Hjernens opmærksomhedsfunktion, herunder koncentrationsevnen, kan lide skade ved alvorlig stress. Men opmærksomheden kan også trænes, så du på sigt bliver meget bedre til at håndtere stress. Det er i bund og grund det, mindfulness og meditation handler om.
Der er to vigtige pointer, når vi taler opmærksomhed og stress-håndtering. Den ene er afslapning. En afslappet opmærksomhed er fundamentet for en afslappet hjerne og ro i kroppen. Den anden pointe handler om kontrol. Du kontrollerer selv en del af din opmærksomhed, og det er vigtigt. Først lidt om den afslappede opmærksomhed.
Afslappet opmærksomhed giver ro
Enhver der har prøvet at dyrke yoga, har praktiseret mindfulness eller bare mediteret en enkelt gang eller to ved, at en afslappet opmærksomhed er altafgørende for vores mentale velbefindende.
Forklaringen er, at hjernens opmærksomhedsfunktion hænger tæt sammen med det autonome nervesystem, altså den del af nervesystemet, du ikke selv har kontrol over. Det er opdelt i et kamp-flugt-system og et ro-hvile-system.
Hvis du syntes, at artiklen var interessant så tilmeld dig Stressfars nyhedsbrev.
Du er også velkommen til at dele eller like på Facebook eller LinkedIn
eller sende en mail med kommentarer og forslag til ks@stressfar.dk.
Når du anstrenger din opmærksomhed, altså koncentrerer dig så meget at du er helt blå i ansigtet, trækker du på det sympatiske nervesystem, kamp-flugt-systemet. I den situation suser stresshormonerne rundt i kroppen, og du bruger masser af mental energi.
Naturen er et godt sted at opholde sig, hvis man vil øve sig i at slappe af. Husk at krop og sind hænger sammen. Hvis du slapper af i musklerne, slipper spændingerne kropsdel for kropsdel, så faldet tankerne også til ro. Det omvendte er også tilfældet. En afslappet opmærksomhed giver ro i kroppen. Foto: Maiken Kestner.
Når du omvendt slapper af i opmærksomheden, det vil sige koncentrerer dig på en afslappet måde trækker kroppen primært på det parasympatiske nervesystem, ro- hvile systemet, hvilket ikke kræver så meget energi. Psykologer kalder det også afkoblet opmærksomhed eller spontan opmærksomhed.
Prøv selv at mærke forskellen.
Sæt dig et roligt sted. Til at begynde med er det nemmest at lukke øjnene men senere, når du har øvet dig mere, er det ligegyldigt. Ret al din opmærksomhed imod én tanke, ét spørgsmål, det er lige meget hvad, bare det føles anstrengende. F.eks. løsningen af universets gåde, et vanskeligt regnestykke eller hvad du skal give din mormor i fødselsdagsgave.
Mærk hvordan din krop spænder op, jo mere du anstrenger dig mentalt. Mærk uroen, føl følelsen af energi, der fosser ud. Kan du mærke det? Prøv så det modsatte.
Giv slip på tanken og lade opmærksomheden vandre frit. Slap af i kroppen, i skuldrene, benene, ansigtsmusklerne. Lad tankerne være som de er uden at fokusere på noget bestemt. Du er bevidst om tankerne, men du er ikke revet med af dem. Du er også bevidst om, hvad der sker omkring dig. Fornem roen indeni. Sådan føles afslappet opmærksomhed. Kan du mærke forskellen?
Du styrer selv din opmærksomhed
Tilbage til den anden pointe, nemlig kontrol. I den terapiform der går under navnet metakognitiv terapi lærer du, at du selv styrer din opmærksomhed. Hvis du har læst artiklen om hjernens dørmand, så ved du, at det er den bevidste opmærksomhed, der er tale om, det hjerneforskere kalder top down bearbejdning.
På dansk betyder det, at du kun i ringe grad har kontrol over, hvilke følelser og tanker din psyke producerer, men du bestemmer selv, hvad du fokuserer på. Du kan vælge bevidst at flytte opmærksomheden til noget andet – eller nøjes med at iagttage tanker, følelser eller omstændigheder uden at lade dig rive med.
Dét er essensen i mindfulness. Du kan også vælge at rette al dit bevidste fokus imod én tanke og svælge i den: Hvorfor døbte jeg min søn Piphat? Ingen andre hedder det. Jeg idiot. Jeg skulle aldrig have lyttet til hende numerologen.
Du bestemmer, om du vil fortsætte din indre monolog eller give slip på tanken. Indimellem er det fristende at fortsætte, men du har et valg. Grubleri er en vane, og vaner kan ændres.
Slap af og tag imod
Man kan opsummere det sådan: Når din opmærksomhed er rolig og afslappet, er du nærværende, du er bevist til stede. Du er i en tilstand, hvor du blot tager imod det, der kommer uden at anstrenge dig for at ændre tingenes tilstand.
Når du er nærværende i det du foretager dig, er du mindful, og i den tilstand, hvor du er til stede i nuet fuldt og helt, kan du træffe bevidste valg. Du er i kontakt med din indre kerne, det man også kalder at være i sit center. Når du er i dit center, føles livet let, der er ingen modstand. Når du er i dit center, tager du livet, som det kommer.
Du lader dig ikke rive med af bekymringstanker og følelser. Når der opstår en situation, du skal handle på, håndterer du den her og nu. Du har energi og selvtillid og føler dig i balance. Det er også den tilstand spirituelle mennesker kalder ikke-sind.
Når opmærksomheden er anstrengt, er du fraværende. Din opmærksomhed er jagende, du har tunnelsyn. At være fraværende betyder, at du er i dit sinds vold. Din adfærd er langt hen ad vejen styret af ubevidste tankemønstre i sindet. Du kører så at sige på automatpilot.
At køre på automatpilot er det modsatte af at være nærværende. Når du ikke er nærværende, overtager sindets automatpilot styringen fra dig, og det er i de situationer, du pludselig tager dig selv i at råbe »røvhul« efter folk - eller tænke det. Hvis du var nærværende, ville du formentlig vælge en anden løsning. I stress er opmærksomheden anstrengt og kæmpende, og derfor er det meget trættende at være stresset i lang tid.
Det er altså en rigtig god idé at øve sig i at have så afslappet en opmærksomhed som muligt i hverdagen uanset hvad du laver. Det sænker spændingsniveauet i kroppen, sparer energi og giver dig en mere rolig og afbalanceret væremåde.
Læs også:
Hvis du syntes, at artiklen var interessant så tilmeld dig Stressfars nyhedsbrev. Du er også velkommen til at dele eller like på Facebook eller LinkedIn eller sende en mail med kommentarer og forslag til ks@stressfar.dk.
