To effektive metoder til at håndtere stress-tanker

Opdateret: 11. mar.

Vinterhalvåret er over os, og for mig betyder det i reglen, at jeg kravler energiforladt og halv-depressiv rundt i mørket og beder til, at det snart bliver forår. Faktisk har jeg krabbet rundt om mig selv i flere uger for at tage mig sammen til at skrive det her.


Har du også lyst til at gemme dig under dynen om vinteren? Heldigvis er det forår om cirka to en halv måned. Foto: Annet Krogsdam.


Mit nervesystem er mere sensitivt i den mørke årstid, og der skal langt mindre til, før de negative tanker tager fart. Når det er koldt og trist udenfor og hunden lige har skidt på gulvtæppet og ungerne er umulige og du for resten også har fået nej til lønforhøjelse på dit ikke særlig spændende job er det nemt at falde i et hul.


Tilmeld dig Stressfars nyhedsbrev her og få automatisk

besked, når der er nyt. Kan du lide hvad du læser? Del,

kommenter eller like på Facebook eller LinkedIn.


Tit bunder det løbske tanke-maskingevær i, at du er bekymret for et eller andet ude i fremtiden, som du ikke er bevidst om. I stedet tror du, at din kropslige uro og følelsen af begyndende panik skyldes overgangsalder/ at din kone er en sur kælling/ for lidt vitaminer/ at hunden har skidt på gulvtæppet etc.


Jagten på svar og frelse

Da du ikke ved, hvor truslen kommer fra, bruger du følgelig en masse mental energi på at forsøge at regne ud, hvad der er galt, og hvad du skal gøre ved det. Du leder med lys og lygte efter en udvej, og når du gør det, sætter du endnu mere fut i stress-bålet.


Personligt kan jeg godt bruge flere uger på at fixe og problemløse og forsøge at regne den ud, indtil jeg på et tidspunkt indser, at der ikke er noget at regne ud. Det er mine tanker om situationen, der er problemet, ikke situationen i sig selv.


Heldigvis findes der flere forskellige metoder til at få ro i hovedet, når stress-tankerne tager magten fra dig. Jeg benytter selv to metoder, som jeg skifter lidt imellem. Nogle gange benytter jeg dem sammen. Først 1 og derefter 2. Du kan læse mere om metoderne nedenfor.


1. Slap af i sindet

At slappe af i sindet frigør dig øjeblikkeligt fra tankestrømmen. At slappe af i sindet er en grundpille i mindfulness og i mange meditationstyper og psykologiske tanke-håndteringsmetoder. I metakognitiv terapi taler man om afkoblet opmærksomhed, når du træder ud af sindets malstrøm. Men hvordan slapper man så af?


Sådan gør du:

Du mærker, at du er urolig og stresset.

Indse, at du er urolig og stresset, fordi din opmærksomhed befinder sig oppe i dit hoved. Indse, at du anstrenger dig mentalt og slap derefter af.

Giv slip på den eller de tanker, der hænger fast i dit sind lige nu og giv dem lov til at være der uden at involvere dig i dem.

Inviterer alle tanker indenfor men uden at diskutere med dem. Bare kig på dem.

Mærk din krop. Slap af i dine skuldre, i din nakke, i hele din krop.

Træk vejret ned i maven.

Mærk hvordan roen indfinder sig næsten omgående.


2. Gør de ubevidste tanker bevidste

Så længe en tanke er ubevidst, bliver du trukket rundt i manegen af dit sind, uden at du kan gøre noget ved det. Lige så snart du ved, hvad truslen er, kan din logiske hjerne forholde sig til den. Med andre ord: Dit sind fylder dig med sludder, og du gør klogt i ikke at tage det alt for alvorligt.


Sådan gør du:

Du mærker, at du er urolig og stresset.

Lyt til dine tanker. Hvad er det for en tanke, der kører rundt i hovedet lige nu? Når du fanger den, så hold den fast og iagttag den et øjeblik.

Spørg dig selv om tanken er sand. Hader din kollega dig virkelig? Er du virkelig alvorligt syg? Er det liv og død at nå den deadline? Eller er det alt sammen blot noget, din hjerne bilder dig ind?

Indse at truslen (sandsynligvis) kun er oppe i dit hoved.

Mærk hvordan erkendelsen får sind og krop til at slappe af.

Genoptag den aktivitet du er i gang med.

Gentag metoden efter behov.



Læs også:


8 ting der er gode at vide om bekymringer


Forstå dit sind på 4 minutter


Stresset? Sådan får du ro i hovedet


Åben og rolig metoden: 4 strategier til at takle stress


Find mere viden her:


Lev mere – tænk mindre – drop grublerierne og slip fri af nedtrykthed og depression med metakognitiv terapi. Pia Callesen. Politikens Forlag. 2017.



Tilmeld dig Stressfars nyhedsbrev her og få automatisk besked, når der er nyt. Kan du lide hvad du læser? Del, kommenter eller like på Facebook eller LinkedIn.




113 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
Kim-selsø.png

Søger du hjælp eller ønsker du at modtage flere nyheder?

Søger du hjælp så er du velkommen til at kontakte mig til en uforpligtende snak.

Jeg kommer gerne med gode inputs og anbefalinger & viser dig gerne hvilke guides du kan læse. 

Derudover kan vi sammen finde ud af om du har brug for mere hjælp i form af mine træningsydelser eller sparring. 

Du kan også tilmelde dig vores nyhedsbrev og blive opdateret når der udgives nye blog-indlæg.