjernen, når den udsættes for langvarig overbelastning.
Hjernens aktivitet består af elektriske signaler på forskellig bølgelængde. Man deler aktiviteten op i fem hovedgrupper. Alfa-aktivitet er den type hjerneaktivitet, hvor vi renser hjernen. Når vi er i alfa-aktivitet, så ”stener” vi. Det er her, vi genoplader batterierne.
Vores normale bevidste tankeaktivitet foregår på beta-niveau. Høj beta er stress og angsttanker. Følelser, kreativitet og drømme kører på theta-bølger. Delta-aktiviteten foregår på et ubevidst plan og har med overlevelse og basale kropsfunktioner at gøre.
På EEG-målinger (electroencephalogram) af meget stressede personer kan man se, at aktiviteten i de dele af hjernen, der har med kreativitet, afslapning og normal tankeaktivitet at gøre er nedsat mens niveauet af stress og angsttanker omvendt øges.
Det er dog ikke kun hjernebølgerne, der ændrer karakter. Det gør hjernen også. Hjernescanninger af stressede personer viser, at hippocampus skrumper. Hippocampus er det opråde i hjernen, der har at gøre med b.la. indlæring, hukommelse og humør.
Hjernen skrumper
Skrumpningen af hippocampus er en af følgerne af at hjernen har ligget badet i kortisol i længere tid. Konsekvensen af en skrumpet hippocampus er, at de kognitive funktioner i hjernen forringes.
Sådan her ser en hjerne ud - i store træk - og den har ikke godt af være stresset i længere tid ad gangen.
Personligt oplevede jeg fx, at jeg pludselig ikke kunne finde vej på steder, jeg havde været masser af gange før. Ud over at min stedsans blev forringet, mistede jeg midlertidigt evnen til at løse problemer og min sprogsans og kreativitet forsvandt.
Her mere end halvandet år efter har jeg stadig svært ved at finde rundt på et kort, og jeg kan koncentrere mig i kortere tid ad gangen ned førhen. Hovedet har også brug for hyppigere og længere pauser.
En anden konsekvens af langvarig stress er at immunforsvaret går i sort.
Læs også:
Vil du vide mere:
Menneskets fysiologi. Bente Schibye og Klaus Klausen. Fadls forlag. 2011.
Rigtige mænd går også i sort. Majken Matzau og Umahro Cadogan.
Peoples Press. 2014.
Stress eller ikke stress. Bjarne Toftegård. Forlaget Go`Bog. 2006.
Tilmeld dig Stressfars nyhedsbrev. Du er også velkommen til at dele eller like indlægget på Linkedin eller Facebook.
