Støt på 10er
top of page
  • Kim Selsø

Derfor skal du lukke munden, når du trækker vejret: Slip for stress, søvnproblemer og skæve tænder

”Ok, lig helt stille,” siger lægen, mens han forsigtigt skubber metalbørsten længere op i patientens næsebor. Han roterer den rundt nogle gange, inden han trækker den ud og stikker den blodige spids ned i et prøveglas.


Patienten krymper sig uroligt i undersøgelsesstolen. Han er en midaldrende mand med begyndende grå toner i det velplejede fuldskæg og et uroligt udtryk i de trætte, tunge øjne.



Tilmeld dig Stressfars nyhedsbrev og få automatisk besked, når der er

nyt. Kan du lide hvad du læser? Del, kommenter eller like på Facebook

eller LinkedIn eller send en e-mail med ris eller ros til ks@stressfar.dk.


Manden på undersøgelsesbriksen er den prisvindende amerikanske videnskabsjournalist James Nestor. Manden med stålbørsten og kameraet er næse- og bihule-forskeren dr. Jayakar Nayale fra Stanford Universitet i USA.


De to mænd er i færd med at lave et eksperiment, der er beskrevet i James Nestors New York Times bestseller ”Breth”, der udkom i USA i 2020.


Formålet med eksperimentet er at undersøge, hvad der sker med kroppen, hvis næsen ikke fungerer. Det er der nemlig rigtig mange næser, der ikke gør, ifølge James Nestor.


Kronisk tilstoppede næser

Faktisk lider 20 procent af verdens befolkning af kronisk tilstoppet næse. Mange af disse og flere til – måske op til halvdelen af alle mennesker – har fået for vane at trække vejret gennem munden i stedet.


Den her artikel handler om næser, så her er et billede af en næse. Næser er ikke kun kosmetiske vedhæng. De har en funktion. Næsen er bygget til at trække vejret igennem. Trækker du vejret igennem næsen - eller bruger du munden?


James Nestors trængsler i undersøgelsesstolen begyndte med at lægen, dr. Jayakar Nayale, lirkede et instrument kaldet et endoskopikamera op igennem hans ene næseåbning, førte den dybt ind i kraniet og videre ned i halsen til det bløde, kødfulde og slimede væv omkring strubehovedet.


Kameraets rejse gennem næsens indre strukturer kunne James Nestor følge fra første parket via en lille skærm ud for hans ansigt. Efter kamera-rundturen og stålbørsten stoppede Nayale to silikonepropper op i næseborene, en i hver, og lukkede effektivt til med tape.


I de følgende ti dage trak James Nestor udelukkende vejret igennem munden. Da tiden var gået, blev propperne fjernet og seancen med stålbørsten gentog sig. Efter yderligere ti dage, hvor James Nestor igen kunne trække vejret normalt, blev der taget nye prøver. Hvad resultatet af ti dages mundånding var, fortæller jeg dig om lidt.


I slutningen af artiklen får du også nogle tips til, hvordan du øver dig i at trække vejret gennem næsen. Men først lidt mere om baggrunden for eksperimentet.


James Nestor gik i gang med sin udforskning af åndedrættet efter at han for nogle år siden selv mærkede effekten af åndedrætsterapi på sin egen krop. Efter en hård periode med sygdom og stress havde hans praktiserende læge anbefalet ham at prøve åndedrætsøvelser.


Besøget hos terapeuten i det gamle ramponerede hus blev begyndelsen på en rejse, der år senere blev til bestselleren ”Breath”.


Omdrejningspunktet i ”Breath” er, at mennesket ifølge James Nestor har mistet evnen til at trække vejret ordentligt og at vores elendige vejrtrækning har store sundhedsmæssige konsekvenser. Hvor store og hvorfor det er sådan undersøger han i ”Breath”.


I videnskabens kringelkroge jagter han svar på, hvorfor så stor en del af klodens befolkning døjer med problemer med luftvejene, og hvad man kan gøre ved det.


Synderen er mundånding

Efter at have talt med nogle af verdens førende åndedræts-eksperter når han frem til, at mundånding spiller en stor rolle for mange af vores luftvejsrelaterede sundhedsproblemer. Årsagerne til at så mange trækker vejret igennem munden er mange.


Stressbelastning, tør luft, allergier og forurening er nogle af de mere indlysende forklaringer. Der er imidlertid også en anden forklaring, som de færreste formentlig har hørt om.


Moderne mennesker trækker i stigende grad vejret igennem munden, fordi vi anatomisk har mindre plads i næsen end vores forfædre havde, argumenterer James Nestor.


Nutidige menneskers munde er smallere end vores forfædres, hvilket har den anatomiske konsekvens, at mundhulen hvælver opad fremfor udad. Derved udvikler vi en smallere gane, der igen har indflydelse på pladsen i næsehulen.


Her er en hulemand. Mennesker fra den tid havde bredere ansigter, bredere næser og dermed mere plads til at ånde igennem næsen.


Mindre plads giver mindre rum for luftgennemstrømningen. Mindre iltning betyder bedre forhold for bakterier, hvilket fører til infektioner, tilstopning og luftvejsproblemer.


Hvorfor har vi så smallere munde og mindre plads i næsen? Det hænger ifølge James Nestor bl.a. sammen med ændret kost. Det kan du læse mere om i ”Breath.”


Mundånding versus næseånding

Den danske åndedrætsterapeut Lotte Pårup, der står bag hjemmesiden aandedraettet.nu, beskriver i sin bog ”Når kroppen siger fra – tag kontakten igen” hvad der sker i kroppen, når vi trækker vejret igennem munden og næsen:


Ulemper ved mundånding:

Stimulerer kamp-flugt-systemet og stress.

Forstyrrer balancen mellem ilt og kuldioxid.

Giver dårligere iltning og mindre energi til cellerne.

Stimulerer produktion af slim og snot og stopper næsen til.

Stimulerer snorken.

Ændrer tandstilling fordi kæbe og tungeposition påvirkes.

Ændrer ansigtsformen fordi kraniet påvirkes.

Luften renses ikke, så du får skidt i lungerne.


Fordele ved næseånding

Stimulerer ro-hvile-systemet og modvirker dermed stress og angst.

Luften opvarmes og renses for støv, sod og bakterier, inden den når lungerne.

Stimulerer produktion af nitrogenoxid i bihulerne som udvider karrene i lungerne og skaber bedre udnyttelse af ilten.

Du trækker vejret langsommere så lungerne har mere tid til at udnytte ilten.


I bogen giver Lotte Pårup læseren følgende råd med på vejen:


Brug næsen bevidst til at trække vejret. Især indånding.

Brug kun munden til indånding, når du har behov for ekstra luft.

Tape munden om natten. Begynd med at øve dig om dagen.

Undgå hyperventilation, da hurtig vejrtrækning giver ubalance imellem ilt og kuldioxid. Ubalancen stopper næsen.

Brug yoga-øvelsen ”Vekselåndedrættet” dagligt.


Læs flere råd i bogen.


Et stykke tape for munden er et effektivt værktøj til at lære at trække vejret gennem næsen. Prøv det først om dagen og derefter om natten. Foto: Annet Krogsdam.


Og hvad var så resultatet af James Nestor og dr. Jayakar Nayates eksperiment? To måneder efter eksperimentets afslutning modtog James Nestor en e-mail fra laboratoriet med resultatet af prøverne.


Mundånding øger blodtryk og stress

Resultaterne påviste en stor stigning i koncentrationen af stress-relaterede hormoner i blodet, hvilket af James Nestor i bogen tolkes som, at hans krop var under massivt mentalt og fysisk pres.


Derudover viste prøvesvarene, at han havde fået en difteribakterieinfektion i næsen, hvilket er forstadiet til en bihulebetændelse. Blodtrykket var steget og pulsvariabiliteten styrtdykket.


Sidstnævnte kaldes også HVR og er et udtryk for frekvensen mellem hjerteslagene, der jo styres af det autonome nervesystem. En høj HVR betyder at ro-hvile-systemet dominerer, mens en lav HVR er udtryk for stress.


Udover de fysiologiske værdier fra prøverne beskriver James Nestor, at de ti dage med silikonepropper i næsen blev ledsaget af vedholdende træthed, irritation, kort lunte og ængstelse.


”Breath” er en opdagelsesrejse ind i den glemte kunst at trække vejret, som forlaget beskriver det. James Nestor har interesseret sig for åndedrættet i mange år og har tidligere skrevet en bog om fridykning.




Kilder:



Læs også:




Tilmeld dig Stressfars nyhedsbrev og få automatisk besked, når der er nyt. Kan du lide hvad du læser? Del, kommenter eller like på Facebook eller LinkedIn eller send en e-mail med ris eller ros til ks@stressfar.dk.


94 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

コメント

5つ星のうち0と評価されています。
まだ評価がありません

評価を追加
Kim Selsø med hænderne i siden

Tilmeld nyhedsbrev

- og få en gratis e-bog med 3 træningsprogrammer

Træn klogt med stress e-bog
bottom of page