Der findes masser af fif til at huske, og jeg er stødt på en del af dem, da jeg læste til fysioterapeut for nogle år siden. F.eks. kan forskellen på det parasympatiske og det sympatiske nervesystem volde kvaler, når man er fysioterapeutstuderende.
Nu ved du og jeg jo godt, at det sympatiske nervesystem er det vi bruger, når vi er i fare og kroppen går i kamp-flugt-mode. Det modsatte kaldes ro-hvile-systemet, som altså også hedder det parasympatiske nervesystem med et fint ord. Ro-hvile systemet er aktivt i forbindelse med restitution, sex, afføring, mad og den slags.
Men hvordan i hede hule skal man huske hvad der er hvad? Jo, man laver da bare en huske sætning. I det her tilfælde lyder huske sætningen sådan: ”Man pisser og parrer sig med det parasympatiske nervesystem.” Pis, Parring og Parasympatisk er nemmere at huske.
Kognitive symptomer ved stress: 7 husketricks:
Her får du syv tricks, der kan hjælpe dig i hverdagen, hvis du kæmper med kognitive symptomer ved stress: Tak for inspiration til trick to og tre fra hjerneforsker Troels Wesenberg Kjær og hans bog ”Hjernestarter – sådan træner du din hjerne.”
1. Vær nærværende
Det bedste hukommelsestrick i verden. Hvis du går rundt og snorksover, hvordan kan du så tro, at du kan huske, hvor du stillede bilen for fem timer siden? Derfor. I det øjeblik du lægger dine nøgler fra dig, parkerer bilen, rejser dig op for at hente noget i køkkenet, lige præcis der skal du skærpe opmærksomheden.
Være til stede i det du laver. Registrere omgivelserne. Kigge på kommoden. Mærke nøglerne. Kigge på lille Bent, der står med et forventningsfuldt smil om læberne ved slikhylden i Bilka. Hvis du er vågen, så husker hjernen meget bedre informationerne.
2. Hukommelsespaladset
Tricket er velegnet, hvis du skal huske en indkøbsliste eller lignende. Vælg et sted, du kender godt. Dit hjem f.eks. eller den vej, du kører til arbejde. Lad os bruge dit hjem som eksempel. Du har fem ting, du skal huske. Købe en gave til din onkel, der har fødselsdag. Hente en bog på biblioteket. Købe en liter letmælk, en avis og en pose kartofler i supermarkedet.
Dan et mentalt billede af dit hjem oppe i hovedet og placer de fem ting, du skal huske, rundt om i hjemmet på karakteristiske steder. Eksempel: Letmælken placerer du på gulvet i entreen så du er ved at falde over den, når du låser dig ind.
Avisen ligger og flyder på trappen til krybekælderen ved siden af en død edderkop. Kartoflerne lægger du på wc-kummen. Gaven til din onkel placeres på stolen i kontoret og bogen fra biblioteket lægger du ovenpå kattens madskål i køkkenet.
Når du skal genkalde dig listen, genbesøger du dit hjem i hovedet og går en runde i huset. Ifølge Troels Wesenberg Kjær er det vigtigt at tømme hukommelsespaladset, når du er færdig, da tingene ellers vil ligge og rode rundt, næste gang du skal huske noget andet.
3. Kædemetoden
Endnu en metode fra ovenstående bog. Kædemetoden går ud på at danne billeder af det, du skal huske ved at kombinere elementer. Den kan bruges, hvis du skal sige noget til et møde på arbejdet. Lad os sige, at du har fire pointer, du gerne vil huske, når du får ordet. De fire pointer har hver sit nøgleord; flødeboller, toilet, kursus og rengøring. Tricket går ud på at konstruere en sammenhængende sætning, hvor de fire nøgleord indgår. F.eks.: En mand er på kursus, taber en pakke flødeboller i toilettet og må gøre rent bagefter.
4. Skriv ned
Jeg skriver ofte noter til mig selv. Det gør mange mennesker, og det er der ikke nogen skam i. Læg noterne det samme sted hver gang, så du ikke skal tænke over, hvor de er.
5. Sæt alarm på telefonen
Hvis du har noget vigtigt, du skal på et bestemt tidspunkt, så kan det være en hjælp at sætte alarmen på din telefon. Når alarmen går i gang, kan du huske det med det samme.
6. Den kognitive assistent
Oppe i din hjerne sidder der en lille fyr, man kan kalde en kognitiv assistent. Når du skal bruge noget viden, løber fyren ind i biblioteket og leder efter den information, du har brug for. Hvis du har informationen på lager, så ved du det. Men det er ikke altid, den er nem at hente frem.
Ind imellem når jeg skal erindre noget og ikke kan huske det, forsøger jeg mig med A-B-C-tricket. Det er det trick der går ud på at begynde med A og derefter B og så videre og fortsætte igennem hele alfabetet i håb om, at hjernen kommer i tanke om den ønskede information.
Det virker aldrig for mig. Det virker heller ikke at forsøge at tvinge informationen frem. Det, der virker, er at slappe af. Du kan ikke lige huske det nu, men stol på, at det dukker op. Det gør det altid.
7. Den indre film
Det sidste trick du får herfra, kalder jeg Den indre film. Det er en metode, som jeg egentlig benytter, når jeg skal falde i søvn om aftenen, men som har den bivirkning, at jeg husker ting fra dagen, som jeg havde glemt alt om.
Jeg aner ikke, om du kan bruge den til en pind. Den er selvfølgelig super duper, hvis du har været vidne til et bankrøveri og skal genkalde dig nummerpladen på røverens flugtbil eller andre detaljer, du har glemt men ellers ….
Når jeg bruger metoden om aftenen, lukker jeg øjnene og spiller dagens oplevelser igennem oppe i hovedet som en lille film. Ideen er at tømme hovedet, så der bliver plads til noget nyt. Når jeg gør det, dukker der ofte ting op, jeg fuldstændig havde glemt. En dame med en paraply, jeg mødte på gåturen med hunden men ikke registrerede i første omgang. Eller noget en eller anden har sagt. Eller noget tredje. Hvad du kan bruge det til, aner jeg ikke.
Kilde:
Hjernestarter – sådan træner du din hjerne. Hjerneforsker Troels Wesenberg Kjær. FADL`S forlag 2017.
Læs også:
Hvis du syntes, at artiklen var interessant så tilmeld dig Stressfars nyhedsbrev. Du er også velkommen til at dele eller like på Facebook eller LinkedIn eller sende en mail med kommentarer og forslag til ks@stressfar.dk.
Comments