Er du ansat på en god arbejdsplads med en ledelse, der bekymrer sig om dit helbred, er der en god chance for, at du vender godt tilbage efter en stress-sygemelding. Er du ansat under chefen fra helvede forholder det sig anderledes.
Nedenfor får du 7 råd, der kan hjælpe dig til at komme trygt tilbage til arbejde efter en stress-sygemelding - og undgå et nyt kollaps.
Det kan være svært at skulle tilbage på arbejde efter en stress-sygemelding. I den her artikel får du nogle fif til hvad du selv kan gøre for at lykkes.
Først lidt baggrund. Virkeligheden er desværre sådan skruet sammen, at mange arbejdspladser ikke har styr på håndteringen af stress-sygemeldinger. Rigtig mange stress-sygemeldte ender med en fyreseddel eller med selv at sige op.
I en dansk undersøgelse fra 2017 med deltagelse af 436 sygemeldte danskere med arbejdsrelateret psykisk sygdom vendte mindre end 25 procent tilbage til deres job efter sygemeldingen. Langt de fleste blev fyret eller sagde selv op. Det er ikke rare tal at skulle forholde sig til, men det er fakta. Sådan behøver det dog ikke at ende.
Tilmeld dig Stressfars nyhedsbrev og få automatisk besked,
når der er nyt om stress og arbejde. Kan du lide hvad du læser?
Del, kommenter eller like på Facebook eller LinkedIn.
Du kan også bare støtte Stressfar.dk med et
frivilligt abonnement på 10er.com
Forskningen viser, at de fleste arbejdspladser, hvor der er en god kommunikation og et positivt forhold til den sygemeldte medarbejder vender medarbejderen tilbage til sit job. Omvendt forholder det sig med arbejdspladser, hvor kommunikationen er dårlig. Her ender det som oftest med en fyring.
Om dit kollaps får en happy end, og du bliver i dit nuværende arbejde afhænger altså af to forhold. 1) Hvordan din arbejdsplads håndterer situationen og din tilbagevenden, hvilket du ikke selv har indflydelse på. 2) Din egen håndtering.
På den arbejdsplads, hvor jeg gik ned med stress, var kommunikationen med min daværende chef mildt sagt anstrengt under sygemeldingen. Min tilbagevenden til jobbet var dømt til at mislykkes, men det var jeg ikke i stand til at gennemskue på det tidspunkt. Jeg begik derfor den fejl, som du ikke skal begå. Faktisk begik jeg to.
Jeg lod mig presse til at genoptage arbejdet, og jeg gjorde det alt for tidligt. En tommelfingerregel bør være, at jo bedre din arbejdsplads er til at håndtere stress-sygemeldte og jo bedre forhold du har til din leder jo før kan du starte.
7 råd til dig, der skal begynde i job efter stress-sygemelding:
1. En fyring er bedre end et nyt kollaps
Min vigtigste pointe i forhold til tilbagevenden til job efter stress-sygemelding er, at hvis du arbejder på en problematisk arbejdsplads som beskrevet ovenfor, må du aldrig melde dig rask, før du er klar til det. Hvis stressen er udløst af forhold på jobbet, og problemerne ikke er løst, kan en for tidlig raskmelding få store konsekvenser for dig og dit helbred fremadrettet. At raskmelde dig uden at være klar er den dårligste løsning, du kan vælge. Problemet med at melde sig rask for tidligt er, at du 100 procent sikkert ikke kan honorere de krav, der stilles til dig. Arbejder du derimod på en arbejdsplads, du er tryg ved, kan du begynde tidligere. Men hvornår er det så?
2. Vent ikke for længe
Du bliver ikke rask af at isolere dig alene derhjemme i månedsvis. Tværtimod.
Jo længere tid du er væk fra arbejdsmarkedet, jo sværere er det at vende tilbage. Men hvad gør du så? Hvornår du er rask nok til at begynde at arbejde afhænger af, hvem man spørger. At kommunen har en manual, hvor der står, at stress varer 22 uger, er ikke det samme som, at du er rask efter 22 uger. Det er meget forskelligt, hvor lang tid det tager at komme sig. Nogle er klar til at begynde i job 10 timer om ugen efter tre måneders sygemelding. Andre er først klar til at tage det første spæde skridt tilbage i job efter flere år. Det handler om, hvor hårdt du er ramt og hvor længe det har varet. De konstante fysiske og psykiske symptomer skal være væk, du sover nogenlunde om natten og har mere energi. Du er frisk i hovedet og har en følelse af, at du er klar og har lyst til at komme i gang igen. Du skal ikke forvente, at dit nervesystem er helet helt op, for det er det ikke. Det kan godt tage flere måneder endnu. Ligesom med enhver anden skade er du ikke 100 procent klar, bare fordi du ikke længere har symptomer.
3. Læg en uambitiøs plan
Mens du har gået sygemeldt, har du været til regelmæssige sygesamtaler med din chef. Her har I forhåbentlig talt om årsagerne til, at du måtte sygemelde dig med stress, og I har sammen drøftet, hvordan du undgår at ende i samme situation fremover. Din chef har været lydhør, og I har haft en fornuftig dialog. Du er tryg ved at vende tilbage. Du har også været forbi din læge og rådført dig med ham eller hende. Aftal med din chef, hvordan du konkret vender tilbage. Lav en plan for de næste tre måneder, hvor I trapper timer og arbejdsopgaver langsomt op. Begynd med rutineopgaver de første par uger fem - ti timer pr. uge. Opgaverne bør være af en karakter, hvor du ikke skal tænke for meget og ikke har større ansvar eller stramme deadlines. Sørg for at der er luft til masser af pauser, og brug pauserne på at gå en tur eller lave ingenting. Hold fri, når du kommer hjem. Hvis det går fint de første par uger kan arbejdstiden trappes videre op over de næste tre måneder. Hold et møde med chefen hver tredje uge, hvor I drøfter hvordan det går og sammen tilpasser belastningen til din udvikling. Husk at en plan er vejledende. Bliver presset for stort må sætte timerne ned eller blive på samme timetal i lidt længere tid.
4. Du kan mindre end du vil
Det er vigtigt at huske på, at du efter længere tids sygemelding ikke er i nærheden af din topydeevne. Heller ikke selvom du føler dig frisk og klar (hvad du forhåbentlig gør). Det er fuldstændig ligesom træning. Hvis du har været fysisk inaktiv i et år og tilbragt tiden på sofaen med at spise chips og drikke cola, kan du ikke fra den ene dag til den anden begynde at løbe ti kilometer om dagen. Hvis du alligevel gør, så kan jeg med temmelig stor sikkerhed forsikre dig for, at du ikke kan gå efter 14 dage. Selvom du føler dig i topform er du efter måneders sygemelding med stress stadigvæk meget nemt stressbar og din hukommelse, overblikket og koncentrationsevnen er nedsat. Du skal regne med, at du de første mange måneder er meget træt, når du har fri. Brug fritiden til at samle kræfter og slappe af. Dyrk motion og se nogle gode venner. Vent nogle måneder endnu med at søsætte dit store carport-byggeprojekt eller søge drømmejobbet.
5. Vær åben overfor chef og kollegaer
Din chef kan ikke ændre noget, hvis ikke chefen ved, hvad du har behov for. Vær åben og kommunikerende i forhold til dine behov. Både overfor chefen og dine kollegaer, der heller ikke er tankelæsere. Sig til og fra. Bed om hjælp, hvis noget er for meget. Sig at du har behov for at tænke over det, hvis du er i tvivl.
6. Præstationsangst er naturligt
Præstationsangst er et andet tema, du sandsynligvis vil støde ind i på din vej tilbage. Stress skræller selvtilliden af selv den bedste, og det vil for nogen føles som at starte forfra i 1. klasse at begynde i job igen. Jo længere tid du har været væk, jo sværere vil det være. Der skal du bare vide, at det er helt naturligt at være rystende nervøs. Hjernen husker, og den ser trusler alle vegne. Den skal lære, at det ikke er farligt at tale med mennesker, at skrive, at være træt. Sådan vil det være indtil du igen er blevet tryg ved at gå på arbejde.
7. Livet ér bumlet og besværligt
For nogen vil angsten fortsætte med at lure i årevis fremover. Et råd jeg selv har taget til mig er, at hvis der er noget alvorligt galt med mit helbred, så er jeg ikke i tvivl. Hvis jeg er i tvivl, så er det angsten, der taler. Grunden til at jeg nævner det her til sidst er, at et stress-kollaps kan sætte sig i én, så man konstant er nervøs for, om man er på vej ned i hullet igen. Hvis man har en tendens til at bekymre sig meget, kan den mindste træthed og indre uro få alarmklokkerne til at bimle selv om din træthed og uro bare er et naturligt bump på livets vej. Livet går op og ned. Du vil opleve, at du bliver stresset igen, men det er ikke det samme som, at du har fået et tilbagefald. Sandsynligvis er det bare et midlertidigt bump.
Ovenstående råd er baseret på mine egne erfaringer, da jeg selv skulle tilbage i job efter en langvarig stress-sygemelding. Derudover bygger rådene på samtaler med stress-sygemeldte borgere i mit nuværende job som fysioterapeut.
Læs også:
For medlemmer:
Tilmeld dig Stressfars nyhedsbrev og få automatisk besked, når der er nyt. Kan du lide hvad du læser? Del, kommenter eller like på Facebook eller LinkedIn.
