Da min yngste datter for nogle år tilbage var omkring fire år, var vi i biografen og se en tegnefilm, der handlede om en bi, der ikke kunne finde sig til rette med livet i bistadet.
»Hvorfor kan jeg ikke bare være alene?« spurgte den fireårige, da vi var hjemme igen.
»Det kan man ikke, når man kun er fire år,« svarede hendes mor.
»Jo. I Slikverden.«
Her er et foto, der viser Slikverden. De voksnes Lykkeland har cirka samme udtryk. Alt er super duper, og der er ingen modstand.
Slikverden var i min fireårige datters hoved et sted med evigt solskin, fri isbar og en ønskebrønd, som opfyldte selv de mest urimelige ønsker. En drømmeverden, hvor alt var behageligt og komfortabelt.
Hvor vil jeg hen med det? Jo …
Mange voksne har et emotionelt Utopia i hovedet, der minder om min fireårige datters Slikverden. Lykkeland, kunne man kalde det. I Lykkeland føles alt godt, der er kun positive og behagelige følelser. Alt hvad der minder om følelsesmæssigt ubehag afvises ved indgangen.
Mennesker, der lever i Lykkeland, bryder sig ikke om at være følelsesmæssigt ude af balance; vrede, kede af det, bange, stressede. Trælse følelser er bandlyst, de skal væk, fixes. Nu. Helst uden at nogen opdager, at der er noget galt.
Derfor gør mennesker i Lykkeland alt, hvad der står i deres magt for at fokusere på det positive og ignorere alt det grimme inden i.
Tilmeld dig Stressfars nyhedsbrev og få automatisk besked, når
der er nyt. Kan du lide hvad du læser? Del, kommenter eller like på
Facebook eller LinkedIn eller send en e-mail med ris eller ros til ks@stressfar.dk.
Eller gå hele vejen og støt Stressfar.dk med et frivilligt abonnement på 10er.com
De bryder sig heller ikke om, at andre er i deres følelsers vold, for de aner ikke, hvad de skal stille op. Når lokummet på et tidspunkt løber over med psykisk snask og slam, og det gør alle lokummer før eller siden, aner de ikke deres levende råd.
Lykkeland findes ikke
Sagen er bare den, at de svære og de rare følelser er en del af en samlet pakke, som vi ikke bare kan vælge fra, som vi har lyst. Sagen er også den, at Lykkeland ikke findes.
Det er præcis ligesom Slikverden et fatamorgana, og vi gør livet svært for os selv, hvis vi tror, at vi altid skal være glade og lykkelige. Det er der ingen, der er. Heller ikke dine venner på sociale medier, der poster lykke-billeder dagen lang.
Indimellem er man det modsatte, og det er okay. Hvis vi alle sammen render rundt og tror, at man skal være glad hele tiden, så ender vi med at rende rundt og lide i smug.
Formålet med følelser
Anatomisk er vores følelser og tanker placeret forskellige steder i hjernen, og det forklarer en del om, hvorfor vi kan føle ét men tænke noget helt andet. Følelserne befinder sig i pattedyrhjernen, der udviklingsmæssigt er på et tidligere stadig end hjernebarken, hvor de kognitive funktioner er placeret.
Hjernens følecenter i det limbiske system er forbundet via et netværk af nervebaner med de kognitive funktioner i Neocortex. De fleste nervebaner går fra følelserne til Neocortex. Det betyder, at det er nemmere for følelserne at påvirke tankerne end omvendt. Det forklarer samtidig, hvorfor følelserne spiller så stor en rolle i vores beslutningsprocesser.
Ifølge den nyeste forskning kan man biologisk sammenligne følelser og tanker med et styresystem, der hjælper os med at overleve i verden uden at komme til skade. Følelser og tanker er bindeled mellem sanserne, der registrerer verden omkring os og motorikken, der styrer vores krops bevægelser.
Følelserne fortæller hjernen, hvad der er godt og skidt for os. Vi føler glæde og lyst, når noget er godt for os, og frygt eller ulyst, når noget er skidt. Følelser er vejvisere, der fortæller hjernen om en given handling er fornuftig eller ej.
Menneskers livslyst og motivation er bundet op på vores følelser, og derfor opleves et liv uden følelser fladt og meningsløst. Speciallæge i psykiatri Sebastian Swane har kaldt følelser for vores vigtigste ingrediens i livet.
Ifølge ham er formålet med livet at opleve vores følelser og skabe så mange gode af dem som muligt for sig selv og andre. Men det betyder ikke, at svære, ubehagelige følelser skal skubbes væk.
Angst, tristhed og andre negative følelser spiller præcis samme rolle som smerte gør for vores fysiske krop. De er der for at fortælle dig, at der er noget, du skal håndtere.
At du skal passe på dig selv.
Følelser hader psykisk smerte
Netop fordi følelser navigerer gennem lyst eller ulyst bryder de sig ikke om psykisk smerte og vil derfor forsøge at undvige smerten.
Det er forklaringen på, at vi ofte, når vi har det psykisk skidt, fokuserer på vores symptomer og på, hvor elendigt vi har det. Vi stræber efter at vende tilbage til Lykkeland. I stedet for at fokusere på de problemer, der ligger til grund for symptomerne.
Tre tips til at håndtere følelser
Når du har det rigtig slemt, kan det være en hjælp at minde dig selv om, at alting er flygtigt. Intet varer evigt. Heller ikke følelser. De passerer forbi, og roen genopstår.
Det kan også hjælpe at tænke, at følelser ikke er farlige. Heller ikke selvom det kan føles sådan i situationen. Stress og angst er superubehageligt, men følelserne og de kropslige fornemmelser er uskadelige i sig selv.
Samtidig med at du tænker, at følelserne ikke er farlige, så prøv at mærke de ubehagelige følelser og tillad dem at være der uden at reagere på dem. På den måde fortæller du følelserne, at de ikke er forkerte, og så forsvinder de nemmere af sig selv.
Det gælder også ved et voldsomt angstanfald, hvor du føler, at du er ved at blive kvalt eller du frygter, at du er ved at få hjertestop. Kroppen er bygget til at få pulsen op.
Kilder:
Følelser og kognition. Redigeret af Thomas Wiben Jensen og Martin Skov. Museum Tusculanums Forlag. Københavns Universitet 2007.
Angsten for at miste kontrol og blive sindssyg. En kortfattet beskrivelse af angstens psykologi, fysiologi og behandling. Sebastian Swane, psykiater og ledende overlæge på Psykoterapeutisk Klinik, Psykiatrisk Center København. 2023.
Læs også:
Tilmeld dig Stressfars nyhedsbrev og få automatisk besked, når der er nyt. Kan du lide hvad du læser? Del, kommenter eller like på Facebook eller LinkedIn eller send en e-mail med ris eller ros til ks@stressfar.dk.
