Støt på 10er
top of page
  • Kim Selsø

Forstå din stress diagnose: Hvad betyder en belastningsreaktion? Og hvad menes der med bds?

Opdateret: 8. jun.

Da jeg blev sygemeldt med stress for syv år siden, anede jeg ikke, hvad stress var. Jeg vidste bare, at jeg havde det skidt.


I lang tid troede jeg, at jeg led af en fysisk sygdom. Da min læge så nåede frem til, at det var stress, gik jeg på jagt efter viden om stress.


Jeg havde et behov for at forstå, hvad der skete med mig. Og hvis jeg skulle forstå min stress og gøre noget ved det, var jeg nødt til at vide, hvordan det hang sammen, tænkte jeg.



Tilmeld dig Stressfars nyhedsbrev og få automatisk besked, når der

er nyt. Kan du lide hvad du læser? Del, kommenter eller like på

Facebook eller LinkedIn eller send en e-mail med ris

eller ros til ks@stressfar.dk.



Jeg gik på jagt i sundhedsfaglige lærebøger og internettets kringelkroge og snart åbenbarede en helt ny verden af psykiske diagnoser og fagudtryk sig.


Formålet med denne artikel er at gøre dig lidt klogere på, hvad lægen taler om, når hun siger volapyk som ”depressiv reaktion”, ”tilpasningsreaktion” eller belastning, som er nogle af de fagudtryk der bruges i relation til det mere folkelige ord stress.


Stress er en belastningstilstand

Det første, du skal vide er, at stress hverken er en diagnose eller en sygdom. Det er en reaktion på en belastning, og belastninger er per definition midlertidige. Det betyder, at når belastningen er ophørt, begynder du at få det bedre.


Ved en belastning kan der altid identificeres en udefrakommende årsag i form af en eller anden form for psykisk pres. En psykosocial belastning kan være onkel Huberts død, mobning, at du selv er alvorligt syg eller at du er overbebyrdet af umulige krav på dit job. Presset kan også komme fra krig, ulykker eller fysisk skade.


Mand læser i bog om stress diagnoser
Stress er en udelukkelsesdiagnose. Lægen vil altid først undersøge, om du fejler noget fysisk, dernæst om du lider af en psykisk diagnose, f.eks. periodisk depression. Foto: Annet Krogsdam.

Tilpasningsreaktion eller belastningsreaktion

På lægesprog kaldes den kropslige reaktion, som stress fremkalder, for en tilpasningsreaktion eller en belastningsreaktion. I WHO’s internationale diagnosesystem ICD-10 har stress-reaktioner diagnosekoden F43.


F43-0 er lægesprog for akut belastningsreaktion.

F43-1 er Post Traumatisk Stress Syndrom. Det er den lidelse, krigsveteraner diagnosticeres med.


F43-2 er tilpasningsreaktioner, og de er igen inddelt i en række underdiagnoser. Tilpasningsreaktioner og belastningsreaktioner skyldes begge to stressbelastning, men indimellem kan det synes lidt tilfældigt, hvilken diagnose lægen stiller.


Generelt er det dog sådan, at tilpasningsreaktioner betragtes som lidt mindre alvorlige end belastningsreaktioner.


Forskel på angst, depression og stress

Angst og depression er selvstændige psykiatriske diagnoser, men symptomer på angst og depression kan også forekomme i tilknytning til stress.


Den svenske psykiater Anders Hansen beskriver i sin bog ”Hjernestærk” forskellen på angst og stress: ”Stress er en reaktion på noget, der sker her og nu og opfattes som en trussel mens angst skyldes, at man tænker på noget, der egentlig ikke er en trussel lige nu men som er sket eller vil ske.” Stress forsvinder hurtigt, mens angsten sidder tilbage, kan man sige.


Graver man dybere i diagnosekoderne under F43-2 finder man forskellige typer af stress-tilstande, hvor der indgår både angst og depressive symptomer. F.eks. depressiv reaktion, blandet angst-depressions-reaktion og forskellige typer af tilpasningsreaktioner og belastningsreaktioner.


Det kan være meget forvirrende, hvis ikke man har en doktorgrad i psykiatri, men det vigtige her er, at stress-reaktioner kan vise sig på et utal af måder, hvor der indgår angst eller depressive symptomer eller adfærdsmæssige symptomer.


Angst og tristhed kan altså sagtens være en del af din stress. Hvis symptomerne er stress-relaterede, så er de forbigående i modsætning til f.eks. generaliseret angst eller klinisk depression som varer ved i længere tid.


Mand taler med psykolog om belastningsreaktion
Psykiske diagnoser består af et virvar af symptomer, der er filtret ind i hinanden som et arabisk kludetæppe. Lægens opgave er at hitte ud af, hvilken tråd, han skal trække i.

Rene angstlidelser har koderne F40 og F41 i ICD10. F40 er fobier og F41 generaliseret angst, socialangst mv. Depression har koderne F32 og F33. Der skelnes mellem depressiv enkeltepisode og periodisk depression. Du kan godt udvikle en egentlig angstlidelse eller depression i kølvandet på stress.


Hvad betyder C-PTSD

C-PTSD er ikke en diagnose i ICD-10 men er med i den nye diagnoseliste ICD-11, der endnu ikke er trådt i kraft i Danmark. C-PTSD er en diagnose meget lig PTSD, Post Traumatisk Stress Disorder. Begge diagnose-typer er kendetegnet af voldsomme traumer, men hvor traumerne i PTSD tilskrives krig og fysisk skade eller fare er de i C-PTSD relateret til psykosociale hændelser. Begge diagnoser er karakteriseret ved tilstedeværelsen af flashbacks, natlige mareridt, undgåelsesadfærd og en følelse af en akut trussel.


C-PTSD adskiller sig fra tilpasningsreaktioner og belastningsreaktioner ved, at du har flashbacks. Det har man ikke ved ”almindelige” stresstilstande.


Burnout og Bodily Distress Syndrome - bds

Begrebet burn-out-syndrom bruges om følelsesmæssig udbrændthed efter langvarig stress-belastning hos mennesker, der arbejder i omsorgsfag, f.eks. sygeplejersker, social og sundhedsassistenter mv. Der er ikke tale om en diagnose.


Mange med senfølger efter stress oplever symptomer, der kan minde om burn-out-syndrom.


Når vi taler senfølger efter stress, er det også relevant at nævne Bodily Distress Syndrome, som jeg har skrevet om på bloggen tidligere. BDS er en funktionel lidelse og en forskningsdiagnose. Kendetegnet for BDS er psykosocial belastning men uden tilstedeværelsen af flashbacks som i C-PTSD. Symptomerne er kropslig stress og en følelse af fare, selvom den oprindelige trussel for længst er væk.


Uanset hvilken stress-diagnose du har, så er stress midlertidigt. Der findes masser af behandlingsmuligheder.




Kilder:

Forstå stress – den gode, den onde, den skjulte. Jørgen Folkersen. Forlaget Mind-education. 2017.


Hjernestærk – sådan styrker du din hjerne med motion og træning. Anders Hansen. Politikens Forlag. 2016.







Læs også:




Tilmeld dig Stressfars nyhedsbrev og få automatisk besked, når der er nyt. Kan du lide hvad du læser? Del, kommenter eller like på Facebook eller LinkedIn eller send en e-mail med ris eller ros til ks@stressfar.dk.



119 visninger0 kommentarer

Comments

Rated 0 out of 5 stars.
No ratings yet

Add a rating
Kim Selsø med hænderne i siden

Tilmeld nyhedsbrev

- og få en gratis e-bog med 3 træningsprogrammer

Træn klogt med stress e-bog
bottom of page