Forestil dig, at du er i stand til at bevare roen samtidig med, at verden står i flammer omkring dig. Arbejdsopgaverne hober sig op på dit skrivebord, ungerne leger tag fat i møblerne, og din yndlingsfodboldklub har lige tabt 0-6 til Hobro. Det hele syder og koger, men du er nærværende og i total balance som en sand Zen-mester.
Kunne det ikke være pragtfuldt? Jo, det kunne sørme være fedt, tænker du. Men hvordan? Det skal jeg fortælle dig. Har du nogensinde hørt om hjernens plasticitet?
Et menneskes hjerne består af omkring 100 mia. hjerneceller, der hver især er forbundet med tusindvis af andre hjerneceller i et gigantisk netværk. Hver gang du lærer noget nyt, fx en ny færdighed, kobler hjernecellerne sig sammen i nye mønstre. Når vi har øvet os i den nye færdighed tilstrækkeligt mange gange, har vi skabt et nyt program. Et hinke-program, et cykle uden hænder ned af stejl skråning-program eller et spille fodbold-program. Nogle programmer er så avancerede, at de kræver mange års øvelse. Andre kan vi lære på et øjeblik.
100 mia. hjerneceller består vores hjerne af og de er hver især koblet sammen med tusindvis af andre celler. Det er nogle ret solide it-netværk, vi har i hovedet.
Tænk på et lille barn, der skal lære at gå for første gang i sit liv. Barnet har ikke noget gå-program. Hvad gør det så? Det øver sig selvfølgelig. Barnet rejser sig vaklende op, står et øjeblik på sitrende ben og smiler henrykt, hvorefter den lille trold sætter sig på halen med et klask. Et øjeblik efter gentager scenen sig, og sådan fortsætter det hundredevis af gange, indtil det på et tidspunkt lykkes at stolpre de første usikre skridt.
Hjernen skaber nye netværk hele tiden
20 år senere løber ungen maraton og (okay nogle gør, andre vejer 180 kilo og tilbringer dagen med at ligge i sofaen og spise chips og drikke cola af halvanden liters flasker, men du forstår pointen). Der sker en motorisk udvikling, og den udvikling har sit udspring i hjernens plasticitet. Med andre ord: Hjernen ændrer sig, når vi tilegner os ny viden og nye færdigheder.
Den virkelig gode nyhed er, at du bestemmer, hvilke programmer du vil have, og hvilke du ikke gider spilde plads og ressourcer på. Det er nemlig sådan skruet sammen, at vi også kan miste færdigheder, vi før havde, fordi vi ikke benytter dem længere. Hvis du ikke vedligeholder din evne til at gå på trapper, så kan du om føje år ikke længere klare trapperne. Men hvis din ambitioner i livet bare er at blive god til at åbne chipsposen med munden og drikke cola, så er det jo heller ikke vigtigt.
Nogen sammenligner hjernens netværk med stier i skoven. De stier vi benytter meget, bliver trampet tydelige og dermed lette at følge og de stier, vi benytter sjældnere eller aldrig, gror til. Det er derfor, du er en helvedes dårlig springgymnast, hvis du aldrig dyrker springgymnastik.
Hvis du øver dig hver dag i fem år på at holde balancen på sådan en dims, så bliver du formentlig god til det.
Det er ikke anderledes med stress. Vores måde at håndtere stressede følelser og tanker på er også styret af netværkene af hjerneceller. Og lige som med barnet, der skal lære at gå, bliver vi gode til det, vi øver os på. Hvis vi gerne vil lære at reagere på en anden måde, så skal vi øve os i den nye reaktion.
Hjernen lærer bedst af praksis
Ph.D. og leder af Center for Psykisk Sundhedsfremme, Christian Gaden Jensen, sammenligner i kursusbogen "Åben og rolig" hjernen med en computer. Hvis vi ønsker at kode en ny vane ind, så er vi nødt til at åbne dokumentet først. Når ”dokumentet”, altså de samarbejdende netværk i hjernen, der handler om den pågældende færdighed, er åbent, kan ny information lagres.
Hvis vi handler i panik, når vi er stressede, så er det den vane, der kodes ind i hjernen. Tillader vi omvendt den stresede følelse at være der uden at gøre modstand mod den og samtidig kobler den sammen med ro, så kobles ro-neværket i hjenen fysisk sammen med hjernens netværk for følelsen ro.
”Efter gentagne erfaringer vil det efterhånden, når den svære følelse opstår, være mere sandsynligt, at netværket for din rolige bearbejdning bliver aktivt samtidig. Jo flere gange du træner den samtidige aktivering, jo stærkere vil roen rent fysik blive knyttet til den svære følelse. Dermed undgår du at reagere med kamp eller flugt, når den svære følelse opstår,” skriver Christian Gaden Jensen i sin bog.
Desværre kan bogen ikke købes i åben handel, men du kan læse mere om Åben & Rolig-metoden på kursets hjemmeside.
Læs også:
Tilmeld dig Stressfars nyhedsbrev og få automatisk besked, når der er nyt. Kan du lide hvad du læser? Del, kommenter eller like på Facebook eller Linkedin.
