Opmærksomheden er hjernens dørmand – derfor skal du passe på den

Opdateret: for 6 dage siden

For nogle år siden konkluderede en meget omtalt undersøgelse fra Microsoft, at menneskers evne til at koncentrere sig var helt nede på otte sekunder – et sekund mindre end en guldfisk.


Undersøgelsen har siden skabt en del debat, og det er måske meget godt. For din opmærksomhed, herunder koncentrationsevnen, er en af de vigtigste kognitive ressourcer, du har.


Det er samtidig en ressource, der er under pres fra den digitale udvikling og de mange gadgets, der bipper, ringer eller blinker i et væk.



Hvis du syntes, at artiklen var interessant så tilmeld dig Stressfars nyhedsbrev.

Du er også velkommen til at dele eller like på Facebook eller LinkedIn

eller sende en mail med kommentarer og forslag til ks@stressfar.dk.



Hjernens dørmand

Men hvad er opmærksomhed egentlig for en størrelse? DNA-forskeren Francis Crich har sammenlignet hjernens opmærksomheds-funktion med en lyskegle. Når du fokuserer din opmærksomhed på noget, vil hjernen automatisk rette sit fokus mod det pågældende sted.


Andre forskere er siden nået frem til, at det modsatte scenarie er mere sandsynligt, nemlig at opmærksomheds-funktionen snarere fungerer som et filter, der undertrykker irrelevante stimuli. Det er dette filter, der skaber problemer ved bl.a. kronisk stress. Mere om det senere.


Når du er opmærksom på noget, kan du både være bevidst om det og det kan være ubevidst. Både den bevidste og ubevidste opmærksomhed er sårbare størrelser, der ofte rammes ved længerevarende stress.


Ifølge hjerneforsker Emma Louise Louth deler forskerne opmærksomhed op i tre typer: Fokuseret opmærksomhed, vedvarende opmærksomhed og vekslende opmærksomhed. Alle tre former for opmærksomhed lider skade ved længerevarende stress. Lad os tage dem fra en ende af.


Fokuseret opmærksomhed

Fokuseret opmærksomhed, forklarer Louth, kaldes også selektiv opmærksomhed. Her handler det om evnen til at fokusere sin opmærksomhed på én ting og udelukke noget andet.


Den fokuserede opmærksomhed fungerer både på et bevidst og et ubevidst plan. På forsker-sprog taler man om bottom-up (ubevidst) eller top-down (bevidst) bearbejdning af de inputs, hjernen modtager fra sanserne.


”Ved bottom-up bearbejdning fanges opmærksomheden af udefrakommende faktorer eller også bestemmer hjernen ubevidst, hvilken del af et billede der skal fokuseres på,” forklarer Emma Louise Louth.


En udefrakommende faktor kan være en urovækkende raslen i græsset, som dit bevidste jeg ikke er opmærksom på. Et eksempel på sidstnævnte er, når du ser en film og hjernen stiller ind på hovedpersonens slåskamp i forgrunden, så du ikke opdager, at der stikker en mikrofon frem i øverste højre hjørne. Den information har hjernen sorteret fra.


Hjernen filtrerer al information

Ved bottom-up bearbejdning fungerer hjernens opmærksomheds-funktion som et filter, der sørger for at kun relevant information når frem til den bevidste del af hjernen. ”Top-down bearbejdning er bevidst, og du beslutter dig for, at du vil lytte. Dette får dit filter til at fokusere på de stimuli, du ønsker.”


Ved kronisk stress fungerer filteret ikke som det skal og hjernen oversvømmes med falske faresignaler. Det kaldes på forskersprog for Bodily Distress Syndrome også kaldet kropslig stress. Opmærksomhedsforstyrrelser som ADD og ADHD udspringer også af fejlfunktioner i opmærksomheds-filteret.


Ved top-down bearbejdning er opmærksomheden under din bevidste kontrol. Du beslutter dig for, at du vil rette din opmærksomhed imod et bestemt sanseinput, og dette får dit filter til at sortere uvedkommende stimuli fra.


Et eksempel på top-down opmærksomhed er, når du sidder midt i en larmende fest og sludrer med din sidemand. Du fokuserer opmærksomheden på at lytte til din samtalepartner. Samtidig udelukker du al uvedkommende støj omkring dig. Du beslutter altså selv, hvad du vil fokusere på.


Vedvarende opmærksomhed

Den anden type opmærksomhed kalder hjerneforskere ifølge Emma Louise Louth for vedvarende opmærksomhed eller agtpågivenhed. Det er den type opmærksomhed du kender under navnet koncentrationsevnen, og den kan defineres som evnen til at opretholde opmærksomheden på noget over tid,


Når du benytter den vedvarende opmærksomhed, benytter hjernen ligesom ved fokuseret opmærksomhed også top-down bearbejdning men i modsætning til ved fokuseret opmærksomhed er også andre dele af hjernen aktive her.


Hjerneforskere har fundet frem til at vi kan være fuldt koncentrerede i maksimalt 10-15 minutter ad gangen, hvilket er noget længere end Microsoft-undersøgelsen viste - men ikke meget. Jo længere tid vi skal koncentrere os uden at få pauser jo flere fejl laver vi og jo sværere er det at bevare fokus over tid på det, vi laver.


I en tid hvor mange af os er afhængige af vores digitale skærme og, hvor vi i et væk bombarderes med lyde, lys og vibrationer får vi stadig sværere ved at styre vores bevidste opmærksomhed. De mange distraktioner gør nemlig, at vi bliver mere modtagelige overfor ubevidste stimuli, altså bottom-up stimuli, fortæller Emma Louise Louth.


Konsekvensen er, at vi ikke kan koncentrere os i længere tid og derfor ender med at bruge den tredje type opmærksomhed i stedet, nemlig vekslende opmærksomhed.


Vekslende opmærksomhed

Vekslende opmærksomhed handler om evnen til at skifte fokus fra et stimuli til et andet, f.eks. mellem to arbejdsopgaver. Det er den evne du bruger, når du bilder dig selv ind, at du multitasker. I virkeligheden skifter din opmærksomhed hurtigt mellem to eller flere fokuspunkter.


Evnen til at skifte mellem arbejdsopgaver eller populært sagt at holde flere bolde i luften bliver også påvirket ved stress. For en normal ikke-stress-belastet person tager det tid for hjernen at omstille sig hver gang du skifter fokus.


Når du er ramt af stress, tager det endnu længere tid. Det er derfor, at mange stressramte har svært ved at håndtere flere opgaver på samme tid. Hjernen kan simpelthen ikke rumme det.



Kilder:

Opmærksomhed. Hjerneforsker Emma Louise Louth. Århus Universitetsforlag 2021.


E-mail korrespondance med Emma Louise Louth juni 2022.


Hjernestarter – sådan træner du din hjerne. Hjerneforsker Troels Wesenberg Kjær. FADL`S forlag 2017.



Læs også:

Kronisk stress gør hjernen mere sensitiv – men overfølsomheden kan aflæres


Når hjernen brænder sammen - her er de kognitive symptomer på stress


Hvorfor du glemmer dit barn i Bilka - og andre facts om din hukommelse


Det digitale zombie-liv stresser din hjerne


Hvis du syntes, at artiklen var interessant så tilmeld dig Stressfars nyhedsbrev. Du er også velkommen til at dele eller like på Facebook eller LinkedIn eller sende en mail med kommentarer og forslag til ks@stressfar.dk.


100 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
Kim-selsø.png

Søger du hjælp eller ønsker du at modtage flere nyheder?

Søger du hjælp så er du velkommen til at kontakte mig til en uforpligtende snak.

Jeg kommer gerne med gode inputs og anbefalinger & viser dig gerne hvilke guides du kan læse. 

Derudover kan vi sammen finde ud af om du har brug for mere hjælp i form af mine træningsydelser eller sparring. 

Du kan også tilmelde dig vores nyhedsbrev og blive opdateret når der udgives nye blog-indlæg.