Stress er lidt ligesom gallernes trylledrik i tegneserien om Asterix og Obelix. Vupti. Fra at være en søvnig slapsvans er du forvandlet til et overmenneske, der er i stand til at løfte væltede biler væk fra spædbørn, præstere til en vigtig eksamen eller løbe fra en rasende bjørn.
Stress defineres forskelligt alt efter hvem man spørger, men i bund og grund er det et biologisk alarmsystem, der fra oldgammel tid har hjulpet mennesket til at overleve.
Det er designet til at hjælpe urmennesker med at håndtere truende situationer her og nu.
Det er faktisk ret smart, hvis du vel at mærke lever et sted, hvor det vrimler med sabeltigre og fjender med køller. Hvis ikke du havde evnen til at blive stresset ville du ikke kunne skifte gear fra at være søvnig og dvask til at være vågen og klar.
Den satans hjerne
Men. Lever du som de fleste moderne mennesker i et civiliseret samfund, så er et toptunet indre alarmsystem ikke altid lige hensigtsmæssigt. Problemet er, at hjernen ikke kan skelne mellem virkelige trusler og trusler, der bare er oppe i dit hoved.
Alt hvad du tænker og bekymrer dig om registreres og bearbejdes i hjernen, og hvis hjernen opfatter tanken eller følelsen som en trussel, går hele apparatet i gang med blinkende lamper og båthorn. Denne effekt betegnes af nogen som stressresponsen.
Din krop spænder op, pulsen stiger, du begynder at svede, sanserne skærpes. Du er klar til at møde truslen.
Det kan være, at du bekymrer dig om en krævende arbejdsopgave næste dag, som du egentlig ikke har kompetencerne til, eller et forestående møde i Jobcentret eller med din chef. Hver eneste gang slår hjernen alarm, og systemet går i gang.
Når hjernen ikke længere opfatter, at der er en trussel, sænkes alarmberedskabet igen og systemet restituerer for at være klar til næste gang.
Sådan fungerer systemet
Hjernen og nervesystemet kan overordnet inddeles i et somatisk nervesystem, der er viljestyret, og et autonomt nervesystem, der er udenfor viljens kontrol. Det somatiske nervesystem styrer fx. vores muskler og bevægelser. Det autonome nervesystem har til opgave at sikre kroppens indre balance på celleniveau, også kaldet homeostasen.
Det autonome nervesystem kan igen deles op i to. Det sympatiske nervesystem, også kaldet kamp-flugt-systemet, og det parasympatiske nervesystem, kaldet ro-hvilesystemet.
Kamp-flugt-systemet og ro-hvile-systemet er nøglebegreber, når vi taler stress. Når du er i ro, så er der forhøjet aktivitet i det parasympatiske nervesystem med forplantning, restitution, fordøjelse, udskillelse af affaldsstoffer mv. Når du befinder dig i ro-hvilesystemet genoplades batterierne og du bruger mindre energi.
Når kamp-flugt-systemet er på er din hjerne og krop i alarmberedskab, og energien fosser ud, uanset om truslen er indbildt eller reel.
Stresshormoner i aktion
Når hjernen opfatter en fare giver den signal til hormonsystemet om at pumpe stresshormoner ud i blodet. De to vigtigste hormoner, når det handler om stress, er adreanalin og kortisol.
Adreanalin er det hurtigtvirkende drug, der øjeblikkeligt sætter kroppen op i tempo så du kan overvinde en akut fare. Blodtrykket og pulsen stiger, og der frigives energi i form af fedt og blodsukker. Din smertetærskel stiger, så du kan tåle mere.
Kortisol virker på den lidt længere bane. Det er længere tid om at gå i blodet og længere tid om at forsvinde igen. Kortisol gør bl.a. at du føler dig mindre træt. Det mindsker eller undertrykker også betændelse og inflammation.
Samtidig med at hormonsystemet aktiveres sendes der besked til de dybere, mere primitive dele af hjernen om at være på vagt. Hjernen går fra at være i ro og hvile til en alarmtilstand.
Krybdyrhjernen aktiveres
Alarmsignalet går bl.a. til krybdyrhjernen, hvor de medfødte og refleksstyrede programmer sidder. Dem, der har med vores overlevelse at gøre. Der sendes også besked til det limbiske system, der er center for vores følelser, også benævnt den emotionelle hjerne. Det hele sker ubevidst.
Dernæst sendes signalerne videre til Hjernebarken, Neocortex, hvor de mere bevidste processer foregår. Det er den yderste og nyeste del af hjernen, og det er her vi tænker, ræssonerer og analyserer. Det er hjemsted for vores logiske sans, krativitet og sprog.
Aktiveringen af stressresponsen medfører en række øjeblikkelige fysiologiske forandringer. Prioriteringen i blodkredsløbet ændres f.eks., så muskler og hjerne får mere blod og dermed ilt, mens mavetarmsystemet nedprioriteres.
Lungerne udvides og åndedrætshastigheden øges. Pupillerne udvides ligeledes, så synsfeltet bliver større, og du kan se mere. Lukkemusklerne trækker sig sammen og fordøjelsen sættes på stand by. Muskeltonus øges og kroppen spænder op. Du er klar.
Læs også
Vil du vide mere:
Menneskets fysiologi. Bente Schibye og Klaus Klausen. Fadls forlag. 2011.
Rigtige mænd går også i sort. Majken Matzau og Umahro Cadogan.
Peoples Press. 2014.
Tilmeld dig Stressfars nyhedsbrev. Kunne du lide artiklen? Del eller like på Facebook eller Linkedin.
