Da jeg var en ung mand på ti år eller deromkring fik min mor den brillante idé, at det var tid til at min bror og jeg skulle have nyt tøj. Som altid foregik det i Magasin på Kongens Nytorv, hvor vi en gang om året troppede op og fik oprettet et kontokort.
Jeg får stadig svedeture, når jeg tænker tilbage på, hvordan jeg stod stiv som en statue på en skammel til frit skue i herretøjsafdelingen med bukserne nede om hælene, mens ekspedienten sekunderet af min mor målte benlængde og livvidde med et målebånd. Det var frygtelig pinligt.
Den slags oplevelser har sat sig fast i min hukommelse som tæger på en hund, mens meget andet er siet fra. Men hvorfor husker jeg stadig manden med målebåndet, når jeg ikke kan presse et eneste tysk verbum ud over mine læber?
Og hvorfor er det at mange stressramte får problemer med hukommelsen i en grad, så man føler sig dement som 40-årig? Det får du svaret på om lidt, hvor jeg også vil give dig nogle fif til, hvordan du genoptræner din hukommelse.
Kender du det? Du rejser dig for at hente noget i køkkenet, og når du kommer derud, har du glemt, hvad det var. Du glemmer din partners navn, hvor du parkerede bilen, du glemmer din dankortkode, svigerfars fødselsdag, dit barn i Bilka. Rigtig mange oplever problemer med hukommelsen i forbindelse med stress.
Men først får du lige et hurtigt kursus i, hvad hukommelsen er for en størrelse, og hvordan den virker.
Hvis du syntes, at artiklen var interessant så tilmeld dig Stressfars nyhedsbrev.
Du er også velkommen til at dele eller like på Facebook eller LinkedIn
eller sende en mail med kommentarer og forslag til ks@stressfar.dk.
Det vigtigste, du skal vide om hukommelsen er, at den hader stress og elsker søvn og fysisk aktivitet. Hukommelsen har til huse i den hjernestruktur, der hedder hippocampus. Det er en lille klump hjerne på størrelse med tommelfinger og form som en søhest. Du har to af dem, en i hver hjernehalvdel.
For at huske skal du først og fremmest være opmærksom. Hvis du ikke kan koncentrere dig i mere end tre sekunder ad gangen, kan du ikke huske ret meget.
Hvad enten du er stresset eller ej skrumper hippocampus én procent om året, efter at du er fyldt 25 år. Du mister 100.000 hjerneceller hvert sekund døgnet rundt. Stress får hippocampus til at skrumpe yderligere. Faktisk er hippocampus er et af de områder i hjernen, der påvirkes mest under længere tids stresspåvirkning.
Men hvad er hukommelse egentlig?
De tre typer hukommelse
Ifølge hjerneforskere har vi mennesker overordnet tre typer hukommelse. Sensorisk hukommelse, langtidshukommelse og korttidshukommelse som også kaldes arbejdshukommelse.
Den sensoriske hukommelse registrerer og fastholder visuelle sanseinput. Det er noget, der sker på millisekunder og du opdager det ikke. Korttidshukommelsen er den hukommelse du bruger, når du løser opgaver i hverdagen, hvilket er årsagen til, at den også kaldes arbejdshukommelsen. Hjerneforskeren Troels Wesenberg Kjær sammenligner i sin bog ”Hjernestarter” arbejdshukommelsen med et bord, hvor hjernen kan lægge ting fra sig, mens den bearbejder dem.
Informationerne ligger i arbejdshukommelsen i få sekunder op til nogle minutter. Nogle informationer, langt de fleste faktisk, glemmes hurtigt igen og nogle ryger i langtidshukommelsen, som kan sammenlignes med hjernens bibliotek.
Det er ikke et særlig stort skrivebord, arbejdshukommelsen råder over. Faktisk mener nogle forskere, at utrænede mennesker kun har plads til syv ting på bordet ad gangen.
Det er et vigtigt at vide, for det forklarer, hvorfor mange af os har pokkers svært ved at koncentrere os i kontorlandskaber, hvor vi er omgivet af støj og uro konstant. Alt det her hænger selvfølgelig også sammen med opmærksomheden og evnen til at koncentrere sig. Det kan du læse mere om i artiklen om hjernens dørmand.
Forstyrrelser optager nemlig mindst en plads på hukommelsesbordet. Hvis du render rundt med andre ting i hovedet, du lige skal ordne, så optager de også hver især en plads. Det samme er tilfældet, hvis du f.eks. har en fysisk udfordring, måske dårlig balance. Det er også noget, hjernen skal bruge hukommelses-ressourcer på at håndtere. Det er derfor du glemmer lille Bent i Bilka. Der var ikke flere ledige pladser.
Bliv bedre til at huske
Den gode nyhed er, at du kan træne dig til en bedre korttidshukommelse, så du får flere pladser at gøre godt med. Du kan også frigøre pladser i arbejdshukommelsen. Det kan du f.eks. gøre ved at arbejde med din dårlige balance, så hjernen ikke skal bruge så mange kræfter på at redde dig fra at skvatte hele tiden.
Eller du kan finde et roligt sted uden støj, så din hjerne ikke behøver bruge energi på at filtrere støj væk. Det frigør også en plads. Der er heldigvis mange muligheder.
Nu til det praktiske. For hvordan træner du bedst din hukommelse, hvis du ikke kan huske fra næse til mund? Er det kryds og tværs, du skal i gang med, gammeldags terpe-øvelser eller en app på mobiltelefonen. Der er mange muligheder og særligt de digitale af slagsen er populære.
Der findes et rigt udvalg af hjemmesider og apps, der tilbyder programmer til træning af hjernen. Mange af dem har fokus på hukommelse, opmærksomhed og problemløsning.
Ifølge hjerneforsker Troels Wesenberg Kjær har de mange digitale tilbud dog det til fælles, at du bliver god til det, du træner, men der er ikke så meget overførbarhed til hverdagen. Det er heller ikke sikkert, at du er typen, der synes, at det er kanon at sidde med en skærm i hånden. Men hvad gør du så?
Motion styrker hukommelsen
Flere studier viser, at det uden konkurrence bedste du kan gøre, hvis du gerne vil huske bedre, er at være fysisk aktiv. I et studie blev en gruppe sunde og raske forsøgspersoner sat til at cykle regelmæssigt i en periode på flere uger og undervejs udsat for en række hukommelsestests.
Efter seks uger præsterede cykelgruppen langt bedre end kontrolgruppen, der ikke havde cyklet. En hjernescanning viste, at cykelgruppens blodtilførsel var øget, hvilket muligvis forklarer forskellen.
Ifølge forskningen er der ikke noget, der er så godt for hjernen og dermed også for hukommelsen, som fysisk aktivitet. Foto: Tim Jørgensen, Doxa Film.
I et andet studie fulgte amerikanske forskere 3000 amerikanere i 25 år. I løbet af perioden sammenlignede man niveauet af fysisk aktivitet med deres hukommelse, koncentration og evne til at tænke hurtigt, det forskerne kalder proceshastighed.
Også her viste undersøgelsen entydigt, at de der var mest fysisk aktive klarede sig bedst. De dårligste resultater blev præsteret af de deltagere, der var mest inaktive i deres hverdag og så fjernsyn mindst tre timer hver dag.
Virkningen ligger ifølge forskerne i, at motion udløser vækststoffet BDNF, der er med til at styrke forbindelsen mellem eksisterende nerveceller og også booster dannelsen af nye celler. Nervecellerne bliver altså bedre til at holde fast i hinanden og samtidig dannes der tydeligere stier, hvilket gør, at vi husker informationer bedre.
Især konditionstræning har en stor effekt. Jo bedre kondition du er i jo større er hippocampus.
Der betyder dog ikke, at du bare skal give den fuld gas. Hård træning har nemlig den modsatte effekt, da hjernen så udmattes og blodet dirigeres til musklerne i stedet for hjernen. Ifølge eksperter er en gåtur på 40 minutter i moderat tempo tre gange om ugen nok.
Decimalregning og tyske verber
Den tredje faktor, der spiller en vigtig rolle i forhold til vores hukommelse er typen af information, vi skal huske. Hjernen husker nemlig ikke alt lige godt.
Jeg erindrer for eksempel ikke det fjerneste om decimalregning, oldtidskundskab eller tyske verber, som dedikerede undervisere ellers ihærdigt forsøgte at proppe ind i mit hoved i gymnasiet. Til gengæld husker jeg tydeligt episoden fra min barndom i artiklens indledning.
Ifølge hjerneforsker Troels Wesenberg Kjær er forklaringen, at vi har lettere ved at huske ting, der er relevante, uventede eller forbundet med følelser.
At stå med bukserne nede om hælene i en tøjforretning føles ydmygende. At høre en underviser remse tyske verber op, mens man selv sidder og tegner kruseduller på et ternet stykke papir, er hverken ydmygende, relevant eller uventet. Det er røvsygt og røvsyge ting husker man bare ikke.
Så hvad skal du tage med dig, fra den her artikel?
1) Fysisk aktivitet er godt for hjernen.
2) Koncentrationsevne er en forudsætning for at huske.
3) Du kan træne din hjerne.
Men Kim, har du ikke nogle øvelser? Jamen det har jeg da. Her er nogle links til øvelser, du kan bruge på din helt egen hjerne. Du kan finde meget mere inspiration i nedenstående bøger.
Kilder:
Hjernestarter – sådan træner du din hjerne. Hjerneforsker Troels Wesenberg Kjær. FADL`S forlag 2017.
Hjernestærk – sådan styrker du din hjerne med motion og træning. Anders Hansen. Politikens forlag 2016.
Læs også:
Hvis du syntes, at artiklen var interessant så tilmeld dig Stressfars nyhedsbrev. Du er også velkommen til at dele eller like på Facebook eller LinkedIn eller sende en mail med kommentarer og forslag til ks@stressfar.dk.
