Støt på 10er Eksperten: Mænd skal lære at tale om stress
top of page
  • Kim Selsø

Eksperten: Mænd skal lære at tale om stress

Mænd skal være bedre til at dele deres problemer, og så skal vi lære at sige fra, mener psykolog Svend Aage Madsen, der er ekspert i mænds sundhed.


Svend Aage Madsen har som formand for Selskab for mænds sundhed siden 2004 beskæftiget sig med mænd og sundhed.


Hvorfor reagerer mænd anderledes end kvinder, når de har det psykisk svært?


Mange mænd har svært ved at sætte ord på deres følelser. Drenge og mænd er ikke vant til at tale med hinanden om, hvordan de har det psykisk, og de mangler et sprog for det. De har heller ikke så meget viden.


Mænd er generelt ikke skidegode til at håndtere psykiske problemer: Foto: Alice Bonnichsen.


Er der belæg for at påstå, at mænd er psykisk mere robuste end kvinder?


Overhovedet ikke. Efter min opfattelse handler det om måden man spørger på. Spørger man, om de har det psykisk dårligt, så vil flere kvinder svare ja. Mænd bliver lettere fanget ind af diagnoser, der handler om adfærd eller handling. Det er et spørgsmål om, hvordan man spørger. Man kan fange mange flere mænd i statistikkerne, hvis man stiller spørgsmålene anderledes. De mænd, der får en psykisk diagnose, bliver oftere sendt af andre på grund af deres adfærd. Fx politi, kollegaer, chefer, pårørende. Ikke fordi de har det dårligt.


Mænd mangler fællesskaber

Har mænd, der ender som alkoholikere eller begår selvmord, en forhistorie med psykisk sygdom eller kan det ske for os alle?


Kvinder har langt flere selvmordsforsøg end mænd men målt over et helt liv begår flere mænd selvmord end kvinder. De mangler fællesskaber, isolerer sig socialt, ender i ensomhed. Årsagen er ofte, at de har fået en fysisk sygdom. Det hænger også sammen med de muligheder, de har i livet.


Hvad kan de pårørende gøre for at hjælpe en stresset mand?


De kan gøre ham opmærksom på, at han har ændret sig. Fx sige til ham, at de oplever, at han er blevet mere irritabel og er begyndt at isolere sig. Somme tider vil de lytte. De kan også fortælle manden, at der er hjælp at få. Man er nødt til at gøre det mange gange. Ikke kun en gang. Det er også vigtigt, at det ikke kun hænger på konen, men at kollegaer og venner også tager fat i manden. Det er svært på den måde, at det let kan blive del at samspilsdynamikken i et parforhold, og det er ikke hensigtsmæssigt. Langt de fleste mænd, der får hjælp, gør det, fordi konen tager fat i dem.


Hvad stresser mænd?


Der er ikke noget der tyder på, at der er forskel på, hvad der stresser mænd og kvinder. Typisk handler det på jobbet om, at der er for mange opgaver, og man ikke ved, hvornår det holder op. Der er meget der tyder på, at mænd oftere siger ja til ting, de ikke kan magte. Det hænger dels sammen med, at mænd ikke er så gode til at mærke efter i sig selv og dels, at de motiveres af den status det giver, at de kan løse en vanskelig opgave.


Hvad kan vi mænd gøre for at ændre vores reaktionsmåder – og skal vi overhovedet gøre noget?


Mange mænd søger selvbestemmelse og autonomi, når de har det psykisk svært. Problemet er, når manden isolerer sig og det fører til ensomhed. Det er vigtigt at åbne op og tale med andre om de ting, man går og tumler med. Det er befriende at have nogen at dele sine problemer med udover konen derhjemme. Det kunne mange mænd have gavn af.


Find mere viden her:



Læs mere her:



46 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
Kim Selsø med hænderne i siden

Tilmeld nyhedsbrev

- og få en gratis e-bog med 3 træningsprogrammer

Træn klogt med stress e-bog
bottom of page