Positiv og negativ stress – og hvordan du lærer at toppræstere uden stress

Opdateret: 2 dage siden

Det sidder oppe i hovedet, sagde min kone før i tiden, når jeg var stresset og sur. Jeg tænkte, at hun var en idiot, men faktisk havde hun ret. Om du bliver stresset eller ej i en given situation bestemmes faktisk af hjernen.


Hvordan hænger det så sammen? Den helt korte forklaring er, at hvis du dybt inde i dig selv tror på, at du kan håndtere en situation, så bliver du ikke stresset. Mere om det lige om lidt.



Tilmeld dig Stressfars nyhedsbrev her og få automatisk besked,

når der er nyt. Kan du lide hvad du læser? Del, kommenter eller like

på Facebook eller LinkedIn. Få adgang til eksklusivt materiale

og artikler: Læs om medlemskab af Stressfar.dk her.



Definition på stress

Først lidt baggrund. Stress er en biologisk mekanisme i hjernen, der hjælper dig til at overleve. Hvis din krop er en bil, er stress-responsen gearstangen, der får dig op i gear, mens ro-hvile-responsen, stress-responsens tvilling, får dig tilbage i balance.


Når du får en kortvarig stress-reaktion, taler man om akut stress. Akut stress er godt. Når du ligger og snorker på sofaen, og din kone eller mand ringer og fortæller, at vedkommende er hjemme om fem minutter, så kan du takke stress-responsen for, at du er i stand til at komme på benene i en fart og løbe ud i køkkenet og rydde op.

Her er en mand, der er i flow. Ikke noget stress her. Han har styr på tingene, mestrer sine arbejdsopgaver og er helt tryg ved, at han nok skal klare udfordringerne selvom han laver fejl. Denne mand får ifølge forskningen sandsynligvis ikke stress, selvom han arbejder meget.

Uden stress-responsen ville du hverken kunne flygte eller kæmpe. Du ville bare blive liggende på sofaen som et stort stykke dødt kød. Formentlig ville du ret hurtigt derefter blive skilt.


I virkeligheden mener vi ofte psykosocial stress, når vi bruger ordet stress i hverdagen. Eller kronisk stress (langvarig belastning). Nogle forskere skelner mellem toksisk (skadelig) stress og positiv stress.


Men som nævnt i indledningen er stress også en betegnelse for kroppens reaktion på en ganske almindelig normal belastning, der ikke har noget som helst med ”folkesygdommen” stress at gøre. Ganske almindelige dagligdags aktiviteter som at rejse sig op fra sofaen, løbe en tur, støvsuge eller køre bil kræver, at kroppen gør sig parat til at håndtere en udfordring. Det er også stress.


Vidste du for eksempel, at alene det at stå ud af sengen om morgenen, klæde sig på og gøre sig klar medfører op imod en fordobling af stresshormonet kortisol i blodet?


Hvis så simpel en handling stresser din krop, så forestil dig mængden af kortisol, hvis du brækker et ben, hvis din yndlingsonkel dør eller hvis dine børn bliver ramt af sygdom. Det skaber alt sammen stress-reaktioner i kroppen.


Men uanset hvad du oplever af modgang i dit liv, så behøver det ikke at være et problem, så længe det kun er i kort tid. Stress-responsen er fra naturens hånd designet til at være tændt i glimt.


Når du er under pres i længere tid (måneder og år) uden mentale pauser forvandles den akutte stress hos nogle mennesker til kronisk stress. Nu er stressen ikke længere situationsbestemt men en permanent tilstand i kroppen.


Stress sætter sig i kroppen

Ingen tager skade af at være under belastning i nogle uger. Men tænk over, at intet i denne verden er gratis. På et tidspunkt kommer der en regning, der skal betales.


Hvis vi skal blive ved bil-metaforen, så svarer kronisk stress til, at du har ignoreret samtlige advarselslamper i flere år og kørt din bil i smadder. Når du endelig får den på værksted, koster det en formue og tager lang tid at gøre den til bil igen. Det er det samme med kronisk stress.


Ud over varigheden af belastningen spiller typen af stressrespons også en rolle for, om du ender med kronisk stress eller ej. Det biologiske stress-system reagerer kemisk forskelligt på forskellige situationer.


Nogle situationer udløser en type reaktion, der kan være skadelig på lang sigt, andre udløser en helt anden. Mennesker reagerer heller ikke ens. Vi har alle forskellige grænser for, hvad vi kan tåle af belastning.


Hvilken respons der udløses og hvor kraftig den er, afhænger af det enkelte menneskes opfattelse af situationen. Det er ikke stressoren, altså det der udløser din stress (skæld ud af din chef, en tiger, din hamster), der bestemmer, om stressen er skadelig men din subjektive mentale vurdering, viser studier.


Her er en anden mand. Han er pænt presset og har sandsynligvis været det i lang tid. De to mænd arbejder måske lige meget, men ham her er fyldt med skadelige stresshormoner. Han føler ikke, at han er klædt på til at løse sine opgaver. Han føler sig magtesløs og er bange for at fejle.


Nogle af os (mig) går i fuld alarm over at blive overfaldet af en edderkop i brusebadet (den var kæmpestor og firede sig ned fra loftet som en ninja). Andre kan være iskolde i en tilsvarende situation.