Støt på 10er Sex, kram og gab: Sådan gearer du ned efter en travl dag
top of page
  • Kim Selsø

Sex, kram og gab: Sådan gearer du ned efter en travl dag

Her er 8 fif til, hvordan du frigør kroppens eget antistress-hormon oxytocin og finder tilbage til ro og velvære efter en travl og stresset dag.


1. Gab, grin og græd

Bevidste gab er en fantastisk genvej til ro-hvile-systemet, og du kan mærke en effekt ret hurtigt. Efter få gab begynder øjne og næse at løbe i vand, hvilket ifølge bogen ”Fra overlevelse til overskud” er et sikkert tegn på at din krop er ved at geare ned. At grine og græde har ligeledes en oxytocin-udløsende effekt.


Et godt, langt gab er en af måderne til at udløse kroppens eget anti-stress-hormon oxytocin. Foto: Michael Koefoed.


2. Spis et solidt måltid mad

Mad og mætheds-følelse aktiverer udskillelsen af oxytocin, og hermed har du en videnskabelig forklaring på, hvorfor du føler dig mere rolig og veltilpas efter et måltid. Den svenske fysiologi-professor Kerstin Uvnäs Moberg sammenligner i sin bog ”Afspænding, ro og berøring – om oxytocins helbredende virkning i kroppen” spisning med ”indre massage.” Maden aktiverer sensoriske nerver i maven og tarmene, der er med til at frigøre oxytocin.


3. Få en ven

Nære relationer fører til et bedre helbred og mindre sygdom, viser forskning. En god ven, der lytter opmærksomt og støtter os øger udskillelsen af oxytocin, der gør os rolige. Effekten er det samme med et kæledyr. Hunde og katteejere har lavere blodtryk end gennemsnitsbefolkningen, og nærhed og berøring er en del af forklaringen. Er relationen derimod utryg for os frigøres stresshormoner.


4. Træk vejret dybt

Dybe, rolige vejrtrækninger er endnu en måde at frigøre oxytocin på.


5. Dyrk sex

Der frigøres store mængder oxytocin under samleje, særligt under orgasme og udløsning. Bare tænk på hvor rolig og afslappet du har det bagefter. Dog er det ifølge forskerne ikke al sex, der fører til ro. Er du til det mere bizarre og farlige aktiveres stress-systemet og udvander virkningen af oxytocin.


6. Kys, kram og rør

Berøringsreceptorerne i huden frigør afslappende stoffer, især hvis berøringen foregår på en behagelig, nænsom måde. Ikke noget med at nive eller dele lussinger ud. Så aktiveres stress-responsen nemlig. En god omgang massage hos en massør kan være med til at udskille stresshormonet kortisol, viser forskning. Rotteforsøg viser at en frekvens på 40 strygninger i minuttet er det mest optimale.


7. Lugt til noget rart

Dyreforsøg peger på at lugte også påvirker udskillelsen af oxytocin. Forskere mener at dette sandsynligvis også gælder mennesker.


8. Mediter

Masser af undersøgelser viser, at meditation har en sundhedsfremmende effekt og de fysiologiske virkninger af meditation er grundigt belyst. Fx sænkes pulsen og hjernens aktivitet påvirkes, så antallet af langsomme alfa-bølger øges. Forskere mener at oxytocin sandsynligvis også spiller en rolle her.


Vil du vide mere:


Afspænding, ro og berøring – om oxytocins helbredende virkning i kroppen. Kerstin Uvnäs Moberg. Akademisk forlag. 2018.


Fra overlevelse til overskud – lær at stortrives og bliv langtidsfrisk. Henrik Krogh. Lindhardt og Ringhof.


Læs også:




Tilmeld dig Stressfars nyhedsbrev og få automatisk besked, når der er nyt. Kan du lide hvad du læser? Del, kommenter eller like på Facebook eller Linkedin.

267 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
Kim Selsø med hænderne i siden

Tilmeld nyhedsbrev

- og få en gratis e-bog med 3 træningsprogrammer

Træn klogt med stress e-bog
bottom of page