Øverst på en støvet hylde i vores stue står en undseelig trædims med noget messingværk og en inskription. ”Gør som jeg. Tæl kun de lyse timer,” står der. Jeg har en idé om, at det er et solur, men sikker er jeg ikke.
Jeg har haft den i min besiddelse i årevis, og jeg ved ikke helt, hvor den stammer fra. Det er også lige meget. Pointen er, at budskabet om at lægge mærke til de positive ting i livet er særlig vigtigt, når man er sygemeldt med stress.
Stress påvirker dit humør
Jeg ved fra min egen stress-sygemelding, at det er utrolig svært – ind imellem umuligt – at holde et positivt fokus, når man sidder dybt nede i et hul og føler sig mutters alene. Det er helt naturligt. Uvisheden er lammende. Man står i sit livs krise, aner ikke hvornår det bliver bedre og om man overhovedet bliver rask igen. Det ville være mærkeligt, hvis det ikke skabte angst og bekymring.
Stress får hjernen til at fokusere på problemer. Den gør det for at hjælpe, selvom det har den modsatte effekt - vi bliver mere stressede. Foto: Annet Krogsdam.
Når vi er stressede, er hjernen verdensmester i at spotte problemer. Dybt inde bag kraniet sidder et par mandelformede tingester ved navn Amygdala. Amygdala er vores egen helt private alarmcentral, der konstant skanner omgivelserne og råber vagt i gevær, så vi kan nå at reagere på enhver fare.
I en situation, hvor det sympatiske nervesystem populært kaldet kamp-flugt-systemet er rødglødende, kan Amygdala sammenlignes med en hysterisk tante, der i ét væk råber ”Pas på for helvede!” inde i dit hoved og udsender en syndflod af dessiner om, hvad du bør gøre, hvad du ikke skal gøre og hvad du burde have gjort. Alt sammen i den bedste mening forstås. Formålet er at beskytte dig og hjælpe.
Ovenstående er forklaringen på, at din hjerne er sprængfyldt med negative tanker, grublerier og bekymringer om helbred, fremtid og alt muligt andet. Problemet er, at alle de negative tanker er med til at holde ildebranden ved lige.
Skift fokus
Men hvad kan man så gøre for at finde en smule lys midt i alt mørket? At øve sig i at lægge mærke til de små fremskridt er en af de ting, der vil gavne dig. Selvom det er svært at se i begyndelsen, så sker der fremskridt. Dem kan du fokusere på. En anden brugbar ting er at lære at slå sig til tåls med omstændighederne. Her er nogle ideer, som jeg selv har gjort brug af:
1. Indfør dagens smiley
Jeg havde personligt stor gavn af at indføre et smiley-system i min kalender. Systemet gik ud på at jeg gav hver dag to smileyer, der enten var glade, mellemfornøjede eller sure alt efter hvordan jeg havde det psykisk og fysisk på dagen. Var jeg fx fysisk træt og fyldt med kropslige spændinger men havde ro i hovedet, gav jeg dagen en sur fysisk smiley og en glad psykisk smiley. Ideen var, at jeg som tiden gik kunne bladre tilbage i kalenderen og se sort på hvidt, at antallet af gode dage – langsomt – blev flere.Det er nemlig svært at se, når man står midt i en dårlig periode.
2. Gør noget der gør dig glad
Selvom meget er surt, er der formentlig også ting, der får dit humørbarometer til at stige. Gør mere af det, der giver energi og glæde. Jeg gik en længere tur dagligt. Det er utrolig vigtigt at komme væk fra alle de dystre tanker derhjemme, og så er (let) motion også med til at få nogle af stress-hormonerne ud af kroppen. Hvis du har natur i nærheden, er det endnu bedre. Gå stille og roligt, selvom du har lyst til at marchere afsted. Læg mærke til omgivelserne.
3. Slås ikke mod virkeligheden
Det kan ikke betale sig at kæmpe imod virkeligheden, læste jeg et sted, da jeg var sygemeldt med stress. Det er noget af det klogeste, nogen har udtalt. Fokuser i stedet på at situationen kun er midlertidig, uanset hvor sort det ser ud. Ingenting varer ved. Indstil dig på, at det tager den tid det tager for kroppen at genoprette balancen – formentlig også længere tid end du har lyst til. Det er hamrende ubehageligt lige nu, men det er sådan det er. Det er det samme med et brækket ben. Der findes ikke en snuptagsløsning på problemet.
4. Mød andre stresssygemeldte
At være sammen med andre i samme båd giver i sig selv et humørmæssigt løft. Jeg mødte andre stressramte på Københavns Kommunes stressforløb, og det var en utrolig lettelse at opdage, at jeg ikke var alene. En anden mulighed er Stressforeningens Forum for Stressramte på Facebook. Hvis ikke har mulighed for at mødes med andre stressramte så ses med mennesker, der kan rumme, at du ikke har det godt for tiden og har overskuddet til at lytte. Undgå typer, der skaber pres og lægger låg på.
5. Skriv dagbog
En dagbog hjælper til at få tankerne ud af hovedet men kan også bruges til andre ting. At skrive dagbog er også en mulighed jeg selv benyttede mig af. Her er fordelen ligesom med smiley-systemet, at du kan bladre tilbage i dagbogen og se, at du faktisk havde det værre for en måned siden.
6. Spørg andre
Dem der er tæt på dig i dagligdagen kan ofte se de små tegn på fremgang du ikke selv kan. Jeg havde især god støtte fra min praktiserende læge, der var rigtig god til at huske mig på, at der faktisk var sket fremskridt selvom jeg ikke selv følte det sådan. Det gav et boost til humøret at en uafhængig fagperson fortalte mig, at det gik frem ad.
7. Søg professionel hjælp
Det er i det hele taget en god idé at have en professionel på sidelinjen i form af en psykolog, stresscoach, sin læge eller lignende. En af fordelene er at vedkommende kender processen, og kan fortælle dig, at det er helt normalt, det du oplever.
8. Søg viden om stress
Det er svært, hvis man famler i mørke. Jeg købte flere bøger, mens jeg rendte rundt på bunden af hullet i panik. Bogen ”Stress – sådan kommer du videre,” af Dorthe Ågård er en førstehånds skildring af et stressforløb med masser af råd. En anden god bog, hvis du er sygemeldt med alvorlig stress, er Maiken Matzau og Umahro Cadogans bog ”Rigtige mænd går også i sort.” Bogen indeholder viden og er spækket med gode anbefalinger. Vær dog opmærksom på, at beskrivelse af tidshorisont for raskmelding og prognose (om du bliver helt eller delvis rask) – efter min opfattelse – er meget optimistisk. Du er med andre ord ikke unormal, hvis du ikke er klar til jobstart efter tre måneder, og du er heller ikke unormal, hvis du ender med ikke at komme helt tilbage til dit tidligere niveau.
Læs også:
Tilmeld dig Stressfars nyhedsbrev og få automatisk besked, når der er nyt. Kan du lide hvad du læser? Del, kommenter eller like på Facebook eller Linkedin.
