Som psykomotorisk terapeut og yoga-lærer hjælper Malene K. Pedersen mennesker, der bl.a. er hårdt ramt af stress. For hende er åndedrættet en af de vigtigste knapper at dreje på, når stress og angst skal vendes til velvære og indre ro.
”Hvis ikke jeg bevidst arbejdede med åndedrættet, ville jeg aldrig opnå de resultater, jeg har opnået. Det gælder både i min undervisning i yoga og psykomotorisk terapi. Når vi ikke er i kontakt med vores åndedræt, er vi heller ikke i kontakt med os selv. Vi overlever, men vi er ikke i live. Kun når vi er i kontakt med åndedrættet, er vi “i live”, fordi det tvinger os til at være til stede i nuet,” siger Malene.
Hun lever og ånder bogstavelig talt for at hjælpe sine klienter med at blive bedre til at trække vejret. Det er mange af os nemlig ikke særlig gode til, mener hun.
”Det meste stress gør, at vi ikke trækker vejret ordentligt. Moderne mennesker er under konstant pres skabt af store forventninger – både fra os selv og fra samfundet. Den verden vi lever i lige nu, er der ikke plads til åndedrættet. For når mennesket føler stress, ja så glemmer vi at trække vejret”
”Depression er en naturlig følgevirkning af kronisk stress. Det er ikke naturligt. Det er en hormonel eftervirkning,” siger Malene K. Pedersen.
Malene K. Pedersen har arbejdet som selvstændig terapeut siden 2016. Hun stiftede i 2018 virksomheden YogaForløb, der tilbyder skræddersyede yoga-forløb hjemme hos klienten, med fokus på kroniske sygdomsforløb, som bl.a. stress. Sideløbende med YogaForløb arbejder hun som terapeut og underviser til dagligt yoga på hold.
Hvad er psykomotorisk terapi?
Psykomotorisk terapi er en blid behandlingsform, der egner sig godt til mennesker med alvorlige stress-symptomer. Terapien tager udgangspunkt i koblingen mellem krop og psyke. ”PMT bygger på et helhedsorienteret menneskesyn. Man møder klienten der, hvor han eller hun er lige nu og her,” siger Malene.
Et typisk behandlingsforløb vil være en kombination af samtale og kropsterapi. I samtalen kan fokus fx være på at identificere årsager til, at klienten er stresset. Det kan være arbejdsrelaterede forhold, familierelationer eller traumer.
I den kropslige behandling, der altid foregår påklædt, vil kropsbevidsthedstræning og afspænding udgøre vigtige elementer. Massage er derimod ikke psykomotorisk terapi.
Formålet med afspænding er at afbalancere kroppens spændingsniveau. Mennesker med kronisk stress har ofte et for højt spændingsniveau. Psykomotoriske terapeuter arbejder med underspænding og overspænding af muskulaturen. Underspændt muskulatur vil typisk føles som flødeskum.
Overspændt muskulatur føles modsat hårdt og kaldes også for muskelpanser. Her arbejder man med at løsne muskulaturen op over tid. Kronisk stress kan både sætte sig i kroppen som underspændt og overspændt muskulatur. Det overspændte væv findes typisk i nakke, skuldre og ryg ved stress. ”Her vil man også ofte se højcostal vejrtrækning, altså afsnuppet vejrtrækning, der ikke når ned i maven. Pulsen vil ofte være forhøjet, og klienten skal bruge lang tid på at lande,” siger Malene.
Opløsningen af spændinger er med til at lindre indre uro og hjælper kroppen med at sætte gang i restitutionen. Behandlingen er manuel, og foregår med rolige håndgreb og strøg. Under behandlingen bliver klienten bevidst om, hvor han eller hun har en tendens til at spænde op i musklerne, så vedkommende selv kan lære at give slip på spændingerne.
Lærer at mærke kroppen
Træning i kropsbevidsthed handler om at kunne mærke forbindelsen mellem krop og psyke. Ved stress er man oppe i sit hoved. Hvis man ikke kan mærke sig selv og sin krop, så kan man heller ikke mærke sine behov. Helt banalt handler det om at kunne mærke, at man er sulten, at man skal på toilettet, mærke træthed, mærke at ens grænser overtrædes. Det handler også om at blive bevidst om sin vejrtrækning, sin kropsholdning og sine kropslige impulser, der fortæller os, hvordan vi har det.
Her kan teknikkerne bestå af blide rystebevægelser, dybe stræk, samlende greb med det formål at grounde klienten. ”Hvis klienten er et hovedmenneske vil man primært bruge de samlende greb. Det vil også være tilfældet med stress,” forklarer Malene.
Man trykker samlende med hænderne omkring leddene på for og bagside. Formålet med rystelser er at løsne vævet, at få muskler og væv til at slippe og give klienten ro.
Går på opdagelse i vævet
En behandling med psykomotorisk terapi kan både udføres på briks og gulv. Det almindelige er en blanding af grundøvelser og manuel behandling på enten gulv eller briks.
Malene arbejder meget med at betragte kroppen og iagttage, hvordan den reagerer på behandlingen. Når hun arbejder manuelt, altså med hænderne på klienten, vil hun typisk gå på opdagelse i vævet. Ofte kan hun mærke fysisk på klienten, hvor han eller hun er i forløbet. Dette kaldes palpering. Ud fra palperingen, udøves herefter de manuelle behandlende greb
Under sin behandling bruger hun altid åndedrættet som en aktiv del af behandlingen. Det er med til at give et flow. Der er en tæt sammenhæng mellem åndedrættet og muskeltonus. ”Når vi fokuserer på vores åndedræt, bliver vi nærværende og finder ro indeni,” siger hun.
De fleste stressklienter har ifølge Malene K. Pedersen behov for behandling i et års tid. Hver 14. dag i begyndelsen, derefter en gang om måneden og senere hver anden måned.
Malene underviser ved siden af kropsterapien i Yin Yoga og Vinyasa Yoga. Vinyasa er en dynamisk yoga-form. Det kaldes også flow-yoga, hvor man bevæger sig ind og ud af forskellige yoga-stillinger med sit åndedræt. Der er stor forskel på yoga og nogle yoga-traditioner kan være meget intensive og andre afspændende og afslappende, som fx Yin yoga, hvor det udelukkende handler om af at afspænde og give slip i kroppen og tankerne.
Om yoga eller PMT er bedst i forhold til stress afhænger ifølge Malene K. Pedersen af, hvor klienten befinder sig i stressforløbet. “Nogle kan nemlig ikke holde ud at ligge stille særligt længe og lytte til deres eget åndedræt. Derfor kan det for nogle være rigtig godt at få noget krop på, i fx den mere dynamiske form for yoga, hvor klienten møder sig selv i et mere aktivt åndedræt. For andre vil en kombination af både behandling og yoga være helt perfekt. Jeg vil altid vurdere, hvor min klient er i forløbet,” fortæller Malene “Det er en af mine spidskompetencer – at møde klienten lige nøjagtig der, hvor klienten er.”
Læs også:
Hvis du syntes, at artiklen var interessant så tilmeld dig Stressfars nyhedsbrev nederst på siden. Du er også velkommen til at dele eller like på Facebook eller LinkedIn eller sende en mail med kommentarer og forslag til ks@stressfar.dk.
