top of page

Sov godt med afspænding

Har du problemer med at falde i søvn er afspænding en rigtig god måde at finde ro på. Du kan også bruge teknikkerne til at geare ned, når tempoet i hverdagen er lidt for hektisk eller efter motion.


Jeg bruger afspænding, inden jeg skal sove om aftenen men også som en måde at restituere på - eller genoplade batterierne - i løbet af dagen. Foto: Alice Bonnichsen.


Forskel på afspænding og meditation

Meditation og afspænding har mange lighedspunkter. Begge hjælper dig til at skabe ro i krop og sind, men metoderne er lidt forskellige.


Meditation er i min verden en mere langsigtet strategi mod stress, mens afspænding kan hjælpe dig her og nu. En psykolog sagde på et tidspunkt til mig, at angst ikke trives i en afspændt krop. Det er også min oplevelse.


Hvad gør afspænding?

Afspænding hjælper populært sagt nervesystemet til at skifte gear fra kamp-flugt til ro-hvile. Eller med andre ord fra det sympatiske nervesystem til det parasympatiske. Du kan fysisk mærke skiftet på din krop, når maven begynder at sige lyde, åndedrættet falder til ro og muskelspændingerne mindskes.


Jeg benytter selv appen ”Fri for stress med afspænding”, som jeg har downloadet på min Iphone.


Den indeholder 4 guidede øvelser af 10-15 minutters varighed, men der er mange andre muligheder. Gå på jagt i App Store eller på nettet og find det, der passer dig. Du kan også kontakte en psykomotorisk terapeut, der er eksperter i afslapningsteknikker.


Afspændingsteknikker

Der findes flere forskellige teknikker. I nogle af dem spænder man aktivt op i musklerne og slipper derefter spændingen. Den slags afspænding kaldes progressiv afspænding. I andre teknikker giver man blot slip mentalt.


En instruktion i sidstnævnte kategori kan fx lyde sådan her: ”Mærk højre ben. Mærk benets tyngde mod underlaget og giv efter for tyngden.”


Fælles for de kropslige teknikker er, at man gennemgår de forskellige muskelgrupper i kroppen systematisk samtidig med at man fokuserer sin opmærksomhed mod den muskel/ muskelgruppe, man vil spænde af.


Har du selv nogle gode råd til at mindske spændinger i kroppen, så skriv gerne en kommentar i kommentarfeltet eller send en mail til ks@stressfar.dk


Husk at tilmelde dig Stressfars nyhedsbrev, hvis du ikke allerede har gjort det.


Øvelse: Sådan laver du afspænding

105 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
Kim-selsø.png

Søger du hjælp eller ønsker du at modtage flere nyheder?

Søger du hjælp så er du velkommen til at kontakte mig. 

Jeg kommer gerne med inputs og anbefalinger og viser dig, hvilke guides du kan læse. Medlemmer kan desuden modtage mere målrettet rådgivning. Det er gratis

Du kan også tilmelde dig mit nyhedsbrev og blive opdateret når der udgives nye blog-indlæg. 

bottom of page